Færgen Povl Anker har fået en større renovering på interiøret. Til august skjal færgen på værft for rustbehandling og udvendig maling. Opholdet er blevet udskudt på grund af coronakrisen. Foto: Berit Hvassum.

Povl Anker har fået en foryngelseskur med respekt for ånden fra 1978

Den store trådlåge går ganske mirakuløst op, lige da Bornholms Tidende kommer kørende ad Sydhavnsvej og sikrer dermed adgang til Krydstogtkajen på Rønne Havn, hvor den konventionelle færge Povl Anker ligger til kajs.

Den ligger bag en indhegning, som verdens skruppelløse terrorister har sørget for, at havnen i lighed med andre havne er blevet udstyret med – og virker det let at komme ind bag hegnet, skal det slås fast, at det slet ikke skyldes et mirakel, at porten åbner sig. Det er Bent Boris Hansen fra Bornholmslinjen, der står henne ved færgen og med et tryk på en fjernbetjening har tilladt bilen at komme helt tæt på kajkanten og det gode skib Povl Anker, som mange bornholmere omfatter med særdeles varme følelser.

Færgen er blevet shinet op med respekt for sit oprindelige udseende anno 1978, og det er dét, vi denne lidt småvåde dag skal inspicere.

Lægger man nakken tilbage her ved skibet, som tager sig vældig stort ud, når man står så tæt på, er der ikke noget nyt at rapportere hjem om. Endnu. For også det ydre – eller klædningen, som man kan kalde det, når det er et skib – vil få en omgang, når færgen i august og september skal på værft og males, fortæller Bent Boris Hansen. Et projekt, som coronakrisen har udskudt nogle måneder, for værftsopholdet skulle faktisk have fundet sted lige nu.

Derimod er apteringen – som det hedder i maritimt sprogbrug, når det handler om den indre, faste indretning af et skib – for en stor dels vedkommende blevet opdateret og malet, dog primært i publikumsområderne.

Også møblerne har fået en tur, idet Bent Boris Hansen – deputy technical director, intet mindre, lyder hans stillingsbetegnelse – som holder snor i projektet, har valgt frem for at købe nye møbler at lade de gamle få en kærlig hånd.

Altså, ny polstring og ombetrækning. Man kan mærke, at han nærer varme følelser for færgen, som han da også husker helt tilbage fra 1978, da den kom til Bornholm.

Inde på bildækket går nogle af rederiets medarbejdere og arbejder, og der lyder et karakteristisk rungende “klonggg”, som en tom færge frembringer, når metal rammer metal i dens bug.

Her arbejdes. Og i det hele taget lister man ikke ubemærket rundt hernede i træsko.

Nyt tæppe, men kortet på væggen kender passagererne.

Nyt lys

Bent Boris Hansen peger op på lysstofrørene.

– Vi har fået lavet LED-lys over hele skibet, siger han.

– Det sparer en tredjedel af vores energiforbrug, men samtidig giver det os alligevel meget mere lys, end vi havde før. Det er, når vi ligger her ved kajen, vi forbruger mest el, og vi producerer det selv.

Det er kun hurtigfærgen Max, der – som et resultatet af en aftale mellem Rønne Havn og Bornholmslinjen – bliver koblet til landstrøm under sine ophold ved Øernes Kaj i Rønne.

Da vi træder ind i trappeskakten, udpeger Bent Boris Hansen straks væggene, eller skotterne, som de hedder på et skib. De er nye, idet der er opsat stålplader med laminat, der ligner træ.

– Og vi har fået ryddet op i skilteskoven, siger han.

– Her hang blandt andet utroligt mange rygning forbudt-skilte rundt omkring, men dem behøver vi ikke have længere, for i dag ved folk godt, at man ikke ryger inden døre på en færge.

Man kan godt se, at det er de oprindelige borde fra 1978.

Og i det hele taget har I villet føre færgen tilbage til sit oprindelige udseende?

– Ja, vi har brugt mange penge på for eksempel at restaurere møbler i stedet for at købe nye møbler, siger Bent Boris Hansen, som også påpeger, at det er rederiets eget tekniske hold, der går og laver nogle af de ting, der skal styr på.

– Et skib fra 1978 kan i det hele taget ikke bare ligge og passe sig selv, der skal hele tiden laves noget, så vi har en teknisk besætning i form af maskinmester, smede og elektrikere om bord hele tiden, siger han, mens vi bevæger os op til dæk 5, kabinedækket, hvor tidligere receptionen lå.

Der er kommet nye skotter, mens gulvbelægningen er bibeholdt, men længere fremme er der lagt nye tæpper.

– Og vi er i gang med skifte en en del vinduer. Jeg mener, det er cirka 60 vinduer, som nogenlunde svarer til en tredjedel, siger Bent Boris Hansen.

Klik på billedet for at se billedserien

– Det står vores egne folk også for. Og her kan du se, at der er nye gardiner også.

Ja da, og hist og her kan man konstatere, at det ser ud, som om her har været stort set klar til at modtage gæster, hvorefter nye projekter er sat i værk, så det igen roder lidt.

– I nogle kahytters badeværelser har vi været nødt til at tage gulvene op og renovere dem. Kort efter, vi var færdige her ude foran, sprang der et vandrør, siger han og peger ned ad gangen.

– Og så var der jo fanme vand over det hele. Jeg tror, vi pumpede 10 tons vand ud fra bildækket, og så bliver de altså lidt trætte af det, besætningen, og det kan jeg godt forstå. De havde lige fået det til at spille, og så sker dét.

 

Alt lys på vogndækket er udskiftet til LED-pærer, som sparer rederiet for en tredjedel af elforbruget

Vægmaleriet

– Gamle bøjler, hva’, siger fotografen og peger på to bøjler på en bøjlestang i en kahyt.

Bent Boris ler.

– Ja, dem har vi ikke nænnet at smide væk, siger han.

Vi fortsætter ind i restauranten.

– Tidligere var her tæpper overalt, men nu har vi valgt at lave nogle vej uden tæpper, hvor man bedre kan feje op som for eksempel her omkring buffeten, forklarer han.

De nye tæpper på færgen er ens, hvad angår mønster, men farverne veksler alt efter de møbler, der står rundt omkring.

– Og samtlige stole har været i land og er blevet renoveret, siger han.

Der er lavet nye skilte som her.

Bordene er også de samme?

– Ja, møbeludstyret er det samme som før, det er bare blevet sat i stand, siger han og peger på væggen her i restauranten.

– Faktisk spurgte nogle af dem, som satte de nye skotter op, om de skulle fjerne det store maleri, men nej, det lader vi sidde.

Det ville da også være synd at fjerne vægmaleriet, som er begået af Helge Nielsen i 1977 og en del af skibets sjæl. Det forestiller fire kendte bornholmske personligheder: Maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917), forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954), maleren Oluf Høst (1884-1966) og professor dr. phil. og theol. Vilhelm Grønbech (1873-1948).

Bent Boris Hansen gør opmærksom på armaturerne i loftet.

– Man kunne jo godt købe nye til LED-armaturer, men de koster en bondegård. Og så var der en af vores unge maskinmesterelever, der fandt på, at dem kunne han da bygge om, så han har haft alle sammen nede på hele skibet og har bygget dem om, så de passer til LED. Det er simpelthen vores egne folk, der har lavet det hele, og det synes jeg er super. Det gør det meget sjovere, siger han.

Det er de oprindelige stole og borde. Alle stole har forbi møbelpolstreren – og gulvtæpperne er nye. Lige præcis de røde møbler har en lokal, bornholmsk polstrer taget sig af.

Bornholmske leverandører

Nogle af møblerne har været fordi et stort møbelpolstrerfirma i Aarhus og blive renoveret.

– Men det, vi kunne få lavet på Bornholm, er også blevet lavet her, siger Bent Boris Hansen.

– Vi har brugt bornholmske leverandører i det omfang, det har kunnet bære. Se for eksempel de røde stole og sofaer her i det, der tidligere hed arkaden, fordi her var butikker, men som nu hedder panoramasalonen. De er blevet renoveret her på Bornholm af Pawe Møbelpolstring.

I stedet for som tidligere, hvor der var et skilt på toiletdøren, er det nu hele døren, der er blevet gjort blå med et folie på og med et piktogram, som signalerer toilet.

– Alle døre, som passagererne skal forholde sig til, er blå. Døre, de ikke skal forholde sig til, er anonymt hvide, siger Bent Boris Hansen.

– Og hundeområdet har vi også flyttet, ligesom legeområdet i øvrigt.

Møblerne blev i sin tid specialdesignet til færgen af arkitekten Kay Kørbing.

– Selv lamperne har han designet, det gjorde man dengang, når man skulle bygge skib, siger Bent Boris Hansen.

– Og skibet er jo fra en tid, hvor det, der ligner træ, det er træ, men nu snyder vi altså lidt, fordi de skotter, vi har sat op, ikke er i træ.

Oven på i det, der oprindeligt blev kaldt hvilesalonen, finder man det eneste sted, hvor der er skiftet møbler ud. Her står nogle køjer, som kan omdannes til sofaer med ryglæn – og omvendt.

– Vi fandt på op til Folkemødet, at vi kunne forære en håndfuld af de gamle køjer væk, men de blev revet væk alle sammen, og vi havde 70 på venteliste! De nye køjer her er lidt større og lettere at slå op og ned, men er samme type, som dem vi har på Hammershus. Og vi har møbleret heroppe, så her er plads til flere køjer, siger han.

Helt forrest i skibet ligger frontsalonen, eller “den blå salon” med blå møbler, og oven på lå tidligere de såkaldte kombikøjer, forklarer han og viser op ad trappen.

– Her får vi i første omgang det, man i ejendomsmæglersprog kalder et disponibelt rum, siger han og ler.

– Vi lægger tæppe på, og alle vinduer og paneler er nye, og det samme med lysene. Og sådan bliver det indtil videre stående. Så kan det være, vi på et tidspunkt finder ud af, vi vil etablere sæder og borde. Faktisk var det tanken, at lokalet skulle være klar til Folkemødet, hvor man kunne lave nogle arrangementer. Men så blev Folkemødet jo aflyst, og nu haster det ikke så meget med det rum. Vi ser, hvad der sker.

En af luksuskahytterne. Sengelamperne er endnu ældre end Povl Anker og stammer muligvis fra Bornholm eller Kongedybet eller en anden af de tidligere færger.

Bornholms største bar

Vi går ned gennem gangen med luksuskamre, hvor soveværelset har et ekstra gemak, hvor man kan sidde i en stol eller sofa og fordrive tiden under sejladsen.

Selv om sejlturene i dag har kortere varighed end under de gamle natsejladser til København, bliver køjerne ofte lejet ud, fortæller han.

– Badeværelset er også større end i de almindelige kahytter, siger han og peger på læselamperne:

– De er faktisk endnu ældre en skibet. De er helt tilbage fra færgerne Bornholm og Kongedybet, da de sejlede.

Da vi træder ind i den blå salon dvæler han igen ved møblementet, hvor alle stole har fået en kærlig omgang.

– Alt inden i dem var faktisk væk, de er ompolstret og ombetrukket. Jeg kunne helt sikkert ha’ købt en helt ny stol for de penge, jeg har brugt på et restaurere sådan en, siger han, lægger en kærlig hånd på en stoleryg og tilføjer:

– Men jeg havde ikke fået en stol som den her. Og sofaerne dér – hvor man sidder ret lavt, for det gjorde man i 70’erne – er også de samme som dengang. Jeg ku’ have købt 12 sofaer for de penge, jeg har brugt på restaurering, men til gengæld er det de samme sofaer, som har stået her siden 1978, og det er da sjovt. Altså, jeg kan jo huske skibet, for fanden, siden det var nyt!

Nyt tæppe og ombetrukne og nypolstrede stole

Så det er noget med at fastholde ånden fra dengang?

– Det er helt sikkert! Det er det, der har været meningen, siger Bent Boris Hansen.

Og baren her, er den åben under sejladsen?

– Jamen, den har jo været gemt væk bag skydevægge i rigtig lang tid, siger han, og vi går hen og læner os op ad baren.

– Men i forbindelse med at vi skulle restaurere, ville jeg også gøre panelerne her inde bag skydevæggen pæne, og baren er jo også superflot, så nu skal den bare stå åben. Den er også sat i stand med fungerende kasseapparat, og den blev senest brugt ved Folkemødet sidste år og skulle have været brugt igen i år. Der var jo fuld fart på her, da de sidste år sejlede fra København mod Folkemødet. Der blev hældt meget øl over disken, haha, ler han og tilføjer:

– Jeg synes, det er et af de fede rum, det her. Et rigtig godt rum. Især efter baren er kommet frem i lyset igen. Jeg tror, den er større end baren på O’Malley, så mon ikke den er Bornholms største bar, når færgen er i havn?

Det er de oprindelige stole og borde. Alle stole har forbi møbelpolstreren – og gulvtæpperne er nye.
De gamle bøjler har man ikke nænnet at udskifte
Her på dæk 5, kabinedækket, hvor tidligere også receptionen lå, er der kommet nye skotter (vægge), mens gulvet er det samme.
Vægmaleriet i baggrunden her i spisesalonen er bibeholdt.
Det er malet af Helge Nielsen i 1977 og forestiller maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917), forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954), maleren Oluf Høst (1884-1966) og professor dr. phil. og theol. Vilhelm Grønbech (1873-1948).
Her på dæk 5, kabinedækket, hvor tidligere også receptionen lå, er der kommet nye skotter (vægge), mens gulvet er det samme.
Alt lys på vogndækket er udskiftet til LED-pærer, som sparer rederiet for en tredjedel af elforbruget