Foto: Berit Hvassum

World Craft Region får 165.000 kr. til udvikling

Øernes Kunstfond, som er den ene af de Regionale Kunstfonde, uddeler mandag den anden runde af puljemidler. Fonden støtter i alt 17 stærke og inspirerende projekter, der skal sætte endnu mere gang i kulturelt iværksætteri på de danske øer – heriblandt World Craft Region Bornholm.

World Craft Region Bornholm har modaget 165.000 kr.til udvikling af potentiale og et kompetenceløft til øens kunsthåndværkere.

I 2017 blev Bornholm hædret med titlen som ”World Craft Region” af World Craft Council. Med afsæt i titlens potentiale er øens aktører nu gået sammen om at skabe udvikling i kunsthåndværkerbranchen, og på baggrund af interviews med kunsthåndværkere på øen og erfaringsudveksling med Irland er der fundet en ny model for kompetenceudvikling.

Formålet med projektet er at skabe et kompetenceudviklingsforløb for Bornholms Kunsthåndværkere, og planen er, at konceptet kan udbredes til andre dele af Danmark.