Mette F. indkalder partiledere til møde om udvidet genåbning

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver i et brev til partilederne, som Ritzau er i besiddelse af, at en ny rapport fra Statens Serum Institut viser, at smitten med coronavirus i Danmark er under kontrol.

Det betyder ifølge statsministeren, at genåbningens fase 2 kan gennemføres som aftalt. Derudover viser rapporten, at der kan være grundlag for at udvide fase 2.

Statsministeren indkalder derfor partilederne til møde onsdag 21. maj for at drøfte en udvidelse af åbningen af Danmark.

/ritzau/