Skat tjekker færre virksomheder, men finder mere snyd: Lugter af svindel

I 2018 nåede Skats kontrol ud til under 2,5 pct. af alle danske virksomheder. Alligevel hiver kontrolindsatsen flere penge hjem, og det får Enhedslisten til frygte massiv stigning i snyd og svindel. .

Tophistorien er skrevet og udgivet af A4 Medier. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Firmaer med rod i skattebetalingen kan glæde sig over, at Skattestyrelsens kontrolfolk i disse år når ud til et rekordlavt antal danske virksomheder. Således viser et nyt svar fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg, at kun 2,4 pct. af alle danske virksomheder blev kontrolleret af skattemyndighederne i 2018 – et fald på 0,3 pct svarende til mere end 1.800 virksomheder i forhold til året før. Det skriver A4 Arbejdsliv.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, kalder det chokerende, at et stadigt stigende antal danske virksomheder undslipper skattekontrol. 
– Det er jo efterhånden kun en latterlig lille del af firmaerne, der bliver kontrolleret. Og når vi ved, at det i bedste fald er hver tiende virksomhed, der bevidst snyder og fusker, kan jeg ikke lade være med at tænke, at den manglende kontrol betyder, at vi går glip af milliarder af skattekroner hvert år, siger Rune Lund til A4 Arbejdsliv. 
Han henviser til, at Skatteministeriet selv anslår, at 10 pct. af de danske virksomheder bevidst snyder med indberetning og betaling af skat og moms – et tal, som eksperter dog tidligere har sat store spørgsmålstegn ved. 
– For mig er det et klokkeklart tegn på, at skattekontrollen blev syltet godt og grundigt under den borgerlige regering. Derfor er det afgørende, at vi sammen med den socialdemokratiske regering sørger for, at Skats kontrolenhed bliver styrket gevaldigt, siger ordføreren. 
I 2018 skæppede kontrollen af virksomheders snyd og svindel med knap 5,4 mia. kr i statskassen, hvilket er næsten en halv milliard mere end i 2017. 
– Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der bliver svindlet endnu mere, end der blev gjort før. Under alle omstændigheder er det næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvor mange flere penge, vi kunne sikre til sygehuse, skoler og anden velfærd, hvis vi havde et højere kontroltryk på det her område, siger Rune Lund. 
Skatteminister Morten Bødkov påpeger i svaret til Folketinget, at skattekontrollen fremover vil blive assisteret af digitale løsninger, der skal hjælpe med at finde fejl og snyd.

Ifølge Mette Bøgh Larsen, skattepolitisk chef i foreningen FSR Danske Revisorer, er de digitale løsninger dog langt fra at kunne erstatte det eftersyn, som Skats ansatte giver firmaerne.

– De fleste fejl, og særligt dem, der giver store huller i statskassen, er ikke nogen, som man kan opdage med digitale stopkloder, for der er teknologien slet ikke i dag. Der skal god, gammeldags kontrol til, siger Mette Bøgh Larsen.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/skatkontrol

Redaktionel kontakt:
Jesper Bernstorf Jensen
tlf.: +4551226154
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF A4 Medier ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)