Arkivfoto: Berit Hvassum

Leder: Hvorfor er der så få job i fødevareproduktionen?

LEDER
Vigtigheden og væsentligheden i den serie, som Bornholms Tidende skød i gang i går, kan ikke overvurderes. Vi vil kulegrave hele visionen om at øge andelen af selvforsyning på Bornholm.

LEDER

Vigtigheden og væsentligheden i den serie, som Bornholms Tidende skød i gang i går, kan ikke overvurderes. Vi vil kulegrave hele visionen om at øge andelen af selvforsyning på Bornholm.

Helt kort: Hvad er vision, og hvad er virkelighed?

De sikreste tal siger, at der spises og drikkes for mere en milliard kroner om året på Bornholm målt på omsætning.

For hver million kroner i omsætning, vi flytter fra køb af importerede varer til varer produceret på Bornholm, skaber vi et nyt job.

Hvis vi fordobler den lokale grad af selvforsyning, vil det give 50 nye job på øen.

Med andre ord: Vi er som private og offentlige forbrugere helt afgørende for, hvordan denne del af jobudviklingen skal gå på Bornholm. Hvis altså varerne er til stede, hvilket forudsætter, at der produceres tilstrækkelige mængder af madvarer af høj nok kvalitet.

Desværre er der langt fra vision til virkeligheden – også i denne sag. Et eksempel: Kun cirka fem procent af de mange penge går til fødevarer, der er produceret på Bornholm.

 

Vi fortjener at få klarhed
over, om der er lavet konkrete
fejl, som kan rettes. Eller om
visionen fra starten ikke var realistisk.

 

Men visionen i 2017 var langt højere. I 2020 skulle selvforsyningsgraden øges med30 procent, hvilket svarer til et løft i den lokale omsætning på 15 millioner kroner.

Kommunen satte oprindeligt en målsætning om, at andelen af lokale råvarer i offentlige produktionskøkkener skulle være 40 procent. Men i begyndelsen af 2020 var andelen kun godt 15 procent.

Noget skyldes angiveligt for ringe kvalitet i produktionsledet. Det kommunale produktionskøkken Devika i Nexø, der fremstiller måltider til mange af øens ældre samt kommunale kantiner, er Bornholms største offentlige produktionskøkken.

Devika skal følge statens retningslinjer om, at 60 procent af maden skal fremstilles af økologiske råvarer. Og Devika ville gerne lægge pengene lokalt. Men, som det er nu, bruger Devika kun 13-15 procent lokalt producerede råvarer. For eksempel har Devika sagt nej tak til lokale kartoffelleverancer på grund af faldende kvalitet.

Måske siver luften også ud af visionen. For samtidig har kommunen i 2019 sparet den person væk, der skulle udbrede kendskabet til fødevareproduktionen på Bornholm. Socialdemokratiet og Venstre ønskede i oktober 2020, at man helt droppede visionen. SF og Enhedslisten fik gennemført, at sagen skal undersøges bedre, før beslutningen tages. Det arbejde skulle ligge klar i løbet af foråret 2021.

Tilbage står, at de potentielle job ikke er blevet skabt. Kvaliteten er nogle steder ikke høj nok. Luften er måske begyndt at sive ud af den politiske vision. Vi fortjener at få klarhed over, om der er lavet konkrete fejl, som kan rettes. Eller om visionen fra starten ikke var realistisk.

Var det bare flotte ord og varm luft?