Bålhytten i Nordskoven. Foto: Kasper Rasmussen.

Stram Kurs: Han har ingen tilknytning til os

Oplysningerne om, at den ældste af de sigtede brødre i sagen om et drab i Nordskoven i Rønne har et hagekors tatoveret på sit ben, er tilføjet til antiracisternes bevismateriale. Ekstra Bladet skrev i torsdags, at den 25-årige bornholmer så sent som 12. juni blev smidt ud fra en stor fest, som Stram Kurs holdt i et feriehus med swimmingpool i Dueodde.

Ved festen, hvor partistifter Rasmus Paludan også deltog, bar den 25-årige mand shorts, så tatoveringen med det nazistiske symbol blev synlig.

Drabssag

Ifølge Stram Kurs’ kredschef på Bornholm, Charlotte Grønbech, blev den nu drabssigtede mand smidt ud efter et kvarters tid, fordi han opførte sig dårligt.

– Det var bare dumsmart og uempatisk. Jeg tror ikke, det, han sagde, var racistisk, siger kredschefen til Ekstra Bladet.

Bornholms Tidende har været i skriftlig kontakt med kredschefen, der ikke vil interviewes over telefon eller ansigt til ansigt.

– Den pågældende havde ingen tilknytning til Stram Kurs overhovedet. Jeg anede ikke, hvem han var, og mine to sønner, som kortvarigt var der, kendte ham heller ikke, forklarer Charlotte Grønbech i et skriftligt svar, der imidlertid står i kontrast til hendes udtalelser i Ekstra Bladet, hvor hun er citeret for denne udtalelse om poolfesten:

– Mine sønner var der også, og de kender ham fra Rønne. Det gør alle. Det med nazi-tegnet – altså, det er okay med mig, hvis man i kådhed får sådan en tatovering som 16-årig. Men at vise det frem på den måde – det er ikke i orden, siger Charlotte Grønbech til Ekstra Bladet.

En journalist fra B.T. har talt med bekendte til offeret og de tiltalte. De fortæller ifølge B.T., at den 25-årige tit er kendt for at have et voldsomt temperament, hvilket også gælder den 23-årige lillebror, oplyser kilder til Bornholms Tidende.

Aldrig i orden

I en mail til Bornholms Tidende fortæller Charlotte Grønbech, at hun ikke mener, at Ekstra Bladet citerer hende korrekt.

– Jeg har aldrig sagt, at det er i orden at have et hagekors tatoveret. Dette er aldrig i orden, skriver hun til Bornholms Tidende.