Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Producenter vil redde slagtehuset på Hallegaard

Bente Johansen, griseavler fra Vestermarie, sidder i disse timer ved telefonen og taler med andre kødproducenter på Bornholm for at lodde stemningen: Er der interesse for at støtte et fortsat slagtehus på Hallegaard?

– Indtil videre har jeg talt med seks, og der er ingen tvivl. Det vil de gerne, siger Bente Johansen.

Målet er at samle forhåndstilkendegivelser fra ti leverandører, der er interesseret i at bruge faciliteterne på Hallegård til såkaldt returslagteri, det vil sige slagtning af dyr, som avleren efterfølgende får tilbage i salgsklar opskæring og indpakning.

 

 

Deadline for tilmelding til Bente Johansens redningsplan er i morgen, fredag.

– Ejerkredsen bag Hallegård holder generalforsamling på lørdag, og der håber jeg at have en plan klar, som kan påvirke deres beslutning i positiv retning, siger Bente Johansen.

Den tidligere dyrlæge, der de seneste år har avlet 40 frilandsgrise om året, er optimistisk.

– Jeg forsøgte at stable et kreaturslagteri på benene for seks-syv år siden, og det er tydeligt, at interessen er vokset siden da. Efterspørgslen på lokalt produceret kød er vokset.