Folketinget indgår aftale om hjælpepakke til rejsebranchen

Der er indgået en bred politisk aftale om en hjælpepakke til rejsebranchen.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen bliver der tilført 725 millioner kroner til Rejsegarantifonden.

I forvejen er Rejsegarantifonden tidligere i coronakrisen blevet tilført 1,5 milliarder kroner i form af et lån fra staten, som skal betales tilbage over en årrække.

Rejsebranchen har tidligere kritiseret, at selskaberne samlet set har skulle hæfte for lånene i Rejsegarantifonden.

Det ændres nu for aflyste rejser mellem 14. april og 10. maj, hvor det er det enkelte selskab, som skal betale pengene tilbage.

Bag aftalen er indgået blandt alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige.

/ritzau/