Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Ny direktør: Nærheden giver unikke muligheder

Nok er Bornholms Hospital en miniput i forhold til hovedstadens kæmpesygehuse, men som på Rigshospitalet findes der lange gange i kælderniveau. Bornholms Tidendes udsendte følges med den nyudnævnte hospitalsdirektør Annemarie Hellebek, som skal fotograferes i foyeren. På hospitalsgangene krydser vi flere medarbejdere, der mandag modtog besked om direktøransættelsen, og som virker oprigtigt glade for, at valget faldt på den hidtidige vicedirektør.

– Tillykke, det er en kæmpe overraskelse, lyder det småironisk fra en mandlig, kittelklædt kollega, der vist havde gennemskuet, hvem der fremover skulle være øverste chef for de cirka 600 ansatte på hospitalet i det sydlige Rønne.

Annemarie Hellebek tiltrådte som vicedirektør for snart to år siden og har på det seneste været konstitueret direktør.

Hvad bragte dig til Bornholms Hospital i januar 2018?

– Jeg har altid været nysgerrig på, hvordan man kan lave de gode overgange og gode patientforløb. Og jeg har hele tiden tænkt, at Bornholm måtte være et rigtig godt sted at arbejde med patientforløb, fordi der kun er én kommune, et begrænset antal praktiserende læger og ét hospital, siger Annemarie Hellebek, da vi har sat os til rette på hendes kontor på første sal.

Patientsikkerhed har været et omdrejningspunkt i Annemarie Hellebæks arbejdsliv i snart to årtier – både på forskellige hospitaler og som ekstern lektor på Købenahavns Universitet. Hun har blandt andet været tilknyttet Dansk Selskab for Patientsikkerhed og arbejdet med patientsikkerhed hos Den Europæiske Lægemiddelstyrelse. Og overgangene mellem forskellige afdelinger og instanser er en faldgrube, som Annemarie Hellebek går op i at undvige.

– Hver gang, man har en overgang, øger man risikoen for patienten. Så derfor synes jeg, det har været spændende, at man kunne gå ind i det rum og arbejde, siger hun om udviklingsmulighederne på Bornholm.

Hvordan kom du til at arbejde med patientsikkerhed?

– Egentlig havde jeg en ret klassisk lægekarriere indtil omkring år 2000, hvor jeg af forskellige grunde kommer til at høre meget om kvalitet. Patientsikkerhed bliver opfundet som begreb på det tidspunkt, og det tiltalte mig meget at arbejde mere analytisk med, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad der sker, når noget går galt. Sådan fik jeg interessen for patientsikkerhed, og jeg har arbejdet med det lige siden på forskellige niveauer.

Ønsker bedre kommunikation

Du havde disse forestillinger om fordelene ved nærheden på Bornholm på forhånd. Hvordan har de vist sig i praksis i løbet af de to år?

– Jeg synes, at jeg på nogle ting tænkte helt rigtigt. Der er kun én kommune, og der er under 30 praktiserende læger – et overskueligt antal. Man kommer på fornavn med folk ret hurtigt, så jeg synes, at mulighederne for at lave noget har levet op til mine forventninger. Jeg synes også, vi er godt i gang. Det, jeg ikke havde forestillet mig nok – og som er en udfordring – er, hvordan man laver det gode samarbejde med hospitalerne i hovedstaden. Hvordan får du skabt den nærhed for patienterne, som har 90 procent af deres forløb på Rigshospitalet og ti procent her. Nogle gange ved vi ikke engang, at de går på Rigshospitalet, når de pludselig kommer her med en komplikation.

– Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer os, at vi kan tage godt imod dem, og at de også kan opleve høj kvalitet hos os, når de er vant til supernørdede specialister på lige den sjældne sygdom, som de har. Her har vi en vigtig opgave med at samarbejde.

 

Sundhedsplatformen giver
os et fantastisk redskab, for
man kan meget lettere dele
billeder, og journalen er fælles
og opdateret. Så det giver os
nogle nye muligheder, som
jeg tror, vi kan blive endnu
bedre til at bruge

 

Annemarie Hellebek vil gerne have, at kommunikationen med lægerne på de specialiserede afdelinger i hovedstaden bliver nemmere, så personalet i Rønne bliver bedre rustet til at tage imod patienter, der normalt følges på for eksempel Rigshospitalet, og pludselig kommer ind på generalisthospitalet.

– Det er sådan en patientsikkerhedstankegang om at være forberedt, så alle har tænkt over, at denne patient bor på Bornholm. Der kan opstå nogle komplikationer, og derfor skal det stå tydeligt øverst i journalen hver gang, at hvis patienten kommer ind på Bornholms Hospital, skal man gøre det og det, siger Annemarie Hellebek

Man kunne ellers tro, at kommunikationen kørte på skinner. I har jo veludviklede it-systemer til rådighed, men hvorfor er det ikke nok?

– Jeg vil heller ikke sige, at det ikke kører på skinner eller er kørt af sporet. Men det er noget, som vi skal være opmærksomme på. Sundhedsplatformen giver os et fantastisk redskab, for man kan meget lettere dele billeder, og journalen er fælles og opdateret. Så det giver os nogle nye muligheder, som jeg tror, vi kan blive endnu bedre til at bruge, i takt med patienterne også gerne vil hurtigt tilbage til Bornholm. Hvis de har en alvorlig sygdom og kommer på Rigshospitalet, vil de ofte gerne bruge mest mulig tid på Bornholm.

– Sådan noget vil jeg gerne arbejde med, men det har vist sig at være lidt sværere, end jeg havde troet, fordi der er så mange forskellige hospitaler og fagpersoner, man skal have fat i. Det ligner altså problemstillingerne, man er vant til ved overgange.

 

 

Bier og ti hektar i Knudsker

Apropos overgange har 58-årige Annemarie Hellebek selv gennemgået en stor overgang i sit eget liv.

Hun er flyttet fra Farum til en landejendom i Knudsker. Hendes mand, Torben Hellebek, var indtil sin pensionering praktiserende læge i Farum, og parret nyder nu deres ti hektar, som de klimabevidste tilflyttere ønsker at gøre indbydende for dyrene, som de har valgt at ”opdrætte” på jorden – bierne.

– Foreløbig har vi bier, og så har vi hegnet ind til at få lavet en ordentlig køkkenhave og æbleplantage. Vi er optaget af natur og klima, så vi vil gerne lave et godt miljø for bierne.

Om sin mands karriereskifte siger hospitalsdirektøren:

– Han er gået fra 2.000 patienter til 40.000 bier.

At hendes mand har nået pensionsalderen, har gjort flytningen lettere. Det er velkendt, at ægtefællens jobsituation kan gøre det  vanskeligt at rekruttere sundhedsfagligt personale, specielt læger, til Bornholms Hospital og andre mindre sygehuse.

Netop rekrutteringen er en af de opgaver, som Annemarie Hellebek fremhævede i mandagens pressemeddelelse om ansættelsen af ny direktør.

Annemarie Hellebek fortæller, at hun er meget optaget af, at hospitalets overlæger skal lave aftaler om udveksling af medarbejdere med hele afdelinger frem for individuelle læger.

– Det vil gøre, at vi bedre kan understøtte høj kvalitet, for det er faktisk en stor opgave for vores afdelingsledelse hele tiden at følge op på de løsere tilknyttede personer. Hvis man har nogle aftaler med afdelinger, har vi som hospital nogle andre relationer i forhold til at snakke om, hvad det egentlig er for nogle læger eller specialsygeplejersker, vi har brug for, siger Annemarie Hellebek.

I et bredere og blødere perspektiv er Bornholms omdømme også vigtigt for hospitalet. Når Bornholm i fælles flok taler øen op, kan det mærkes i rekrutteringsarbejdet.

Vil spare rejsetid

– Det betyder rigtig meget at snakke om, det er et godt sted at være, et godt sted at arbejde, og at man har et godt liv her. Vi er meget afhængige af, at folk, der har været her, vender tilbage med nogle gode historier, for så er der andre, som tænker ”nå, for søren. Det kan godt være, Bornholm er en mulighed”.

– Der er en fælles erkendelse i regionen af, at Bornholms rekrutteringsudfordringer er hele regionens. Der er en større erkendelse af, at patientens tid betyder noget. Så i stedet for at alle patienter skal rejse over, samler vi konsultationerne på hospitalet, og så kommer specialisterne her.

På specialistområder, hvor arbejdsmængden på Bornholms Hospital ikke kan bære en hel stilling, lyder det som en fornuftig model at hente specialister til Bornholm. Men der er vel også områder, hvor I gerne ville ansætte flere fast, hvis det var muligt? 

– Jo, vi vil rigtig gerne have en bedre balance mellem dem, der er fastansatte og gerne bor her, og dem, der kommer i kortere perioder. Hvis den balance tipper, er det meget svært at drive udvikling og lave undervisning. Vi laver den kvalitet, vi skal i sundhedsydelserne. Men at drive det fremad – og for eksempel introducere telemedicin, prøve nye arbejdsgange af og undervise sygeplejerskerne – kan knibe lidt, siger Annemarie Hellebek.

– Men omvendt kan du sige, at hvis alle var fastboende, ville det heller ikke være godt, siger hun.

Der er nemlig brug for at udveksle viden og idéer. Hun finder det gavnligt, at personalet på Bornholm følger grundigt med i de nyeste tendenser på deres områder, og derfor tager flere af de fastansatte engang imellem på kortere ophold på større hospitaler.

Paradigmeskift til Bornholms fordel

Generelt ser Annemarie Hellebek lyst på Bornholms Hospitals muligheder for at tiltrække arbejdskraft, fordi hospitalets profil appellerer til flere læger end tidligere.

– Jeg tror, at der er et paradigmeskift på vej, hvor det at være generalist kommer tilbage i højsædet.

Hvad begrunder du det med?

– Det tror jeg, fordi der bliver talt mere om almen praksis, og der er flere, der søger almen praksis. Det er blevet hypet igen ikke kun at lave de meget specialiserede nørdeting. At sige, man er specialist i det generelle, er faktisk rigtig fint og rigtig svært. Det bølger frem og tilbage, og da jeg blev uddannet læge i slutningen af 80’erne, var intern mediciner det fineste.

Hun mener, at Bornholms Hospital har meget at tilbyde yngre læger og sygeplejersker, der ønsker en bred introduktion til faget.

– Hvis du ikke ved, om du skal være hjerteklapkirurg, kan det være en stor fordel at komme her, for så kan man prøve noget forskellig kirurgi og medicin og få bredde og ro i vagterne. Det kan være en udfordring for mange yngre læger ovre, at de ikke ser det brede ret meget. Så kan man godt blive utryg ved vagterne. Når man har været her i et halvt år, har de set rigtig meget. Det samme siger sygeplejerskerne – efter et halvt år her kan de rigtig meget.

I praktik

I sin tid som vicedirektør har Annemarie Hellebek gjort en dyd ud af at tage i praktik på de enkelte faggrupper og på hospitalets forskellige afdelinger. Det kommer hun til at fortsætte med, efter hun har indtaget pladsen i toppen af hierarkiet. Snakkene med personalet på afdelingerne har gjort hende bevidst om en af hospitalets fordele.

– De svarer næsten altid det samme. De siger, at det, der betyder noget, er, at du kommer hele vejen rundt om patienten. Så det ikke kun er at tage blodtrykket, men også om at spørge ’hvordan går det for dig med at have for højt blodtryk, og hvordan lever du med det?’ Det betyder meget for personalet at få den ekstra ting med. Det er rigtigt godt og er noget af det, der er Bornholms styrke. At vi lige har den ekstra empati over for patienterne og nærhed.

Der er vel ikke ekstra tid her sammenlignet med andre sygehuse?

– Nej, der er ikke ekstra tid, men der er erfarent personale. De kan nå bedre rundt om patienten på den samme tid end en nyuddannet sygeplejerske på Hvidovre, der skifter afdeling hver tredje måned.

De erfarne medarbejdere gør det lettere at skabe udvikling og skabe forandringer – hvilket virker til at skabe arbejdsglæde hos den nyudnævnte hospitalsdirektør.

–  Du kan nå længere ud i organisationen her end på Hvidovre, hvor jeg også har arbejdet i mange år med patientsikkerhed. På den måde er det et godt sted at arbejde.

 

Foto: Allan Rieck

 

Ny teknologi er med til at gøre arbejdet sjovt

 

For nylig afsatte regionsrådet seks millioner kroner over en fireårig periode til et projekt kaldet ”Bornholm som digital ø”. Det går ud på at bruge videoteknologi og avanceret udstyr til kommunikationen mellem patient og hospital. Nogle få patientgrupper er allerede i gang, men de kommende år ser Annemarie Hellebek frem til at udbrede brugen af telemedicin.

– Vi er i gang, men det, som vi gerne vil udvikle videre, er selve konsultationen. Altså, at en patient enten kan sidde i eget hjem eller herinde på hospitalet og snakke med en læge, som sidder ovre, siger hun.

Teknologien ønsker hospitalet også at udvikle i samarbejde med kommunen. Det er f.eks. planen, at genoptræningscentret Sønderbo skal medvirke. Sosuhjælpere på genoptræningscentret skal hjælpe med at optage borgerne og i realtid vise patientens tilstand til en hospitalslæge, der afgør, om det er nødvendigt at tage på hospitalet. Denne fremgangsmåde forventer Annemarie Hellebek kan spare nogle svagere patienter et besøg og overflødig ventetid i en seng i aktumodtagelsen.

– Det er det, der er sjovt ved at være her – at man kan lave udviklingsprojekter med relativt få mennesker. Der er kun ét genoptræningscenter med få sygeplejersker. Du kan ret hurtigt få folk med på idéer og prøve dem af. Hvis det ikke er den rigtige retning, kan man prøve en anden. Du behøver ikke handle det af med en hel masse kontorer, siger Annemarie Hellebek.

I hvilken grad handler de digitale virkemidler om at gøre noget ved manglen på sundhedspersonale på nogle specialistområder? 

– Jeg ser det ikke, som en rationeringsøvelse eller spareøvelse. Det handler mere om at bruge lægens tid rigtigt – og også patienternes. Det kræver meget udviklingsarbejde at flytte sig fra at have siddet i fysiske møder med et andet menneske, til at have dialogen via skærmen. Førstegangmødet, hvor man skaber øjenkontakten og empatien, tror jeg, at man i vid udstrækning vil tage fysisk. Når man har skabt relationerne, er det de efterfølgende møder, man kan køre på video online.

Det undrer mig, at udbredelsen af telemedicin er gået så langsomt, for teknologien har været til stede i mange år.

– Det har også overrasket mig, hvor svært det er. Der er noget i det med teknik og datasikkerhed, men den konservatisme, der måske er mere hos os som personale end hos patienterne, fylder meget. Da vi fik pengene fra budgettet til digital ø, sagde Ældresagen med det samme, at det ville de gerne.

De vil vel gerne spare turen til København. Men hvad er grunden til, at teknologien ikke er mere udbredt?

– Der er også nogle rent praktiske ting i det. Hvem ejer tiden?, plejer vi at sige. Når du sidder som læge på dit ambulatorium, skal du kunne ”plukke” patienterne. Nogle gange råder du nærmest over to stuer, og når du kommer ind på stuen, er alting om patienten slået op på skærmen. Det hele kører bare, og så er din tid optimalt udnyttet. Lægetimer er jo dyre – også på Bornholm. Hvis så den ene patient laver kaffe, når han skal være klar på skærmen, er det et problem, siger Annemarie Hellebek.

Hun forklarer, at det derfor er vigtigt, at teknologien indeholder et virtuelt venterum, så patienterne føler sig forpligtet til at holde sig klar, mens de venter på, at lægen toner frem på skærmen.

– Som læger er det selvfølgelig også et sted, hvor vi er hellige, når vi tænker, at vores tid er vigtigst. Men i hvert fald her på øen, hvor lægetiden er en begrænset ressource, skal patienterne være klar. Det er vigtigt at gå ind i det rum og få det organiseret, og det kan nogle af de nye systemer, som har et virtuelt venteværelse.