Børn med coronasmittede i familien skal ikke møde i skole

Når skoler og daginstitutioner åbner igen efter påske, skal børn med personer i familien, der er smittet med coronavirus, alligevel ikke møde i skole.

Det har regeringen besluttet, oplyser sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

– Mange har været usikre på, om der er taget de rette forholdsregler, når skolerne og dagtilbud igen åbner på onsdag, siger Magnus Heunicke.

– Det gælder særligt spørgsmålet, om børn skal møde i dagtilbuddet eller skolen, hvis en i hjemmet er smittet med Covid-19. Den usikkerhed tager regeringen nu konsekvensen af.

/ritzau/