Folketinget giver minister et rap over nallerne for tilbageholdt regnefejl

Fødevareminister Mogens Jensen (S) får en løftet pegefinger fra Folketinget for ikke at have orienteret partierne om en fejl i opgørelsen af lavbundsjorde.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Altinget. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Selvom det ikke blev til en næse, slipper fødevareminister Mogens Jensen (S) ikke for kritik fra et samlet flertal i Folketinget, efter at han ikke orienterede partierne om en central klima-regnefejl.

Det fremgår af et brev til ministeren fra Miljø- og Fødevareudvalget, skriver Altinget
I brevet påpeger udvalget blandt andet, ”at ministeren skulle have orienteret udvalget løbende i sagen om den regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser af lavbundsjorde var stærkt undervurderede”.

Regnefejlen betyder, at de klimabelastende lavbundsjorde i landbruget udgør 170.000 hektar og ikke 108.000 hektar, som man hidtil har troet.

Fejlen blev offentligt kendt i november, da Radikales miljøordfører, Zenia Stampe, skrev det på Facebook, men Altinget kunne i december afsløre, at fødevareminister Mogens Jensen havde kendt til fejlen siden 1. september.

I udvalgets brev gør samtlige partier derfor ministeren opmærksom om retningslinjerne for arbejdet i Folketingets udvalg.

”Udvalget understreger, at ministeren – for at sikre et velfungerende og professionelt samarbejde med udvalget – skal orientere udvalget om politiske udspil på ministerens område og om betænkninger og rapporter m.m., som er af væsentlig interesse og betydning for udvalget,” står der i brevet.

På et samråd i sidste uge erkendte Mogens Jensen, at Folketinget skulle have været orienteret om regnefejlen, og efterfølgende udtrykte flere blå partier ønske om at tildele ministeren en næse.

Det afviste støttepartierne dog med henvisning til, at ministeren med sin beklagelse fik genoprettet tilliden.

https://www.altinget.dk/artikel/folketinget-kritiserer-foedevareminister-for-tilbageholdt-regnefejl

Redaktionel kontakt:
Cecilie Gormsen
tlf.: +4531477270
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Altinget ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)