Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Rungholm: Giv statsstøtten til de fastboende på øen

DAT’s flyrute mellem Bornholm og København lever fint op til kriterierne for at få støtte fra staten, så billetterne kan blive billigere. Det handler kun om, hvorvidt et flertal i Folketinget er parat til at bruge penge på det.

Det viser en gennemgang af de i øjeblikket 176 statsstøttede flyruter i Europa, som Bornholms Tidende har foretaget i den database, som EU samler de støttede flyruter i.

Tre kriterier kan føre til, at en indenrigsrute får statsstøtte. Blandt dem lever Bornholm-København ikke op til det første. For at være en såkaldt tyndt belagt rute må en rute højst have 100.000 passagerer på et år. Bornholm-København havde sidste år 220.000 passagerer.

Derimod viser oversigten over de statsstøttede europæiske flyruter, at Bornholm-København kan blive EU-godkendt til statsstøtte efter enten et eller begge to af de andre kriterier.

23 støttes som udkantsrute

Det ene kriterie gør statsstøtte mulig for ruter, der går til et udkantsområde. Der er 167 kilometer mellem København og Rønne, man skal rejse over vand, og intet sted i landet ligger så langt fra noget andet dansk område, som Bornholm gør.

Blandt de i øjeblikket statsstøttede flyruter er ruten mellem Dublin og Donegal i Irland med sine 219 km den korteste blandt de i alt 23, der udelukkende modtager statsstøtte, fordi destinationen ligger i et udkantsområde. Til gengæld er Dublin og Donegal landfaste.

– Hvis Bornholm ikke er i udkanten af Danmark, så ved jeg ikke, hvad der er udkant, siger folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V).

I Irland er også flyruten mellem Dublin og Kerry støttet af staten udelukkende efter det kriterie, at irerne betragter Kerry som et udkantsområde. Afstanden mellem de to ligeledes landfaste byer er 269 kilometer.

I Frankrig er den stik vestligt placerede by Quimper ved Atlanterhavet landfast med Paris i en afstand på 563 kilometer. Den franske stat støtter flyruten til Quimper efter udkantskriteriet, selvom Quimper blot ligger 229 kilometer fra Nantes, landets sjettestørste by med 288.000 indbyggere – og 215 kilometer fra Rennes, der er 11. størst i Frankrig med 212.000 indbyggere.

Den portugisiske stat støtter 19 flyruter udelukkende efter kriteriet om, at de 19 destinationer ligger i et udkantsområde.

Hensyn til udvikling duer også

Selv hvis Bornholm ikke bliver betragtet som et udkantsområde, er der også et tredje og sidste kriterie, som europæiske indenrigsruter kan få statsstøtte efter.

Det handler om, at en flyrute er ”afgørende” for udviklingen på den destination, som ruten går til.

”For at opretholde passende ruteflyvning på ruter, der er afgørende for den økonomiske udvikling i den region, som de betjener, kan medlemsstaterne pålægge forpligtelse til offentlig service på disse ruter”, hedder det i de seneste retningslinjer, som EU’s transportagentur udsendte i 2017.

To af de 176 støttede flyruter modtager støtte fra staten alene på grundlag af dette kriterie. Det er ruten mellem Bracanca og Cascais i Portugal – og måske mere overraskende ruten mellem Zagreb og Split, de to største byer i Kroatien.

Målt på indbyggertal er de to byer sammenlignelige med København og Aarhus, og at tildele flyruten mellem Zagreb og Split statsstøtte efter udviklingskriteriet svarer dermed til, hvis Danmark tildelte særlig statsstøtte til ruten mellem Kastrup og Tirstrup.

– Nu ved jeg ikke, hvordan man definerer det, at en flyrute er ”afgørende” for den økonomiske udvikling det sted, hvor ruten går hen. Men jeg har talt med mange erhvervsfolk, der er bange for, at DAT kaster håndklædet i ringen, siger Peter Juel-Jensen.

 

At have en flyrute
har klart betydning
for erhvervsklimaet
på Bornholm

 

– At have en flyrute har klart betydning for erhvervsklimaet på Bornholm. Vi så jo for eksempel de chokbølger, som det sendte gennem det bornholmske samfund, da Cimber stoppede med at flyve til Bornholm.

– Det vil også kunne mærkes på skattegrundlaget, hvis vi ikke har en flyrute. Så jo, jeg synes faktisk godt, at vi kan sige, at flyruten er afgørende for udviklingen på Bornholm. Både for at vi kan drive erhverv på Bornholm og for at sikre bosætningen, siger Peter Juel-Jensen.

Fastboende kan rejse billigere

For 60 af de 176 statsstøttede europæiske flyruter gælder det, at man som passager kan rejse billigere end andre, hvis man er registreret som fastboende. Det gælder for 20 portugisiske ruter, 19 franske, 10 italienske, 10 britiske og en enkelt rute i Estland.

At den mulighed ikke bare findes, men faktisk er i brug på mere end en tredjedel af de statsstøttede europæiske flyruter, får næsten Peter Juel-Jensen til at tabe mælet.

– Jeg vidste slet ikke, at den mulighed findes. Kan man virkelig få billigere billetter som fastboende? Det vil jo kunne betyde utrolig meget for et sted som Bornholm. Det kan give et boost af den anden verden, særligt for vores pendlere. Jeg møder tit pendlere, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen, siger han.

144 af de i alt 176 statsstøttede europæiske flyruter modtager støtte efter mere end et af de i alt tre kriterier. Blandt de 144 lever 36 af ruterne op til alle tre kriterier.

14 af EU’s 28 medlemslande tildeler statsstøtte til indenrigsruter i luften. I Sverige støtter staten 11 ruter. Den danske stat støtter ingen flyruter, men presset af Bornholmslinjens billigere færgebilletter og efter at have mistet næsten 10 procent af indtjeningen på Bornholm på et år opfordrer DAT-direktør Jesper Rungholm atter staten til at gøre som de 14 EU-lande, der understøtter indenrigstrafikken med fly.

– Nu bør der ikke længere være tvivl om, at staten kan give støtte til en rute som Bornholm-København. Vi synes, at staten skal bruge den spanske model og give støtten til alle, der er fastboende på øen. Dermed vil alle flyselskaber have adgang til at få støtte, og man understøtter alle, der vil rejse direkte og indirekte, siger Jesper Rungholm.