Arkivfoto: Berit Hvassum

Redaktøren kommer med en løsning på sagen: Syv katte, en mårfælde – og en mand i Rønne

KLUMME

Katte kan få sindene i kog. Det selvstændige dyr, der sjældent indsmigrer sig uden at have et sigte med det – hvilket jo er næsten menneskeligt – og som det ene øjeblik kan ligge henslængt i al magelighed, for i det næste ubevogtede sekund at slå en klo i sin ”ejers” hånd, fordi han kælede det forkerte sted på dens mave – har igen erobret læsernes opmærksomhed.

Vi deler os i to halvdele i sager om katte. Der er dem, der synes katteejerne skal få styr på deres dyr. Og der er dem, der synes, at alle kattehaderne skal klynges op. Groft sagt og sat på spidsen.

Lad os tage et par reaktioner, der viser følelsesregisteret.

”Var også blevet sur, hvis der løb katte på min terrasse som sked og pissede, så man ikke selv kunne være der.”

Lyder det på den ene side på Facebook.

Og:

”BØDESTRAF?? Svinet skal s’gu ruske tremmer …”

Lyder det på den anden side.

Syv katte indfanget i egen gård

Denne gang handler det om en mand i Rønne, der i en periode frem til medio marts 2019 indfangede mindst syv katte i en fælde opstillet i hans egen gård. Han udsatte derpå nogle af dem ved Chr. X Vej ved Bisonskoven, mens de øvrige blev efterladt ved Rø Plantage.

Det var nemt for politiet at finde ham. Han havde ligefrem en seddel på sin dør med oplysningen om, at han ville indfange strejfende katte. Og han har indrømmet alle forhold. Og politiet har med udvist diplomati forsøgt at bremse nabostridighederne.

– Vi har opfordret ham til at lade være med at puste så meget til ilden. Der er jo mange følelser i det her. Det er jo helt åndssvagt at provokere, men han har lovgivningen på sin side. De katte, der kommer hos ham, er på tynd is. De må ikke strejfe, har politikommissæren sagt til Bornholms Tidende tidligere.

Hvis manden bare havde rakt katten over disken på politistationen, havde der ikke været en sag.

– Hvis man ikke ved, hvem ejeren er, så kan man i princippet komme til politiet og aflevere katten, eller man kan aflevere den til kommunens beredskab, og så sørger vi for, at den kommer i pension.

Han kørte selv kattene væk i stedet for at gøre, som han burde gøre, har politikommissæren forklaret.

Dyreværn eller hærværk?

Og katteselvtægt er der i den grad følelser i. Men der er også jura. Indviklet jura – for hvilken lov er det?

Den i dag 50-årige mand er i dag tiltalt for at have overtrådt dyreværnsloven ved at have behandlet dyrene “groft uansvarligt og undladt at beskytte kattene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst”, som det hedder i anklageskriftet, hvor der lægges vægt på at kattene blev ”overladt til sig selv i naturen”.

Manden skal for retten i dag mandag.

Og det har angiveligt ikke været helt nemt at finde den rette lov. Tidligere lød det fra politiet, at manden var sigtet for hærværk. Hærværksparagraffen kan bruges, når nogen fjerner en andens ejendom, men med andre formål end berigelse.

Og det har han jo ikke gjort – kattefangeren. Han har fjernet kattene fra sin egen grund.

Tegning: Jørn Villumsen

”Sæt ham af i en skov”

Overtrædelser af paragraffen, som kattebortføreren er tiltalt efter, kan give op til to års fængsel, men anklagemyndigheden ved Bornholms Politi har besluttet at køre sagen som en bødesag.

Og også det tænder op under følelserne.

”Forstår ikke at anklageren vil køre sagen som en bødesag, når der er lovhjemmel til op til 2 års fængsel,” lyder det på Facebook – med denne noget brutale opfølgning:

”Minimumstraffen burde være at sætte ham af i en skov hvor man var sikker på at han ikke kunne finde hjem.”

Ikke sandt – der er noget med os og katte.

Og igen er der dem, der sender ansvaret den stik modsatte vej. Mod katteejerne:

”Jeg have også blevet sur, hvis der løb katte i min have. Katteejerne har også en forpligtelse til at holde dem på deres egen grund lige så vil alle andre dyr, så katteejerne i denne her sag må vel også få en bøde.”

Kat, Mis, Pyt og Aslan

To af de indfangede katte hedder Kat og Mis. Det er to røde og hvide hankatte. De var få uger gamle, da de i 2014 blev fundet under en busk i Gartnerparken, og familien besluttede at tage sig af dem. I februar 2019 blev de fanget i mårfælden med få dages mellemrum. Og Bornholm Tidende interviewede derpå ejeren.

Hun vidste godt hvem kattefangeren var. Det var en nabo. Og gitterfælden var stadig sat op i naboens gård. En mårfælde.

Mens vi interviewede forsøgte katten Pyt at klemme sig ud ad hoveddøren – hvilket ejeren forhindrede. Dyret var desperat. Og katten Aslan havde ligefrem ødelagt vindueskarmen for at vise, at den ville ud.

En kort opsummering: Mis, Kat, Pyt og Aslan. I et mindre hus midt i Rønne. Og en nabo, der ikke kan lide katte. Eller kattepis og kattelort. Hvordan endte de fire katte der – efter hvilken proces og med hvilke tanker?

Spørg din nabo: Må vi holde kat?

Og så er vi fremme ved et bud på en løsning – som intet har med dommen at gøre. Når nu så mange mennesker elsker katte, endda så meget, at de ligefrem vil have flere af dem inde i et lille hus i en by.

Og når nu vi ved, at andre mennesker – for eksempel den naboen – ikke kan døje katte og deres efterladenskaber. Hvor ligger ansvaret så? Og fejlen?

Måske er løsningen, at man taler med sine naboer inden man som bybo anskaffer sig en kat. Dialogen kunne lyde:

”Vi tænker på at få en kat. Den kunne jo godt finde på at springe ind til dig. Hvad siger du til det?”
Og først derpå tager man beslutningen: Kat eller ikke kat?

Der må sagen starte, for hvis du elsker katte, skal du være sikker på, at den må strejfe. Så hvis en af dine naboer svarer ”altså helst ikke”, så overvej at lade være med at få kat. Eller flyt på landet.

Ganske enkelt – sæt din relation til naboen højere end til en kat. Eller fire katte. Eller rettere: Sæt relationen til naboerne højere end hensynet til dig selv. For vi får jo katten af hensyn til os selv. Ikke af hensyn til katten. Katten er ligeglad med, hvor den bor. Bare der er mad. Og en hånd at slå kloen i – hvis den bliver kløet forkert på maven.