Statsrevisorer kritiserer ministeriers hvidvaskindsats

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og særligt Justitsministeriet får kritik af Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne kritiserer efter beretning fra Rigsrevisionen tre ministerier for deres indsats på hvidvaskområdet.

Det oplyser Statsrevisorerne.

Det er Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og særligt Justitsministeriet, kritikken retter sig mod.

Statsrevisorerne mener ikke, at de effektivt har levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Hvidvask forpligter eksempelvis pengeinstitutter, realkreditinstitutter, advokater og spiludbydere til at underrette Bagmandspolitiet, hvis de får mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Kritikken fra Statsrevisorerne går på, at tre ministeriers kontrol- og vejledningsindsats ikke effektivt har støttet virksomhederne i deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige transaktioner.

/ritzau/