Venstre-formand inden forhandlinger: Nu er det grænsens tur

Inden onsdagens forhandlinger om en yderligere genåbning af samfundet, har et flertal uden om regeringen sammen foreslået, at blandt andet indrejseforbuddet og forsamlingsforbud skal lempes.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger om flertalsaftalen, da han ankommer til forhandlingerne, som forgår på Christiansborg:

– Vi har sagt, at nu er det grænsens tur. Det er åbningen af grænsen, der har størst betydning for dansk økonomi. Derfor ønsker vi, at grænserne bliver åbnet, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han ønsker fortsat at “vende” diskussionen om, at så det, der ikke er forbudt bliver tilladt.

Mette Frederiksen derimod advarer om at gå for hurtigt frem med henvisning til rapport fra Statens Serum Institut, som alle partier har fået tilsendt onsdag morgen.

– Jeg siger ikke, at grænsen skal åbnes i morgen. Jeg siger, at vi inden udgangen af måneden skal have lempet på restriktionerne på grænsen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

/ritzau/