Afhøringer af embedsværk spiller også en rolle i Støjberg-sag

Afhøringerne i sagen om tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, har ført til større afsløringer end ventet.

Et centralt spørgsmål er, om embedsværket har levet op til sin pligt i forhold til at sige fra overfor ministeren, der har erkendt, at hun fjernede et forbehold fra instruksen, hvilket gjorde den ulovlig.

Onsdag afhøres daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen af Instrukskommissionen. Han var øverste embedschef for de embedsmænd, der blev afhørt torsdag, fredag og mandag.

Foreløbig har tidligere afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensens udsagn vakt opsigt. Hun advarede tilsyneladende ministeren.

– Lykke Sørensen giver os med sin vigtige forklaring et blik ind i et noget splittet arbejdsklima i departementet, siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

– En stålsat og politisk handlekraftig minister ville angiveligt ikke lade sig distrahere af en række løftede pegefingre og juridisk tekniske indvendinger fra en række bekymrede embedsmænd.

Spørgsmålet er, om embedsværket har sagt klart fra.

Spillereglerne siger helt overordnet, at hvis embedsværket støder på ulovligheder, skal vedkommende gøre opmærksom på, at ministeren er eller kan være på vej ud i noget, der kan føre til lovbrud.

Hvis der er tale om en klar ulovlighed, skal embedsværket sige fra.

Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet hæfter sig ved, at to af topvidnerne har haft forskellige roller.

Afdelingschef Lykke Sørensen skulle rådgive ministeren, mens daværende direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet skulle udføre ordren fra ministeren.

– Spørgsmålet er, hvad det var for en type ulovlighed. Er vi helt inde i det meget røde felt, eller er vi i et andet område, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Lykke Sørensen gjorde efter egne og andres forklaringer klart Støjberg opmærksom på, at det ville være ulovligt at adskille asylpar uden en individuel vurdering.

– Lykke Sørensen har i allerhøjeste grad gjort opmærksom på, at der her var juridiske problemer, hvis hendes udtalelse står til troende, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Hun sagde fra på et meget omtalt møde 10. februar 2016, hvor også Henrik Grunnet var til stede. Og hun fremhævede under sin forklaring, at han også var blevet advaret om faren.

Hun påpegede desuden, at der var nogle af parrene, som ikke blev adskilt. Det kan indikere, at hun mener, hun var i god tro, men omvendt var hun senere med til at udarbejde skriftligt materiale, hvor det fremgik, at instruksen var undtagelsesfri – hvilket vil sige ulovlig.

Henrik Grunnet udførte den ulovlige ordre, men han sørgede for, at det var asylpar uden børn, der blev adskilt i starten. Grunnets rolle var en anden, forklarer Jørgen Grønnegård Christensen.

– Han er styrelsesdirektør og har ikke ansvaret for ministerrådgivning, men han har siddet med ved koncerndirektionsmødet, hvor man har diskuteret tingene. Derfor har han haft en vis viden om det forløb, der foregik, siger han.

Det er et åbent spørgsmål, om han skal gå imod ministeren, mener professoren i statskundskab.

Medio januar fik Grunnet uden forklaring fortalt, at han skulle forflyttes. Han forsøgte at få yderligere instrukser om adskillelsen fra ministeriet, men under afhøringen fredag sagde han, at det til sidst var “udsigtsløst” at forsøge at råbe op med kun få dage tilbage i stillingen.

Han overlod det til sin vicedirektør at holde kontakt til ministeriet under forløbet.

/ritzau/