Støttepartier presser minister: Trængte domstole skal med i politiaftale

Regeringens støttepartier vil have justitsministeren på banen for at afhjælpe presset på landets retssale. Problemet er så alvorligt, at domstolenes økonomi bør indgå i politiforhandlingerne.

Tophistorien er skrevet og udgivet af AdvokatWatch. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Domstolene er så pressede, at der er akut behov for politisk handling. Det mener regeringens støttepartier, der derfor møder op til politiforhandlingerne med et krav om at trække domstolenes økonomi ind på bordet.

Det skriver nichemediet AdvokatWatch.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ellers kun lagt op til at forhandle om rammerne for politiet og anklagemyndigheden. Men det er ikke tilstrækkeligt, mener støttepartierne.

“Vi bliver nødt til at gøre op med at lave de her forlig som om, at de var isolerede øer i det retspolitiske hav. Tiden er kommet til at indtænke domstolene og kriminalforsorgen, når vi laver et politiforlig,” siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt til AdvokatWatch.

De indledende møder forud for politiforhandlingerne begynder fredag.

Der er en flerårsaftale for domstolenes økonomi, som løber frem til 2022. Domstolene indgår derfor som udgangspunkt ikke i de kommende forhandlinger, der sætter rammerne for politiet og anklagemyndigheden.

De Radikale vil dog ligeledes møde op ved forhandlingsbordet med et fokus på hele straffesagskæden, som omfatter politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg.

“Vi vil i forbindelse med de kommende politiforhandlinger se på straffesagskæden under ét. Hvis der kommer et løft af politiet, skal der også være et løft af anklagemyndigheden og domstolene,” siger Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale.

Hos Enhedslisten er retsordfører Rosa Lund enig i, at de forskellige led i straffesagskæden er nødt til at hænge sammen.

Det seneste politiforlig blev indgået i 2015 mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Efter planen skulle en ny fireårig politisk aftale have ligget klar ved årsskiftet, men justitsministeren valgte at udskyde forhandlingerne. Begrundelsen var, at problemerne i politi og anklagemyndighed er omfattende og kræver omtanke at løse.

I finansloven for 2020 fik anklagemyndigheden en indsprøjtning på 50 mio. kr., og i de kommende politiforhandlinger står politiet og anklagemyndigheden til en økonomisk håndsrækning, som der også er bred enighed om, at de har brug for.

Et løft af politi og anklagemyndighed vil imidlertid kun forværre situationen hos domstolene, der ifølge dommerne er presset til det yderste.

Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen, sagde i sidste uge til Berlingske, at forudsætningerne for den nuværende aftale for domstolenes økonomi allerede er bristede.

Dommerne forklarede til avisen, at sagerne blot vil strande i landets retssale frem for hos anklagemyndigheden, hvis de første led i straffesagskæden styrkes uden at kigge mod domstolene.

AdvokatWatch har forgæves forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup.

https://advokatwatch.dk/secure/Advokatnyt/Tendenser/article11880551.ece

Redaktionel kontakt:
Steffen Moses
tlf.:
e-mail: [email protected]twatch.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF AdvokatWatch ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)