Enhedslisten kræver nyt naturråd på finansloven

Tophistorien er skrevet og udgivet af Altinget. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvis den truende naturkrise skal vendes, er der brug for at få de bedste løsninger i spil.
Det mener Enhedslisten, der derfor foreslår, at der oprettes et uafhængigt biodiversitetsråd, som skal rådgive politikerne, skriver Altinget.
“Vi ved desværre fra masser af undersøgelser, at vores natur er uhyggeligt presset. Og det skal vi have gjort noget ved klogest muligt. Derfor er vi nødt til at have forskere, der sidder tæt på det politiske apparat, som kan rådgive om, hvad vi skal passe på,” siger miljøordfører Mai Villadsen til Altinget og fortsætter:
“Derfor går vi til efterårets forhandlinger med et forslag om et biodiversitetsråd.”
Forslaget er en del af Enhedslistens indspil til de kommende finanslovsforhandlinger, som partiet vil bruge ti millioner kroner på. Planen er umiddelbart at kopiere modellen fra klimaområdet, hvor Klimarådet analyserer dansk klimapolitik og rådgiver regeringen og Folketinget med årlige rapporter og anbefalinger.
Enhedslisten lægger op til, at biodiversitetsrådet skal bestå af biodiversitetsforskere, der dog kan suppleres med bistand fra økonomiske og juridiske rådgivere. Et råd skal ikke bare sikre gode idéer, men også komme med bud på, hvordan naturtiltag kan finansieres, lyder det (læs forslaget i faktaboksen). 
“Biodiverstetsrådet skal rådgive om de store beslutninger, der skal træffes. Men det skal også være et organ, der påpeger, når naturen går i den forkerte retning,” siger Mai Villadsen til Altinget.
Miljøminister Lea Wermelin (S) ønsker ikke at kommentere forslaget, men Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, er umiddelbart positiv over for idéen, der også møder opbakning i regeringens to andre støttepartier, Radikale og SF.
https://www.altinget.dk/artikel/el-klar-med-krav-til-regeringen-vil-have-naturraad-paa-finansloven

Redaktionel kontakt:
Cecilie Gormsen
tlf.: +4531477270
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Altinget ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)