Foto: Jens-Erik Larsen

Rovfuglecenter har 75 frivillige i sving

75 frivillige har meldt sig til lørdag at hjælpe Bornholms Rovfugleshow i Nyker med en af nyskabelserne til sæson 2020.

Projektet går ud på at rydde en to meter bred og cirka 200 meter lang fuglesti igennem en skov. Træerne er fældet. Opgaven for de frivillige går ud på at rydde stien og hjælpe med at flette hegn, fremgår det af opslag på Facebook.

Rovfugleshowet har lokket med gratis årskort for en frivillig indsats på minimum tre timer.