Ekspert om Instrukskommision: Nyt vidneudsagn bliver væsentligt

Den tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen bekræfter, at hun mundtligt har advaret daværende minister Inger Støjberg (S) om, at det var ulovligt at adskille asylpar uden individuel vurdering.

Det siger hun mandag, hvor hun bliver afhørt af Instrukskommissionen, der undersøger Inger Støjbergs rolle i sagen om adskillelse af asylpar i 2016.

Det er vidneudsagn som Lykke Sørensens, der kan få afgørende betydning, siger Sten Bønsing, som professor ved juridisk institut på Aalborg Universitet.

– Det er den her type vidneudsagn, som kommissionen leder efter. Det er et puslespil, der skal stykkes sammen, hvor man interesserer sig for, hvem der har bestemt, hvad der skal stå i instruksen, og om ministeren er blevet advaret, siger han.

– Sådan et vidneudsagn indgår med utrolig væsentlig værdi i det arbejde, som kommission er i gang med.

Lykke Sørensen fortæller i retten på Frederiksberg, at det var på et møde 10. februar 2016, at hun kraftigt advarede om, at det ville være ulovligt at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårige, hvis de ikke fik en individuel vurdering af deres sag.

/ritzau/