Fotos: Berit Hvassum

Butik midlertidigt lukket efter angreb af skimmelsvamp: Det er usundt at være her

Byens Briller på Torvet i Aakirkeby er lukket indtil videre. Det fremgår af en seddel på døren, og her kan man læse sig frem til, at lukningen skyldes, at butikken er under voldsomt angreb af skimmelsvamp, og at det derfor er usundt at være i butikken.

Skimmelsvamp spreder sig til luftvejene og koncentrationen i brillebutikken er så høj, at Karina Westergaard, der driver butikken sammen med en partner, har sendt personalet hjem, mens skaderne udbedres.

Optikeren på Torvet understreger dog, at kunder med et akut behov er velkomne til at kontakt hende.

– Så finder vi en tid og løser det, siger hun til Bornholms Tidende.