Foto: Ørsted

Bornholm i ny hovedrolle

588 kvadratmeter – cirka 1.4 procent af Danmarks samlede areal. En kystlinje på 158 kilometer – Danmarks femtestørste ø. Afstanden til nærmeste danske kyst er 135 kilometer. Der er betydeligt kortere til Tyskland – 88 kilometer. Og kun 37 kilometer til Sverige.

Der er intet i ovenstående data om Bornholm, der indikerer, at vi i fremtiden skulle spille en hovedrolle i store nationale forhold, endsige internationale.

LEDER

588 kvadratmeter – cirka 1.4 procent af Danmarks samlede areal. En kystlinje på 158 kilometer – Danmarks femtestørste ø. Afstanden til nærmeste danske kyst er 135 kilometer. Der er betydeligt kortere til Tyskland – 88 kilometer. Og kun 37 kilometer til Sverige.

Der er intet i ovenstående data om Bornholm, der indikerer, at vi i fremtiden skulle spille en hovedrolle i store nationale forhold, endsige internationale.

Selv om bornholmerne er bevidste om deres kvaliteter og særlige vilkår, og ofte smiler lidt hovedrystende og overbærende af dem ”ovre”, så er selvbevidstheden ofte iblandet en slags ydmyghed, hvor man ikke puster sig unødigt op.

Og spørgsmålet er, om vi mentalt overhovedet er i stand til at kapere regeringens ønske om, at Bornholm skal være fundamentet for en af landets to fremtidige energiøer, der skal spille en hovedrolle i en omstilling af dansk energipolitik, som hører til blandt verdens mest ambitiøse.

Men helt konkret skete der det onsdag, at regeringen fremlagde et udspil til en klimahandlingsplan, der senest i 2030 skal gøre Bornholm til en af landets to energiøer. Det sker ved at tilkoble op til 2 gigawatt havvind med forbindelse til Sjælland og Polen.

Og dermed tyder alt på, at Bornholm bliver et nationalt og internationalt centrum for det, som regeringen samlet kalder “et paradigmeskifte” og ”en helt ny epoke i det danske vindeventyr”.

 

Bornholm kan reelt stå
over for en langtidssikring
af arbejdspladser, der ikke er
afhængig af tilfældige konjunkturer,
men derimod absolut fremtidssikret

 

Den anden danske energiø skal placeres i Nordsøen. Hvor den skal stå på et kunstigt fundament, skal energiøen i Østersøen ske ”ved udnyttelse af Bornholm”, som det hedder i planerne, hvor det ikke markeres i hvilken rækkefølge, de to øer etableres. Men meget tyder på, at det vil være lettest at starte her hos os.

For at forstå omfanget af den udvikling, som Bornholm nu bliver centrum for, skal man huske, at planerne også omfatter anlæg, hvor strømmen fra møllerne lagres og omdannes til brint og grønne brændstoffer. Den såkaldte ”power-to-x”. Hvis de lokale planer, der kører parallelt med de nationale, går igennem, så bliver Bornholm også en central aktør i udviklingen af ”power-to-x”. Ørsted, DTU og Beof har allerede sat en projekt i gang i den indledende fase. Samtidig står en udbygget Rønne Havn klar, ligesom vi har en lang tradition for sikker betjening af skibe, der lodser af og skal have service.

Med andre ord: Perspektivet er enormt. Bornholm kan reelt stå over for en langtidssikring af arbejdspladser, der ikke er afhængig af tilfældige konjunkturer, men derimod absolut fremtidssikret. Dertil kommer, at hele historien kan indgå som en del af fremtidens branding af Bornholm.

Vi kan godt skyde brystet frem. Der er ingen grund til overdreven ydmyghed. Bornholm kan blive et nyt centrum.

Det sværeste kan blive at vænne sig til den nye hovedrolle.