Tidligere profil for Alternativet melder sig ind i SF

Folketingsmedlem Rasmus Nordqvist, der i marts meldte sig ud af Alternativet, har meldt sig ind i SF.

Det oplyser SF.

– SF er et stærkt grønt parti, der samtidig arbejder seriøst med international og europæisk politik.

– Derfor er SF det helt rigtige sted for mig at fortsætte min kamp for klima, natur og for en mere solidarisk og bæredygtig verden, siger Nordqvist i en skriftlig kommentar.

Nordqvist er medstifter af Alternativet og har blandt andet været politisk ordfører for partiet.

/ritzau/