Flertal præciserer forbud om utryghedsskabende lejre

Regeringen og støttepartier er enige om en præcisering af forbuddet for utryghedsskabende lejre.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det bliver nu præciseret, at der er tale lejre af “permanent” karakter, og der skal dermed kun sættes ind mod lejre, der er permanente og skaber utryghed. Formålet med præciseringen er at skabe mere ro om de hjemløses situation, lyder det i meddelelsen.

– Reglerne om utryghedsskabende lejre skal bekæmpe den utryghed, der kan følge med, når hjemløse slår sig ned i lejre, men reglerne skal samtidig ikke ramme skævt og gå ud over hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs, siger Justitsminister Nick Hækkerup (S) i meddelelsen.

Der har tidligere været kritik af forbuddet, da det har været svært for politiet at vurdere, om der er tale om en lejr af permanent karakter.

/ritzau/