Indvindingen kommer til at foregå meget tæt på søen, men ventes ikke at komme til at påvirke søen og heller ikke åen. Det er en vurdering, der støttes af historiske erfaringer, idet der var omfattende vandindvinding frem til 2001, uden at Præstemosen blev tørlagt. Boringen blev dengang lukket på grund af forurening med stoffet BAM, der stammer fra brug af pesticider. Senere analyser har vist, at der ikke længere er forurening, og vandværket har i de senere haft et stort ønske om igen at indvinde vand fra området.
Den 100 meter dybe boring indvinder vand fra sprækker i grundfjeldet, mens søen og åen ligger over vandtætte lerlag og primært er regnvandsfødede, skriver kommunens Center for Natur, Miljø og Fritid i tilladelsen.
Kommunen vil dog følge udviklingen meget nøje. Man vil den 1. maj 2021 tage stilling til, om forudsætningerne for tilladelsen (at der ikke sker påvirkninger af Præstemosen og vandløbet) er opfyldt.
Indvindingstilladelsen vil kunne blive tilpasset, hvis man finder det nødvendigt.
Måske mere vand
Udviklingen kan dog også vise sig at være sådan, at vandværket kan få mulighed for at indvinde større mængder vand fra boringen.
Kommunen oplyser nemlig i sagen, at grundvandsstanden på Bornholm i dag generelt er langt højere end i 1990’erne, og den årlige nedbørsmængde er større. Det er derfor muligt, at der i dag kan indvindes mere fra Præstemosen.
Vandværket har også fået tilladelse til i nærheden af vandindvindingsboringen at etablere en pejleboring. Denne boring er kun et par meter dyb og skal bruges til at måle grundvandsstanden i det overfladenære grundvandsmagasin.
Kommunens afgørelse om tilladelse til vandindvinding kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, fremgår det af tilladelserne, som kan ses på kommunens hjemmeside.
Præstemose-arealet ejes af Klemensker-Rø Menighedsråd, der har givet tilladelse til etablering af en vandboring.
Facebook
