Risikogruppe får ret til løn og sygedagpenge under epidemi

Kronisk syge og andre med øget risiko for at blive hårdt ramt af coronavirus kan blive hjemme og samtidig få løn eller dagpenge, hvis det er for risikabelt at tage på arbejde.

Det gælder også pårørende, som bor under samme tag som personer i risikogruppen.

Det har regeringen og Folketingets øvrige partier aftalt.

Det skal gælde frem til 1. september. I hele den periode vil arbejdsgiverne modtage sygedagepengerefusion.

Partierne blev for næsten fire uger siden enige om afsætte en pulje på 200 millioner kroner som hjælp til dem, der ikke kan gå på arbejde af helbredsmæssige årsager.

Og efter at organisationer og fagforeninger har presset utålmodigt på, er der nu en model klar.

/ritzau/