Jord og lysglimt på museet

– Vi er alle fem født på en pløjemark, så naturligt hænger vi ret godt sammen, konstaterer trædrejer Hans-Henning Pedersen.
Bornholms Tidende møder ham og de andre fire kunstnere i sammenslutningen Earthbound, da de lægger aller sidste hånd på den nye udstilling Earthbound III, som man kan se i Gudhjem Museums udstillingshal frem til 18. oktober.

UDSTILLING

Kunstnersammenslutningen Earthbound har i øjeblikket deres tredje udstilling i Gudhjem Museum. Bornholms Tidende mødte Eva Brandt, Ben Woodhams, Barbara Sørensen, Lone Schiøtz og Hans-Henning Pedersen, da de var ved at lægge sidste hånd på udstillingen.

– Vi er alle fem født på en pløjemark, så naturligt hænger vi ret godt sammen, konstaterer trædrejer Hans-Henning Pedersen.

Bornholms Tidende møder ham og de andre fire kunstnere i sammenslutningen Earthbound, da de lægger aller sidste hånd på den nye udstilling Earthbound III, som man kan se i Gudhjem Museums udstillingshal frem til 18. oktober.

Billedkunstnerne Ben Woodhams, Barbara Sørensen og Lone Schiøtz indtager naturligt væggene med deres akvareller, oliemalerier og tryk. På gulvet står Eva Brandts runde keramiske skåle og kar, og Hans-Henning Pedersens drejede træskåle. Til sammen giver det en udstilling, hvor det organiske og jordfarvede – ja, nærmest efterårsagtige – skaber ro.

– Jordfarver. Regnvejr, siger Barbara Sørensen selvironisk med et skælmsk smil, da hun kigger rundt i udstillingssalen.

Hun kan tillade sig at sige det. Kunstnernes frygt for, at deres udstilling ville blive for tung, er nemlig lige blevet fjernet. Ben Woodhams har hængt nogle – for ham – usædvanligt store akvareller op på endevæggene, og det bryder med de ande værkers jordfarvede og lidt mørke nuancer. De store akvareller afbilleder himmel, hav og klipper om sommeren.

Ben Woodhams har lavet meget store akvareller specielt til væggene på Gudhjem Museum. I udstillingen lyser sommerportrætterne af bornholmsk natur op blandt de andre værker, der på smuk vis passer til den årstid, de bliver udstillet i: Efteråret.

– Jeg synes, Gudhjem Museum er Bornholms bedste udstillingssted på grund af lyset og de store vægge. Derfor havde jeg fra starten en idé om, at jeg skulle lave nogle kæmpe billeder til væggene. Jeg ville udfordre mig selv og se, om jeg kunne arbejde med kæmpe store stykker papir ude i felten, siger Ben Woodhams.

Det viste sig, at det kunne han. Hans tilgang var lig en, han tidligere havde brugt i forbindelse med nogle af sine mindre værker: Akvarellerne er fragmenterede malerier, der afbilleder et sted – klipperne ved et stenbrud eller en kyst – men opdelt i fragmenter, der hvert især viser, hvordan lyset, farverne, himlen og havet var på et særligt tidspunkt af dagen. På den måde bliver en hel dags farver og lys fanget i et motiv.

Af jorden er det kommet

Udstillingen har været undervejs i over et år. Sidste sommer mødtes nogle af Earthbound -kunstnerne for at tale om en mulig retning for den. Da talte de om at bruge naturen ved Arnager som inspiration, fordi der er kysten både geologisk og farvemæssigt interessant. Udover Eva Brandt – der har sommerhus ved Arnager – var det kun Lone Schiøtz, der i sit arbejde huskede den fælles inspirationskilde.

– Ikke at det sådan set ligner Arnager, konstaterer hun med et lille grin.

– Men det er lavet med det område i baghovedet.

Lone Schiøtz er mest kendt for sine akvareller – nok især dem af edderfugle og tudser. På den nye udstilling har hun ingen dyr. Men hendes akvareller af natur får selskab af unikatryk – såkaldte monotypier.

De er dog alle enige om, at deres fælles inspiration fra den bornholmske natur er så ens, at det næppe vil ende helt galt, når Earthbound udstiller sammen. Jordfarverne er helt naturligt et gennemgående træk, hvilket også er udkrystalliseret i kvintettens fælles navn.

Kunstnersammenslutningen hedder Earthbound, fordi den for år tilbage skulle udstille i England og derfor hedde noget på engelsk. Udstillingen endte med at gå i vasken, men navnet har hængt ved.

– Vi spurgte os selv, hvad det var, der bandt os sammen, og det er jo, at vores forhold til naturen er meget tydeligt i vores arbejde, siger Eva Brandt.

– Men det kan ikke oversættes til ”jordbunden.” Vi er meget flyvske. Dog har vi en forbindelse til jorden. Så ”jordforbundne” ville være en bedre oversættelse, siger Lone Schiøtz.

Billedet frem for motivet

Hun er mest kendt for sine akvareller, men op til den nye udstilling har Lone Schiøtz prøvet kræfter med noget nyt: Monotypi – altså unikatryk, hvor man putter farver ud på en glasplade for så at overføre dem til et stykke papir.

– Man kan opbygge noget erfaring, så man nogenlunde ved, hvordan det kommer til at se ud. Men man kan ikke forudsige det på forhånd. Og man kan efterfølgende ikke rigtig rette på det, fortæller Lone Schiøtz, der gerne vil arbejde videre med metoden.

– Jeg har fået lyst til at lave flere. Man er ikke afhængig af et motiv. Nogle gange kan man blive for tro over for et motiv. Laver man monotypier, bliver billedet det vigtige. Det skal ikke nødvendigvis ligne noget som helst, men det skal fungere som billede, siger Lone Schiøtz.

Udover monotypierne har hun også tre akvareller i udstillingssalen: Et blomstrende mirabelletræ, et hav og en dyster himmel.

De fem kunstnere i Earthbound arbejder ikke alle i samme materialer, og bidrager under alle omstændigheder med forskellige udtryk til udstillingen. Men de er enige om, at deres fælles udgangspunkt i naturen gør det muligt altid at sammensætte en meningsfuld udstilling. Også selvom man ikke helt ved, hvad de andre vil komme med. – Når vi laver en udstilling, er det spændende tit at sætte farverne sammen, siger keramiker Eva Brandt – For mit vedkomne er det keramikken: Hvordan finder jeg noget, der passer fantastisk sammen med et billede? Når det så lykkes, og det passer sammen, får det noget ekstra.

Mørke og lys

Eva Brandts keramik befinder sig også i den mørkere ende af farvespekteret.

– Jeg har farvemæssigt begrænset mig, og jeg holder mig mere i det mørke, end jeg plejer, fortæller hun og peger på et sort kar.

– Den her hedder ”Skifer.” De har fået navne efter jord eller materialerne, fortæller hun.

Olie- og akvarelmaler Barbara Sørensen er derimod mindre mørk i sit udtryk, end hun tidligere har været. Hendes sfæriske – nærmest magiske – landskaber kan både ses som mørke og lyse.

– Jeg kommer mange steder, hvor landskabet tit er gråt. Men jeg forsøger at få noget lyst på, forklarer Barbara Sørensen.

Hans-Henning ”Træsmeden” Pedersen udstiller store træskåle, drejet i bøg og ask, han fundet på Bornholm. Som noget nyt har han også eksperimenteret med at dreje skåle i bornholmsk granit.

Trædrejer i granit

Ikke kun Lone Schiøtz og Ben Woodhams prøver kræfter med noget temmelig nyt på udstillingen. ”Træsmeden” Hans-Henning Pedersen har suppleret sine træskåle i forskellige størrelser med et par skåle drejet i granit. Så vidt, han ved, er det de eneste drejede granitskåle i verden.

– Jeg ville bevise, at man kunne. Det tager sin tid, det sviner ad helvede til, og skålene er slet ikke perfekte – en stenhugger vil sikkert gå grædende herfra. Men det var metoden, jeg ville afprøve. Jeg ville se, om man kunne gøre det med diamantværktøj.

– Og der ligger jo sten overalt her på Bornholm – sikke et råmateriale! Når vi fælder et træ i skoven, risikerer vi jo at blive kaldt ”træmordere” og andet. Det tror jeg ikke, man risikerer med sten, siger Hans-Henning Pedersen.

Han viser to stenskåle. En i blå Rønne-granit, og en drejet ud af en strandsten. De er så tynde, at de ikke ville kunne være lavet af en stenhugger.

Det er tredje gang, Earthbound udstiller på Gudhjem Museum. Hidtil har frekvensen været en ny udstilling hvert andet år.

Barbara Sørensens stemningsfulde landskabsmalerier portrætterer den bornholmske natur sfærisk og eventyrligt – nærmest som var den magisk.