Regeringen kommer med flere stramninger mod fremmedkrigere

Minister kan nu administrativt fratage fremmedkrigere statsborgerskab. Torsdag præsenteres nye stramninger.

S-regeringen har lempet udlændingepolitikken på en række områder. Det er sket med afsæt i det såkaldte forståelsespapir med støttepartierne i rød blok.

Men nu er det slut med lempelser. Regeringen retter nu fokus på yderligere stramninger over for fremmedkrigere.

Torsdag klokken 14 vil statsminister Mette Frederiksen (S) præsentere regeringens udspil med nye stramninger. Det gør hun sammen med justitsminister Nick Hækkerup (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

En del af udspillet kommer ifølge Berlingske til at omhandle indførelsen af et opholdsforbud samt et kontaktforbud for personer, der er dømt for terrorforbrydelser.

Og så vil regeringen i de tilfælde, hvor den ene forælder dømmes som fremmedkriger, gøre det muligt at give den fulde forældremyndighed til den forælder, der ikke er dømt, skriver TV2.

Der er allerede indført stramninger på området efter sidste års folketingsvalg.

Den mest omtalte er uden tvivl den hastelov, der har gjort det muligt for udlændinge- og integrationsministeren administrativt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab det danske pas uden rettergang.

Tre personer med dobbelt statsborgerskab har fået frataget det danske pas, efter at loven trådte i kraft.

Desuden skal et andet omdiskuteret lovforslag tredjebehandles i Folketinget i næste uge.

En del af lovforslaget handler om, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk skal blive danske statsborgere.

Kritikken af forslaget går fra flere kanter på, at regeringen med forslaget risikerer at gøre børn statsløse.

Derfor er De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, også spændt på at se det samlede udspil fra regeringen.

Indtil videre har stramningerne ikke haft det rette fokus. Det mener han i hvert fald.

– Jeg håber ikke, at der bliver tale om yderligere indgreb i retsstaten. Eller at der kommer forhold, der gør indgreb i de rettigheder, der gælder. Eller at vi skal tage endnu flere rettigheder fra børn.

– Jeg håber, at det er nogle forebyggende forslag, der kommer, siger Hegaard.

/ritzau/