Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.

Interview med manden, der kørte katte ud af byen: Jeg har ligget søvnløs

At være mistænkt i en sag, der fremkalder stærke følelser, har været tungt for den 50-årige. I Facebook-grupper er han med navn udstillet som kattemishandler, og i mere end et år har retssagen rumsteret i baghovedet.

– Jeg har ligget søvnløs en del nætter, siger manden til Bornholms Tidende.

Ti minutter inde i mandagens retsmøde mod den 50-årige rønnebo, der har indfanget syv katte i en mårfælde og sluppet dem løs på den anden side af Almindingen, afbryder en tilhører anklageren, som er i gang med at udspørge manden på anklagebænken.

– Det er fandme for lav en straf, han kan få. Det er jo til grin, det her, råber tilhøreren – en katteejer, hvis kats forsvinden ikke indgår i sagen – mens han rejser sig fra stolen. Dommeren når dårligt at irettesætte ham, inden han er ude af døren, som smækker i bag ham.

At være mistænkt i en sag, der fremkalder stærke følelser, har været tungt for den 50-årige. I Facebook-grupper er han med navn udstillet som kattemishandler, og i mere end et år har retssagen rumsteret i baghovedet.

– Jeg har ligget søvnløs en del nætter, siger manden til Bornholms Tidende.

Sidste forår, hvor avisen skrev en række artikler om forsvundne katte i Rønne, tog vi kontakt til manden for at høre hans udlægning. Dengang ønskede han ikke at blive interviewet, men efter at have givet forklaring i retten mandag formiddag, vil han gerne stille op under forudsætning af anonymitet.

Da retsmødet er overstået, sætter vi os på Store Torv.

Han fortæller, at han besluttede sig at gøre noget ved katteproblemet, da han efter et udlandsophold kom hjem og så sin kattehærgede gårdhave.

– Når jeg tog et skridt, skulle jeg se, hvor jeg satte min fod henne, for der var lort overalt. Og jeg havde en gul væg, der var helt sort af kattepoter, dér hvor de satte af for at hoppe op ad væggen.

Efter at have været i kontakt med regionskommunen satte han et skilt og en mårfælde op i februar i fjor. Han forhørte sig hos dyreinternatet Hoglebjerg, der – ifølge den tiltaltes forklaring – ikke ville tage imod raske katte.

I marts i fjor fik han besøg af politiet, efter at han havde meldt sin mårfælde stjålet. Han mistænker sin genbo. Men de fire politifolk, der troppede op, kom ikke på grund af fælden, men det den var anvendt til: At indfange strejfende katte.

Manden tilstod straks at have fanget syv katte i mårfælden, som han havde købt i Harald Nyborg. Én kat hver nat, syv nætter i træk.

– Og så kørte jeg dem væk om morgenen, inden jeg tog på arbejde. De var fredelige i buret. Da jeg satte dem fri, løb de væk. Jeg har ikke mishandlet de dyr, sagde han i retten.

På hans telefon ligger der videooptagelser af alle syv katte. Han optog dem, når han slap kattene fri, og de pilede ud af buret.

Han viser mig en af optagelserne, hvor en mørk kat skynder sig 20 meter ned ad grusvejen. Den løber, som en kat gør, spændstig og hurtig.

– Ser den mishandlet ud? Den har det fint. Sådan er det med alle sammen. Ingen har mistet hår eller lidt overlast, bedyrer kattefangeren efter at have vist mig videoen.

Han er anklaget for at have “undladt at beskytte kattene omsorgsfuldt og sikre kattene mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov”, som der står i anklageskriftet.

I retten afviste han den beskyldning.

– Jeg fangede dem i en mårfælde og satte en plastiksæk over, så de var i læ for vejr og vind, forklarede han og pointerede samtidig, at de havde fået dækket behovet for føde, mens de var i buret.

– De går ikke i fælden uden grund, sagde han – med henvisning til kyllingeskrogene, der var brugt som lokkemad.

Og heller ikke i skoven anerkendte han, at de skulle være i fare.

– Der er mus, hareunger og fasanunger. Der er masser at leve af. Jeg har haft en kollega, som havde en kat, der var væk et helt år. De har et instinkt, der er stærkere end alt andet, forklarede han.

Anklager Anne Moe udfordrede ham på den påstand:

– Har du nogen veterinærfaglig viden om katte?

– Nej, på Facebook kan man finde en masse eksempler på, at de kan overleve og vende tilbage.

– Troede du, de kunne overleve? spurgte Anne Moe.

– Det kan de da.

Hun bad ham også udspecificere, hvad han mente med “væk”.

– Væk fra, hvor vi er, svarede han først kortfattet.

 

Der findes katte i skoven,
og de har et instinkt, der
gør, at de kan klare sig

 

Kattene skulle slippes fri så langt væk fra Rønne, at de ikke ville komme tilbage, uddybede han. Tanken med at efterlade dem på den anden side af Almindingen var, at de vile være i stand til at finde nogen på en gård, der ville tage sig af kattene.

Han gik ud fra, at alle syv var vildkatte, da de ikke bar halsbånd, og der ikke var nogen synlig øremærkning. Det har dog vist sig, at mindst én af kattene var genboens tamkat. Den blev fundet på en gård ved Østermarie efter seks uger på egen hånd. De øvrige kattes skæbne er ukendt, ligesom politiet ikke kan sige med sikkerhed, om de har været tamkatte eller vildkatte, selv om der er optagelser af alle katte.

Hvordan ville du have det, hvis du har været skyld i, at seks katte er døde ud i skoven?

– Det ville jeg ikke have det godt med, men det tror jeg heller ikke er fakta. Jeg har aldrig set en død kat i skoven. Der findes katte i skoven, og de har et instinkt, der gør, at de kan klare sig.

Han forsvorer at have kørt mere end syv katte ud i Almindingen eller Rø Plantage. Efter politiets reprimande indfangede han yderligere to katte, som han afleverede hos Bornholms Politi.

– Jeg har kun taget dem der, og det erkender jeg. Hvis jeg ville skjule det, havde jeg nok ikke sat et skilt på døren, siger han til Bornholms Tidende.

 

Retssagen

Manden er tiltalt for at have overtrådt dyreværnslovens paragraf 28 stk. 2, der handler om “grovere uansvarlig behandling af dyr”.

Strafferammen spænder fra bøde til fængsel indtil to år.

Manden har erkendt at have indfanget syv katte og sat dem løs i Almindingen og ved Rø Plantage, men nægter sig skyldig i tiltalen om, at hans handlinger kan kategoriseres “groft uforsvarlig behandling af kattene med risiko for at udvikle sig til groft uansvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling”, som der står i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden kræver en bødestraf på 40.000 kroner. Beløbet er beregnet ud fra et princip om, at første kat giver en bøde på 10.000 kroner, mens bøden halveres for de resterende seks.

Forsvareren mener, den 50-årige rønnebo skal frifindes.

Der falder dom i retssagen på mandag.

 

Ville du have gjort noget anderledes med den viden, du har i dag?

– Jeg ville nok have kørt dem til politiet. Men jeg undrer mig stadig over, at ingen har henvendt sig til mig personligt om kattene.

Efter han fangede de syv katte, fik han fred i gårdhaven. Han har overvejet, om det skyldes, at han fangede de strejfende katte, eller at folk i nabolaget er blevet bedre til at holde deres katte indenfor. Han er ikke den eneste i byhusene, der har været generet af katte. Hans nabo på den ene side plejer at skræmme dem væk med strålen fra en vandpistol, og hos naboen på den anden side er de også irriterede af de omstrejfende gæster, fortæller han.

– Hele rækken af huse i gaden er trætte af katte, men mange ønsker ikke at give sig til kende, for de vil ikke stemples som “kattehader”.

Ser du dig selv som kattehader?

– Overhovedet ikke. Faktisk har vi selv en kat i dag, siger han og gør en lille pause, mens han registrerer overraskelsen i journalistens blik.

– Jeg gør ligesom alle de andre katteejere nu og lader den strejfe ude. Jeg er gået over på den mørke sti, tilføjer han og slutter af med et grin.

“Vi deler os i to halvdele i sager om katte”, skrev chefredaktøren i går i en klumme om katteselvtægtssagen, men virkeligheden kan – ligesom katte – have andre farver end sort og hvid.