OVERBLIK: Sådan vil regeringen genåbne Danmark

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer mandag aften regeringens plan for, hvordan Danmark skal åbnes op igen efter nedlukningen som følge af coronavirus.

Det sker på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.

Mette Frederiksen kalder det “den første forsigtige fase” i en genåbning, som bliver aktiveret 15. april, hvis udviklingen i coronapandemien fortsætter som hidtil.

Her er følger tiltagene:

* De mindste kan komme i vuggestue, børnehaver, fritidsinstitution og skole. Det drejer sig om skoleelever fra 0. til 5. klasse.

Børn og voksne skal være så meget ude, som det kan lade sig gøre. De skal holde afstand, der skal gøres rent, og er man syg, skal man blive hjemme.

* Privatansatte kan møde på arbejde igen, forudsat at det foregår sundhedsfagligt forsvarligt.

/ritzau/