Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Hvorfor lige Ekkodalen?

Syvende klasse. Lejrskole. Bornholm.

Lige præcis denne stemning, lige præcis disse hormoner, der ræser rundt i kroppene – det er udgangspunktet for Sara Blædels nye krimi Pigen Under Træet, og hun har tydeligvis trukket på egne oplevelser undervejs.

– Jeg var selv på lejrskole på Bornholm da jeg gik i syvende klasse. Det var fantastisk. Vi sejlede med natfærgen, jeg husker, hvordan vi ankom til Rønne tidligt om morgenen, jeg husker de røgede sild på røgeriet i Svaneke, jeg husker den måde, de dryssede salt på.

En pige forsvinder sporløst

Sara Blædel, 56-årig bestsellerforfatter, er på Bornholm for at promovere sin nye bog.

Nu sidder hun i skumringen på Hotel Griffen og tænker tilbage på dengang for mange år siden, hvor hun og hendes tre veninder kravlede ud af vinduet efter sengetid for at mødes med de andre. Det forbudte, skrækken for at blive opdaget.

– Dengang kunne man risikere at blive sendt hjem. Det var det værste, der kunne ske, siger Blædel.

I Pigen Under Træet sker der noget, der er meget værre. En af pigerne i flokken forsvinder sporløst en aften og bliver først fundet 14 år senere i en klippesprække i Ekkodalen.

Men hvorfor lige Ekkodalen?

– Det blev Ekkodalen, fordi jeg synes, det er et fantastisk smukt sted. Meget kontrastfyldt. Jeg var derude i juni for at finde det helt rigtige sted at placere et lig, og jeg fandt det … ikke så langt fra stien, siger hun og hopper ubesværet frem og tilbage mellem egne oplevelser og plottet i krimien.

Hun bruger de steder, hvor hun var som ung – Hulle Havn, Ekkodalen, røgeriet i Svaneke, som hun har genbesøgt mange gange siden lejrskolen i syvende klasse. Og så tilsætter hun noget nyt. Blandt andet de store tarteletter fra Ekkodalshuset, som hun smagte, da hun var på research i juni.

Men også noget fiktivt.

– Jeg placerede et hus på hjørnet af vejen, som ikke findes i virkeligheden. Det passede ind i handlingen.

Hun har ingen venner fra dengang, men det er der mange andre, der har, siger Sara Blædel.

 

Mange havde fået
pennevenner på Bornholm
og etableret venskaber, som
holdt i mange år

 

– Jeg skrev til mine læsere på facebook for et år siden for at høre, hvad de kunne huske fra deres lejrskoler på Bornholm, og fik 9.700 svar.

Minder om Ekkodalen gik igen, men et andet gennemgående træk var mødet med bornholmerne.

– Mange havde fået pennevenner på Bornholm og etableret venskaber, som holdt i mange år, fortæller den prisbelønnede forfatter.

 

 

Susan forsvandt

På Bornholm findes liget af skolepigen Susan, der forsvandt sporløst under en lejrskoletur i 1995.

Liget har ligget gemt i en klippesprække i Ekkodalen i over 20 år.

Camilla Lind, der er tilbage på kriminalredaktionen på Morgenavisen, går i gang med at optrevle, hvad der egentlig skete dengang på Bornholm, mens Louise Rick under efterforskningen af sagen ved et tilfælde opdager, at hendes svigerinde var med på den lejrskoletur, hvor Susan forsvandt.

 

 

To år i USA

Sara Blædel er den nulevende danske kvinde, der sælger flest bøger. Tre millioner eksemplarer indtil nu, og i 2016 brød hendes bøger igennem i USA.

Blædel tog konsekvensen og flyttede til New York med sin dengang 19-årige søn. Sideløbende med at hun rejste fra stat til stat for at promovere Louise Rick-serien, skrev hun en trilogi om bedemandsdatteren Ilka.

Nu er hun tilbage i Danmark og tilbage i Louise Rick-universet. Det vil sige mord, uhygge og forfærdelige gerninger. Men Pigen Under Træet handler også om venskab, uskyld og ungdommeligt vovemod, dengang der ikke var noget, der hed mobiltelefoner og internet.

Et af sporene i krimien følger en af veninderne fra pigeflokken, som nu er blevet voksen. Hun lider stadig under klassekammeratens sporløse forsvinden og lader sig indlægge på psykiatrisk afdeling, hver gang hun hører om en forsvindingshistorie i medierne.

En tur på psykiatrisk afdeling

Kvinden har optrådt tidligere i Louise Rick-universet, og Sara Blædel fortæller, hvordan hun dengang skrev i sin notatbog: “Hendes historie“.

Og nu dukker hun så op igen i den tiende roman i serien.

– Jeg var ude på psykiatrisk afsnit i Roskilde for at høre, om det oerhovedet var realistisk, at en person kunne lide så voldsomt efter at have mistet en veninde, og de sagde, at det var meget realistisk. Det er helt normalt at føle skyld, når et menneske, man kender godt, forsvinder på den måde, siger Sara Blædel og fastholder øjenkontakten, mens hun ubesværet skifter spor og taler på vegne af sin traumatiserede romanfigur, da hun siger:

–Hun havde faktisk forsøgt at fortælle de voksne, hvad der skete den aften, hvor Susan forsvandt.