Ørneungen hos sin nye adoptivmor, en slagfalkehun. Foto: Louise Ramstrup

Ørneunge mødt med omsorg af ny mor: ‘Det er gået megagodt’

Louise Ramstrup fra Bornholms Rovfugleshow satte ved 13-tiden tirsdag den hvidhovedede ørneunge, som sensationelt kom til verden hjemme i Skarpeskade for otte dage siden, ind til sine nye plejeforældre, et slagfalkepar.

Og umiddelbart kan hun glædestrålende oplyse, at det lader til, at forsøget lykkes.

– Det er gået megagodt, siger hun og fortsætter:

– I hvert fald indtil videre, nu hvor der er gået en times tid. Lige da falkene fik ørneungen ind, blev moren selvfølgelig sur over, at jeg kom og lavede ballade i hendes rede. Men så fik hun ungen, og der gik under fem sekunder, så lå hun på den, rugede og nussede den, og hun gør alt det, hun skal. Så det gik meget stærkt, og nu skal vi så bare se, om hun holder ved, det kan vi ikke vide, for ørneungen er jo lidt anderledes end den unge, hun havde før.

Så du er ikke skråsikker på, at der allerede er skabt nogle positive bånd mellem falkemor og ørneungen?

– Nej. Men altså, hun er normalt rigtig glad for at have unger og for at ruge, og det er også derfor, jeg har valgt hende, så jeg tror på, at det er et godt tegn, og at det er vedvarende, at hun holder af ungen. Men man kan aldrig være 100 procent sikker, for det er jo dyr, vi har med at gøre.

Den kan man såmænd heller ikke med mennesker.

Foto: Bornholms Rovfugleshow

– Nej, præcis!

Men ved du, om falkemor også kan finde ud af at give ørneungen mad?

– Det er hun normalt også rigtig dygtig til, men de har endnu ikke fået mad. Det er jo mig, der bestemmer, hvornår der kommer mad ind i volieren, og det har jeg ventet med. Jeg ville lige sikre mig, at der var faldet ro på, og hvis ungen er lidt mere sulten end normalt, er der også større chance for, at det går godt med at fodre den, så jeg afventer lige lidt endnu.

Og der er sket det, at du gav falkeparret ørneungen, men så tog du i stedet parrets egen falkeunge?

– Ja, den er flyttet ind til mosteren i stedet, og hun er også meget rutineret og har også i forvejen to andre unger i nogenlunde samme størrelse, siger Louise Ramstrup.

Årsagen til de familiære forbytninger er, at ørnemoren, som er førstegangsmor, godt nok kunne ruge på sin unge og holde den varm, men ikke sørge for, at den fik tilstrækkeligt med mad. Derfor er den bedste – for ikke at sige den eneste – mulighed for ørneungens overlevelse at give den chance hos et par adoptivforældre i form af slagfalkeparret.