Regeringen vil sende politiet ind i folks hjem uden retskendelse

Minister kan administrativt fratage fremmedkrigere statsborgerskab. Torsdag præsenteres nye stramninger.

S-regeringen har lempet udlændingepolitikken på en række områder. Det er sket med afsæt i det såkaldte forståelsespapir med støttepartierne i rød blok.

Men nu er det slut med lempelser. Regeringen sætter fokus på yderligere stramninger over for fremmedkrigere.

Torsdag klokken 14 vil statsminister Mette Frederiksen (S) præsentere regeringens udspil med nye stramninger. Det gør hun sammen med justitsminister Nick Hækkerup (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

En del af udspillet kommer ifølge Berlingske til at omhandle et opholdsforbud og et kontaktforbud for personer, der er dømt for terrorforbrydelser.

Det betyder, at politiet uden retskendelse vil kunne komme ind i folks hjem og tjekke computere for at sikre, at kontaktforbuddet overholdes.

Det er bekymrende, mener Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale.

– Det hører ikke hjemme i en retsstat. Et tvangsindgreb kræver altså en dommers godkendelse på baggrund af en mistanke.

– Jeg kan være bekymret for, om det er en tendens, vi kommer til at se i forbindelse med flere typer forbrydelser, hvor politiet kan trænge ind i folks hjem uden en retskendelse, siger Hegaard.

Det er aldrig nødvendigt at gå uden om domstolene, mener han.

– Fjerner man beføjelser, som domstolene har i dag, og giver man politiet muligheden for at skyde genvej uden om domstolene, er det et lille skridt væk fra en retsstat og et lille skridt i retning af en politistat.

– Vi skal opretholde de værdier, vi kender ved en retsstat. Uanset hvad, siger Hegaard.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, mener, at det er fint at indføre kontakt- og opholdsforbud for personer, som er i farezonen for at radikalisere andre eller kommer i radikaliserede miljøer.

– Men det kan ikke nytte noget, at vi slækker på princippet om, at der skal dommerkendelser til, før vi foretager ransagninger. Der synes jeg, regeringen går for vidt, siger hun.

Og så vil regeringen i de tilfælde, hvor den ene forælder dømmes som fremmedkriger, gøre det muligt at give den fulde forældremyndighed til den forælder, der ikke er dømt.

I tilfælde, hvor begge forældre er dømt som fremmedkrigere, skal børn tvangsfjernes.

Politisk ordfører i Enhedslisten Pernille Skipper kalder det et helt galt spor.

– Hvis en person er dømt for en grov forbrydelse – ligegyldigt om det er for at være fremmedkriger eller for et voldsomt indbrud – er der en anledning for kommunen eller fagpersoner til at vurdere, om børnene har det godt i hjemmet, siger Pernille Skipper.

– Men at sige, at fordi der er en dom, er det automatisk en tvangsfjernelse, hører altså ikke et demokratisk samfund til, siger hun.

Der er allerede indført stramninger på området efter sidste års folketingsvalg.

Den mest omtalte er uden tvivl den hastelov, der har gjort det muligt for udlændinge- og integrationsministeren administrativt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab det danske pas uden rettergang.

Tre personer med dobbelt statsborgerskab har fået frataget det danske pas, efter at loven trådte i kraft.

Desuden skal et andet omdiskuteret lovforslag tredjebehandles i Folketinget i næste uge.

En del af det oprindelige forslag handlede om, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk skulle blive danske statsborgere.

Kritikken af forslaget gik fra flere kanter på, at regeringen med forslaget risikerede at gøre børn statsløse. Derfor blev der tilføjet en undtagelse. Den betyder, at børn, der står til at blive statsløse, stadig kan blive danske statsborgere.

/ritzau/