FOR ABONNENTERDet kan man læse i et såkaldt bekymringsbrev, som det lokale uddannelsesudvalg (LUU) for metaluddannelserne på Campus Bornholm har sendt til skolens bestyrelse.
Det er et enigt udvalg, hvor alle repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer har skrevet under på bekymringsbrevet, og hvor de gør opmærksom på en lang række problemer på Campus Bornholm.
Problemer, som efter udvalgsmedlemmernes mening betyder, at metaluddannelserne på Campus Bornholm mangler kvalitet, og at den undervisning, skolen leverer, halter bagud i forhold til erhvervslivets behov.
Manglende eller dårlig ledelse
Et af de problemområder, der bliver peget på, er et stort antal opsigelser og sygemeldinger, som ifølge bekymringsbrevet har rod i manglende eller dårlig ledelse.
– Der mangler synlig ledelse i hverdagen, arbejdsmiljøproblemer tages op af medarbejderne, men ledelsen gør ikke noget, og til bestemte opgaver anvendes lærere, der ikke har de nødvendige kvalifikationer, skriver udvalget i sit brev til bestyrelsen.
Det er direktør for Campus Bornholm, Inge Prip, uforstående overfor. Ifølge hende drejer det sig om en enkelt medarbejder på metallinjen, der har sagt op.
– Det mener jeg ikke er nok til at konstatere, at der er tale om en personaleflugt, og jeg mener ikke, at vores personaleomsætning er væsentligt forskellig fra de andre erhvervsskoler, vi sammenligner os med, siger hun til Bornholms Tidende.
Hun ønsker i øvrigt ikke at uddybe sin holdning til påstandene om manglende eller dårlig ledelse.
– Det vil jeg i første omgang diskutere med medlemmerne i LLU, og så mener jeg i øvrigt, at det er et emne, der skal tages op i skolens samarbejdsudvalg, hvor vi sædvanligvis har en god dialog med medarbejderne, fortsætter Inge Prip og giver udtryk for, at hun er en smule ærgerlig over, at problemerne på metallinjen er blevet offentlige.
– Jeg er ked af, at indholdet af bekymringsbrevet er sluppet ud. Jeg vil helst løse problemerne i dialog, internt, så vi ikke kommer til at udstille vores snavsede vasketøj. Det kommer i sidste ende til at falde tilbage på skolen, på eleverne og på medarbejderne, og det synes jeg ikke, vi kan være tjent med, siger hun til Bornholms Tidende.
Må ligge på gulvet
I bekymringsbrevet peger medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg endvidere på, at der generelt er pladsproblemer og mangel på maskiner på metaluddannelserne.
Det betyder blandt andet, at eleverne må ligge på gulvet, når de skal løse deres opgaver, fordi der ikke er plads nok i undervisningslokalet.
Ligeledes bruger eleverne meget undervisningstid på at stå i kø for at komme til ved de maskiner, de skal bruge, for at kunne løse deres opgaver.
– Desuden er maskinerne ikke trimmet, så de virker optimalt, skriver medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg i bekymringsbrevet.
Fra elevside har der desuden været klaget over, at undervisningen i tekniske tegneprogrammer helt mangler, eller at der går alt for lang tid mellem de enkelte lektioner.
Her vil ledelsen på campus ifølge direktør Inge Prip se på, om skolen lever op til de formelle krav, der stilles til lektioner og faciliteter på metaluddannelserne.
– Og hvis det ikke er tilfældet, vil der bliver rettet op på det hurtigst muligt, siger hun til Bornholms Tidende.
Det arbejde ser hun gerne ske i tæt samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
– Vi håber på, at vi kan få en god proces med LLU, og at de også kan bidrage med ideer og løsningsforslag, lyder invitationen til dialog fra campus-direktøren.
Undervisere uden nødvendig erfaring og viden
Også i forbindelse med svendeprøverne på metaluddannelserne er der væsentlige problemer, mener udvalgsmedlemmerne.
De påpeger at kapacitetsproblemerne udgør et problem for de elever, der skal gennemføre deres svendeprøve og at de lærere, der sættes til at undervise lærlingene i forbindelse med svendeprøverne, ikke har den nødvendige viden og erfaring.
– Lærere uden erfaring sættes til at køre H4 (svendeprøver red.) alene, uden kendskab til karaktergivning eller viden om, hvorvidt opgaverne passer til H4, og om eleverne kan komme i mål med dem.
Et forhold, som eleverne på metaluddannelserne, ifølge bekymringsbrevet, tidligere har udtrykt utilfredshed med.
Overfor Bornholms Tidende erkender direktør Inge Prip, at der, som medlemmerne i LLU hævder, har været en lærer, der var ansvarlig for svendeprøver, og som ikke havde prøvet dette tidligere.
– Den problemstilling skal vi diskutere nærmere med LLU, og der skal vi måske se på noget sidemandsoplæring af lærerne, for at få overført den nødvendige viden og erfaring og for at sikre kvaliteten i undervisningen, forklarer hun.
Ingen undervisning i robotteknologi
Et af de områder, hvor metaluddannelserne på Campus Bornholm efter udvalgets mening halter særligt bagud, er robotteknologi.
I flere år har udvalget bedt om, at robotteknologi tænkes ind i undervisningen, fordi det i stigende grad efterspørges af de virksomheder, der skal aftage de nyuddannede metallærlinge. Men trods de gentagne anmodninger fra udvalget er der ikke taget nogen initiativer fra Campus Bornholms ledelse til at efterkomme ønsket, skriver udvalgsmedlemmerne i bekymringsbrevet.
Og det er specielt dette, der ifølge udvalget får virksomhederne til at overveje at vælge Campus Bornholm fra og sende deres lærlinge til erhvervsskoler andre steder i landet.
Direktør Inge Prip erkender, at ønsket om uddannelse i robotteknologi har været rejst flere gange, og også på dette område vil hun gerne løse problemerne i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
– Her må vi benchmarke i forhold til andre erhvervsskoler og se, hvordan de løser opgaven, og selvfølgelig skal vi levere det, der formelt kræves, siger hun.
Ledelsen underprioriterer erhvervsuddannelser
– Vi føler, at ledelsen på Campus Bornholm måske mangler forståelse for, at det er erhvervslivet, der driver Danmark rundt. Vi synes i hvert fald ikke ledelsen på campus prioriterer erhvervsuddannelserne højt nok, lyder det i en uddybende kommentar til bekymringsbrevet fra smedemester Lars Knudsen fra Brødrene Anker Hasle Aps. Han er medlem af LLU som arbejdsgiverrepræsentant og dermed medunderskriver på brevet.
Han mener, at de bornholmske virksomheder netop på grund af placeringen på en ø, hvor det er sværere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og hvor fragt- og transportomkostningerne er højere, end de er for tilsvarende virksomheder i resten af Danmark, har et skærpet behov for at være på teknologisk forkant.
– Så skal vi ikke sidde på bagerste række, så skal vi være med helt fremme i vognen, hvis vi skal kunne klare os på Bornholm, lyder hans vurdering overfor Bornholms Tidende.
Inge Prip afviser, at erhvervsuddannelserne nedprioriteres i forhold til andre uddannelser på Campus Bornholm.
– Men vi er en lille skole med begrænsede ressourcer, som bliver skåret år for år. Generelt tror jeg dog ikke, at Campus Bornholm er længere bagud eller mere presset end de skoler vi sammenligner os med, siger hun til Bornholms Tidende.
Bestyrelsen ser med stor alvor på bekymringerne
Bekymringsbrevet fra medlemmerne af LLU-metal har været behandlet på det seneste bestyrelsesmøde på Campus Bornholm, som blev holdt den 7. juni. Og i referatet fra dette møde kan man se, at bestyrelsen tilsyneladende har opfattet signalerne.
”Bestyrelen ser med stor alvor på bekymringsbrev fra LUU, og bestyrelsen drøftede de alvorlige udfordringer der er på området. Bestyrelsen tog opfølgning på kritikpunkterne til efterretning. Bestyrelsen understregede behovet for dialog og bestyrelsen udtrykte ønske om, at forhold bringes ind i de fora, der allerede findes på skolen til formålet med henblik på, at forholdene vil blive håndteret, der hvor de opstår”, står der i referatet fra bestyrelsesmødet.
Det udmønter sig blandt andet i, at Inge Prip og næstformand i campus-bestyrelsen Steen Nielsen fra Jensen Group senere onsdag mødes med medlemmerne i LLU-metal for at diskutere brevet og for at redegøre for, hvilke initiativer bestyrelsen og direktionen på Campus Bornholm har taget for at imødekomme brevskrivernes bekymringer.
Hvad der konkret skal gøres, ønsker Inge Prip imidlertid ikke at løfte sløret for, før hun og næstformanden har talt med medlemmerne af LLU.
Heller ikke Preben Holm fra Dansk Metal, der sidder som repræsentant for arbejdstagerne i LLU-Metal, ønsker at uddybe bekymringsbrevet og hvilke forventninger, LLU-metal har til campus-ledelsen, før parterne har mødtes.
– Jeg vil slet ikke kommentere sagen yderligere, før vi har hørt, hvad ledelsen fra Campus Bornholm konkret vil gøre, siger han til Bornholms Tidende.
Facebook
FOR ABONNENTER
