Det er i de gamle sandsten, at man kan være heldig at finde forsteninger af dinosaurfodsport. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

170 millioner år gamle ‘forkølede fund’ har stor international værdi

– Vi ved ikke særlig meget om 10 millioner år af dinosaurernes udviklingshistorie. Derfor er de her små "forkølede fund" fra Bornholm så vigtige internationalt set.

Det siger geolog Jesper Milán, museumsinspektør på Geomuseum Faxe, der i en videnskabelig afhandling skriver om betydningen af to fund af forsteninger af dinosaurfodspor ved Pyritsøen i Sorthat og et fund af en kranieknogle fra en havkrokodille ved Kultippen syd for Hasle.

FORTID

– Vi ved ikke særlig meget om 10 millioner år af dinosaurernes udviklingshistorie. Derfor er de her små “forkølede fund” fra Bornholm så vigtige internationalt set.

Det siger geolog Jesper Milán, museumsinspektør på Geomuseum Faxe, der i en videnskabelig afhandling skriver om betydningen af to fund af forsteninger af dinosaurfodspor ved Pyritsøen i Sorthat og et fund af en kranieknogle fra en havkrokodille ved Kultippen syd for Hasle.

– Det er en ret varieret fauna, vi har fundet beviser på i området, og det vigtige er alderen på dem. De er fra midten af den geologiske tidsperiode juratiden, hvor man har utroligt få aflejringer bevaret i hele Europa og meget få fund, siger Jesper Milán.

Det vil sige, at fundene er mellem 160 og 170 millioner år gamle.

Ukendt finder

De tre fund er er gjort i løbet af de seneste seks år. De to er blevet erklæret danekræ.

– Vi har desværre ikke nogen viden om, hvem finderen af det tredje fund er. Det er forsteningen af et af fodsporene, som blev indleveret på Natur Bornholm for fem-seks år siden. Men de har ingen oplysninger om, hvem der har indleveret det. Vi har prøvet at efterlyse finderen på diverse fossilfacebookgrupper og blandt lokale fossilfolk, men finderen har desværre ikke meldt sig, siger Jesper Milán.

– De to fodspor er fra den type dinosaurer, der hedder ornitophoder eller andenæbsøgler. Dem havde man ikke tidligere fundet fodspor af i det område. Det var små dyr, den ene omkring halvanden meter lang og en halv meter over hofterne, og den anden omkring tre meter lang og en meter over hofterne. Det var små planteædere, som hovedsagelig gik på to ben, og når de gik og græssede, kunne de gå på alle fire, fortæller geologen.

Selv om fundene altså ikke er helt friske, tæller de rent videnskabeligt først rigtigt, når de er blevet beskrevet i et videnskabeligt tidsskrift, forklarer Jesper Milán:

– Når man skriver en sådan afhandling, bliver den sendt ud til en række eksperter, der skal vurdere ens afhandling og gå det hele efter i sømmene, inden tidsskriftet vil trykke den. Det er en ret omstændelig proces, som er en kvalitetssikring.

 

Jesper Milán har lavet denne tegning, hvor et mennesker på 180 centimeters højde er sat i forhold til de arter af dinosaurer, som der er fundet spor af ved Pyritsøen i Sorthat. Illustration fra artiklen i tidsskriftet Bulletin of the Geological Society of Denmark

Dinoland

Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at gøre dinosaurfund, fordi resten af landet lå under vand på en tid, da der var dinosaurer.

Her er især skrænten mellem havet og Pyritsøen i Sorthat det rene dinoland. Da søen endnu var en lergrav (Bagågraven), hvorfra der blev hentet råmaterialer til Hasle Klinker, blev overskudsmaterialet væltet ned på stranden. Da der er gravet helt ned i 40 meters dybde, har man haft fat i meget gamle lag, og det er i sandstenene, at man finder fodsporene bevaret som naturlige afstøbninger.

 

Et frodigt liv

Der er fundet indtil videre fire typer dinosaurer ved Pyritsøen, oplyser Jesper Milán.

– De store langhalse, rovdinosaurer, panserøgler og nu også andenæbsøgler. Og så krokodille. Fundene fortæller, at der har været masser af dyregrupper. Flere typer planteædere, helt op til 20 meter størrelse og ned til en meter, og rovdinosaurer, og samtidig er der fundet mange planteforsteninger. Så det har været en frodig flodslette med store koglepalmer og bregner, og der har vandret adskillige typer dinosaurer rundt, og krokodiller har svømmet rundt i floderne. Vi får et lille glimt af et spændende økosystem i et tropisk-subtropisk klima, siger Jesper Milán.

Fossiljægerne har stadig mulighed for at gøre masser af fund i området, mener Jesper Milán:

– Hver gang der har stormet, bliver sten vendt om. Jeg får tit billeder tilsendt fra folk, der har fundet noget spændende. Ulempen er, at mange af stenene har ligget og rullet i strandkanten og er blevet slidt af bølgerne. Jeg har set flere sten, som 95 procent sikkert ligner en forstening af et fodspor, men det er lige akkurat så slidt, at vi ikke kan sige noget med sikkerhed.

 

Geolog og dinosaurekspert Jesper Milán siger, at de bornholmske dinosaurfund er af stor international værdi. Foto: Geomuseum Faxe

Tidsskriftet

Artiklen med titlen “Small ornithopod dinosaur tracks and crocodilian remains from the Middle Jurassic Bagå Formation, Bornholm, Denmark: Important additions to the rare Middle Jurassic vertebrate faunas of Northern Europe” er offentliggjort i Bulletin of the Geological Society of Denmark.

Jesper Milán har skrevet artiklen sammen med Peter L. Falkingham og Inken Juliane Mueller-Töwe.