FAKTA: Flere oplever kønskrænkende adfærd i Forsvaret

3,4 procent af Forsvarets ansatte oplever kønskrænkende kultur på job. For værnepligtige er det 4,4 procent.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse har udsendt spørgeskemaer om krænkende adfærd til de ansatte i styrelser og værn samt værnepligtige.

I alt har 1907 værnepligtige og 11.854 ansatte svaret.

Det svarer til en svarprocent på godt 60 for de ansatte og knap 80 for de værnepligtige.

Herunder kan du se, hvor stor en andel, der har svaret ja til spørgsmålene (antal svar er angivet i parentes):

* Oplever kønskrænkende omgangstone og kultur:

Ansatte: 3,4 procent (401).

Værnepligtige: 4,4 procent (84).

* Har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed:

Ansatte: 1,5 procent (173).

Værnepligtige: 1,9 procent (37).

* Har oplevet kønskrænkende berøringer:

Ansatte: 0,5 procent (57).

Værnepligtige: 1,8 procent (35).

* Har oplevet seksuel tvang:

Ansatte: 0,05 procent (6).

Værnepligtige: 0,2 procent (4).

* Har været udsat for voldtægt/forsøg på voldtægt:
Ansatte: 0,02 procent (2).

Værnepligtige: 0,2 procent (4).

Blandt de enkelte styrelser og værn skiller Forsvarsministeriets Personalestyrelse sig ud med den laveste procentdel, der oplever en kønskrænkende kultur.

Flest – 9,5 procent – har svaret ja til, at de oplever en kønskrænkende kultur på Forsvarsakademiet.

Blandt Forsvarets tre værn ser andelen af personer, der oplever en kønskrænkende kultur således ud:
Hæren: 4,5 procent (143).

Søværnet: 3,1 procent (39).

Flyvevåbnet: 3,1 procent (53).

Der er ikke tidligere lavet sammenlignelige undersøgelser blandt Forsvarets ansatte og værnepligtige, som gør det muligt at redegøre for udviklingen i svarene.

Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

/ritzau/