Foto: Jens-Erik Larsen

Det er vigtigt, at de kommer ned inden nytår

I mere end 10 år har medlemmerne i Klemensker By- og Landforening pyntet op med nisser langs de store færdselsårer i Klemensker, og igen i år fortsætter den hyggelige tradition.

Nisserne kom op i sidste weekend, og de bliver hængende i hver anden lygtepæl frem til et par dage inden nytår. Så mødes nisseophængerne igen for at samle nisserne ind og pakke dem ned, indtil de skal op og hænge igen til næste jul.

– Det er vigtigt, vi får taget dem ned inden nytår. Ellers forsvinder de. Sidste år var der et par, der emigrerede helt til Olsker, som vi måtte ud og hente hjem, fortæller Christina Holst, der er næstformand i by- og landforeningen.