Kommunens lokaler på Ullasvej. Foto: Berit Hvassum

Ny whistleblower-ordning: Kommunens medarbejdere får chance for at anmelde urent trav

I USA har whistleblowere flere gange givet problemer for præsident Donald Trump: Medarbejdere, der afleverer anonyme tip om lovbrud i toppen af USA’s politiske system.

Hvis kommunalbestyrelsens økonomiudvalg giver grønt lys på sit møde onsdag, kommer den samme mulighed nu til Bornholm om godt og vel en måned: Muligheden for anonymt at indberette mulige brud på loven eller på kommunens egne retningslinjer.

Ikke bare regionskommunens ansatte, men også samarbejdspartnere, leverandører og helt almindelige bornholmere skal have muligheden. En anmelder kan vælge at være fuldt anonym, men vil også kunne vælge at oplyse sit navn og sine kontaktinformationer. Ordningen bliver net-baseret, så anmeldere vil også kunne vedlægge dokumenter, når de anmelder forhold.

Planen er at lade firmaet Got Ethics levere det system, der skal understøtte whistleblower-ordningen. Got Ethics har leveret et tilsvarende system til 12 andre danske kommuner, heriblandt København og Aarhus. Selve systemet vil blive placeret på kommunens intranet, der har navnet Dragenettet.

Systemet er indrettet sådan, at heller ikke medarbejdere i GotEthics vil kunne se identiteten på en anmelder. Det vil kun to personer efter planen kunne.

“Der logges ingen IP-adresser eller lignende i systemet overhovedet, og kun de som Bornholms Regionskommune opretter som administratorer med adgang til sager vil kunne logge ind og se disse, da alle data er krypteret med Bornholms Regionskommunes krypteringsnøgle. Det betyder også, at Got Ethics heller ikke kan se data, selvom det er Got Ethics, som hoster dem”, hedder det i sagsmaterialet til dagens møde i økonomiudvalget.

Kun to kan se anmeldelser

Internt i regionskommunen lægger man op til, at to jurister bliver de eneste, der har adgang til at se anmeldelser: En i borgmesterens sekretariat og en anden i Center for økonomi og personale. De to vil få et særligt log-in til systemet.

“Første del af sagsbehandlingen består i at vurdere, om der i det hele taget er en sag, og dernæst, hvor i Bornholms Regionskommune den skal behandles. Det er vigtigt med to personer og “fire-øjne princippet”, netop for at sikre objektivitet og neutralitet”, får økonomiudvalget også at vide før dagens møde.

De tos første opgave vil blive at vurdere, hvad der skal ske med en anmeldelse: Om man skal gå videre med den, eller om man skal henlægge den som “åbenbart grundløs”.

“Åbenbart chikanøse henvendelser (både anonyme og navngivne) vil dog blive henlagt uden sagsbehandling. Anmeldelsen henlægges som åbenbart grundløs, hvis den er diffus eller uden videre kan afvises”, vil de to jurister også få stukket ud blandt deres retningslinjer.

Når en sag er behandlet, kan juristerne enten vælge at henlægge den, at gå videre med den eller at anmelde forholdene til politiet.

Når juristerne arbejder med en mulig sag, vil whistlebloweren ikke have pligt til at svare på spørgsmål, der vil kunne inkriminere whistlebloweren selv. Det samme princip gælder for politiets arbejde med sager.

Hvis juristerne vurderer, at der stadig er en sag, når de er færdige med at behandle en anmeldelse, vil sagens type bestemme, hvem der skal afgøre den.

Kommunaldirektør Johannes Nilsson og mindst en af kommunens to direktører skal efter planen afgøre sager, der handler om ansatte i et af kommunens centre, til og med centerchefen.

Involverer en sag derimod (også) kommunens direktion og dermed den øverste del af embedsværket, skal sagen afgøres af borgmesteren og viceborgmesteren, og dermed i øjeblikket af Winni Grosbøll (S) og Morten Riis (EL).

Whistleblower-ordningen vil koste kommunen 10.000 kroner at etablere. Herefter skal firmaet Got Ethics have 27.500 kroner om året for at drive systemet. Borgmesterens sekretariat kan i øjeblikket ikke oplyse, hvor ressourcekrævende ordningen derudover bliver, for ingen ved endnu, hvor mange anmeldelserne der vil komme.

Ordningen blev oprettet som led i forliget om dette års kommunebudget. Forslaget kom fra Venstre, der fik sat 101.000 kroner af til whistleblower-systemet.