Manglende transparens er en af grundene til, at Knud Andersen har forladt Bornholms Højskoles bestyrelse. Arkivfoto: Berit Hvassum

Knud Andersen om sin exit fra Bornholms Højskole: Jeg er ikke en sur gammel mand

Bornholms Højskole danner efter et nogenlunde fredeligt år igen rammen om et voldsomt drama.

Den forgangne måned har været præget af udskiftning på de væsentligste lederposter, idet forhenværende amtsborgmester Knud Andersen og Allan Gardersøe har trukket sig som henholdsvis bestyrelsesformand og forstander.

Senest har en gruppe fra skolens bagland, den såkaldte skolekreds, organiseret sig i facebook-gruppen ‘Forsvar Bornholms Højskole’, hvor de med hjælp fra Allan Gardersøe og Knud Andersen forsøger at skabe klarhed over det forløb, der førte til at Knud Andersen valgte at trække sig fra bestyrelsen på mødet den 28. april.

Ingen kommentarer

Samtidig har Bornholms Højskoles bestyrelse omkonstitueret sig med Steen Colberg Jensen som formand. Derudover har Bornholms Højskole ansat en ny forstander, Niels Glahn, som tiltrådte mandag den 11. maj. Niels Glahn er konstitueret indtil videre.

Det har ikke været muligt at få kommentar fra den nye ledelse, og Allan Gardersøe har heller ikke svaret på Tidendes henvendelse.

I det følgende forklarer Knud Andersen, hvorfor han finder det nødvendigt med et efterspil, og hvorfor han i disse dage overvejer at indbringe Bornholms Tidende for Pressenævnet.

Indledningsvist skal jeg spørge dig, om det er dig, der står bag redegørelsen på facebooksiden ’Forsvar Bornholms Højskole’?

– De første to tredjedele er skrevet af mig, resten er skrevet af Gardersøe.

Ok. Det fremgår af din redegørelse, at du føler dig fejlfortolket. Har du fortrudt at du trak dig som formand?

– Nej. Det, det handlede om, er, at nogen har forsøgt at fremstille det, som om det blot var et ganske almindeligt punkt på dagsordenen, som man ønskede at tage op, og som jeg ikke ville have. Det er slet ikke det, vi snakker om.

Din egen forklaring, baseret på dine tidligere udtalelser, var, at du trak dig, fordi du følte, at der blev udtrykt mistillid til dig?

– Ja, og det er beskrevet i den der redegørelse. Nogen har fremstillet det, som om jeg bare ikke ville acceptere, at der var nogen, der kom med et andet dagsordenspunkt. Og det var slet ikke det, der var spørgsmålet. Spørgsmålet var, om man skulle diskutere ledelse uden at lade forstanderen deltage. Det var det afgørende punkt. Hvis vi virkelig skal løse i de gamle tiders problemstillinger, som har præget højskolen, så er man nødt til at have transparens i det, man gør.

Du ville have at Allan var med (Gardersøe, afgående forstander, red.) i den drøftelse?

– Ja, det var principielt for mig. Så jeg sagde: “Hvis I fastholder, at I ikke vil have Allan med, så opfatter jeg det som et mistillidsvotum til Peter Haase (næstformand i bestyrelsen, red.) og til mig”. For Peter var med i indstillingen. Det sagde jeg to gange. Derefter kan Steen (Colberg Jensen, der overtog formandsposten efter at Knud Andersen havde trukket sig, red.) fortælle, at der er et flertal imod mig. Så han må jo have vidst det.

– Derefter sagde jeg, at det tog jeg konsekvensen af. Jeg sagde: “Vil I have, at jeg går nu, eller skal jeg lede mødet færdigt?” Så sagde de, “du må godt køre mødet færdigt”, og så kører vi mødet færdigt. Og så takker jeg for to interessante år i formandsstolen, vi drikker en øl i fællesskab, og så går jeg min vej. Bornholms Tidende har fremstillet mig som en sur gammel mand, det er langt fra virkeligheden.

Fair nok. Men vil du gerne tilbage som formand?

– Nej, det er ikke mit formål. Foreløbig er mit formål, at det er vigtigt for mig at fortælle.

– Oprindeligt sagde jeg, at jeg ville tage to år som formand, men da generalforsamlingen nærmede sig, ændrede jeg opfattelse på det og sagde okay, jeg tager to år mere. Jeg har ingen særlige ambitioner om at komme tilbage til Bornholms Højskole. Min ambition er, at offentligheden skal få kendskab til den reelle grund til, at jeg gik, og det var den manglende transparens, som et flertal gik ind for.

Okay. Nu er der så kommet en ny formand og en ny forstander. Hvad er så meningen med facebookgruppen Forsvar Bornholms Højskole? Det fremgår af din og Allans redegørelse, at der er nogen fra skolekredsen, der gerne vil have en generalforsamling så hurtigt som muligt, hvad skulle formålet med det være? Og hvad er skolekredsen helt præcist?

– Skolekredsen er ejerkredsen på Bornholms Højskole. Hvis du køber et medlemsbevis på 100 kroner, så bliver du medejer af Bornholms Højskole.

Hvor mange medlemmer er der i den kreds?

– Der er cirka små 300 medlemmer.

Skolekredsen

Bornholms Højskole har en meget stor skolekreds. De fleste medlemmer bor på Bornholm og har haft deres gang på højskolen i mange år. Andre medlemmer er gamle elever, som støtter op om skolen, selvom de bor andre steder i landet. Alle skolekredsens medlemmer er med til at præge skolens udvikling gennem aktiv deltagelse i skolens aktiviteter og bidrag til diskussioner om skolens fremtid.

Medlemskab giver adgang til at afgive en stemme på generalforsamlingen .

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst en fjerdedel af skolekredsens medlemmer skriftligt har krævet det.

Kilde: Bornholms Højskole

Er det nogen I snakker med?

– Der er en del, der har henvendt sig til mig og sagt: “Hvad handler det her om? Vi kan ikke rigtig forstå, at du bare går, og er økonomien virkelig så dårlig, som der er nogen, der fremstiller den”. Til dem har jeg sagt: “I må meget gerne lave en hjemmeside, så skal jeg lave en redegørelse om, hvad det handler om”. Hvis man ser regnskabet fra 2019, så vil man se, at alle nøgletallene er på plads. De er, som de skal være. Og det er sket på 16 måneder.

Men den del er der jo ikke nogen der har sat spørgsmålstegn ved?

– Nej. Og de nøgletal er på plads. Så det er i orden. Derudover har det været min ambition, sammen med Peter Haase, at få skabt et samarbejdsklima på højskolen, så man ikke fik konflikter hvert tredje-fjerde år. For os handler det om transparens. Man sætter sig sammen og snakker om tingene. Man laver ikke små grupper mellem elever og lærere eller små grupper mellem enkelte bestyrelsesmedlemmer og andre lærere. Det har der været en slem tilbøjelighed til på Bornholms Højskole gennem tiderne. Der har vi sagt: Det vil vi til livs, hvis vi overhovedet kan. Og det kunne vi så ikke. Den transparens var der et flertal, der ikke ville være med til.

Er det unormalt, at der er nogen, der vil drøfte et punkt uden nogens tilstedeværelse?

– Nej. Slet ikke. Det har vi også tidligere gjort i Bornholms Højskoles bestyrelse. Men forhistorien til det her punkt, det handler om, at der havde været en elevklage. Den elevklage resulterer i, at Peter og jeg og Anita Gjedsted (arbejdsmiljørepræsentant på højskolen, red.) og forstanderen holdt et møde.

Det har du forklaret tidligere. Men der opstod jo så uenighed i bestyrelsen (om hvorvidt sagen var færdigbehandlet, red.)?

– Peter og jeg sagde: “Her er ingen sag. Den er lagt død på det møde”. Og der var så tre, der sagde, “det tror vi ikke på”.

Kan man ikke bare sige, at de var uenige?

– De troede ikke på min indstilling om, at den her sag var lagt død.

De ville drøfte sagen uden Allans tilstedeværelse og det var du uenig i?

– Det er vigtigt for mig at sige, at man som minimum skal lytte til forstanderen og, hvad hans oplevelse er. Det ønskede man ikke, og det er efter min mening manglende transparens, og det kunne Peter og jeg ikke acceptere.

Du valgte at gå af principielle grunde?

– Yes. Fuldstændig.

Ok. Hvad skal Bornholms Højskole nu forsvares imod? Nu er der jo en ny bestyrelse og en ny forstander. Hvorfor går den afgående forstander så ind og laver en facebook-gruppe til forsvar for Bornholms Højskole?

– Allan har ikke lavet nogen gruppe.

Han står på facebook-siden som kontaktperson med telefonnummer og mailadresse?

– Ja, men man kan også ringe til mig og kontakte mig. Det er jo omkring det her spørgsmål.

Set udefra ser det mærkeligt ud, fordi vi står i en ny tid med en ny forstander og en ny formand. Og så er der en forhenværende forstander, som har sagt op, der laver en slags kampgruppe til forsvar for Bornholms Højskole? Højskolen findes jo allerede, under en ny ledelse?

– Allan har ikke lavet den gruppe. Der er en række mennesker, ud af mange som har kontaktet mig, som har sagt, “vi kan slet ikke forstå, hvad de tre har imod dig? Du har løst opgaven, som du skulle.”

Men det var jo dig selv, der trak dig?!

– Rolig, rolig. De sagde, hvad handler det her om? Så sagde jeg, at der var tre, der ikke ønskede transparens i forhold til skolens ledelse. Så sagde de: Men det har Bornholms Tidende jo ikke skrevet noget om og heller ikke TV2 før i dag – de har lige været her. Og så sagde jeg: I må meget gerne lave en hjemmeside, og så laver jeg en redegørelse til jer. Det er det, der ligger i det, hverken mere eller mindre.

Men det ser ud, som om nogen mener, at generalforsamlingen er blevet udskudt med vilje?

– Den er ikke blevet udskudt med vilje, den kunne ikke holdes på grund af corona. Men der er folk i skolekredsen, der godt vil have mulighed for at stemme i forhold til det flertal, der har udvist mistillid til Peters og min indstilling. Det er der ingen tvivl om.

Hvad vil de opnå med det? Hvad kan de stemme om?

– Man kan stemme om meget, det kommer an på, hvad man foreslår. Men der er i hvert fald tre, der er på valg.

Så kunne man vælge tre nye ind, hvis man er utilfreds med det der er sket?

– Ja.

Men det gør jo ingen forskel. Jan Paul, Birger Nissen og Steen Colberg sidder der jo stadig (de tre, der stemte imod Knud Andersens indstilling, red.)

– Nej for Birger (Nissen, red.) er på valg, og jeg var på valg og Majbritt (Zelmer, red.) er på valg. Og Louise (Groth Michelsen, tidl. suppleant i bestyrelsen, red) er nu også på valg, fordi hun kom ind på min plads. Og det er det, der er flere, der har sagt til mig: “Vi vil gerne have en generalforsamling”. Og så har jeg sagt: “Det kan ikke lade sig gøre.”

Der kommer en generalforsamling. Men den kommer nok først i august.

– Jaja, den kommer, når corona tillader det. Det er lige efter bogen, at den ikke må holdes nu. Men i en demokratisk forsamling er det jo måden at løse opgaven på. Det er jo at holde en generalforsamling.

Så hvis medlemmerne af skolekredsen rent hypotetisk fik flertal i den nye bestyrelse, så skulle der ansættes en ny forstander og en ny formand?

– Det har jeg slet ingen mening om.

Men det, der sker lige nu, er det ikke lige præcis imod højskolens ånd?

– Neej, det tror jeg ikke. Det, der er imod højskolens ånd, det er, at man ikke vil transparens. Det er et problem på en grundtvigiansk højskole, hvis du ikke vil tage en ledelsesdebat sammen med ledelsen. Og det er det, folk reagerer imod.

Det er svært at vide hvad der er sket, når man ser ind udefra. Men det kan være svært at forstå, at I ikke bare respekterer det, der er sket. Allan har sagt sin stilling op i loyalitet med med dig, du er trådt ud af bestyrelsen, fordi du ikke følte dig hørt…

– …nej for helvede…

… og det bliver så udlagt som mistillid. Jeg synes, det virker som ordkløveri?

– Det her, det er fandme ikke ordkløveri! Vi er virkelig inde ved nogle demokratiske ledelsesprincipper, og det er: “Skal vi lytte på hinanden, yes or no?” Jeg siger, at man skal lytte på hinanden. Man kan ikke bare tage en elevklage og vise den frem og sige “nu vil vi have et møde, hvor vi diskuterer forstanderen uden forstanderens tilstedeværelse.”

Der er nogen, der siger, at der var flere ting, der var galt. Hvis der nu var andre ting udover elevklagerne, man gerne ville drøfte?

– Så kunne de have sagt det jo. Det var slet ikke det, de sagde. Og jeg er nødt til at forholde mig til det, der bliver sagt på det møde og ikke, hvad jeg tror, de mener. Den elevklage, som en lærer også havde forholdt sig til, den var punktet. Og det punkt havde Peter Haase og jeg drøftet med eleverne og lagt død. Og den indstilling godkendte man ikke. De ville diskutere problemet uden forstanderen. Og så sagde Peter og jeg: “det kan man ikke, hvis man skal være transparent”. Hvis der skal være transparens i det her, så kan man ikke starte med at smide forstanderen ud og så tage diskussionen. Man er jo nødt til – hvis det overhovedet skal have en værdi – at tage diskussionen i fællesskab. Ellers kommer man jo ingen vegne. Det er jo ikke bare æh bæh, hvad har du gjort? Den går jo ikke vel? Det er det, man har haft for meget af på Bornholms Højskole. Og det er derfor, jeg siger, at det her ikke bare handler om et ganske almindeligt punkt, og om det må komme på dagsordenen eller ej. Det handler om den helt konkrete sag.

Men du må da have prøvet 30 gange i din karriere, at der opstår uenighed, og så sætter man hårdt mod hårdt. Og så respekterer man udfaldet og siger “ok, jeg er blevet stemt ud, jeg må videre”. Jeg forstår ikke det her efterspil.

– Øh … jeg kan ikke sige andet, end hvad det handlede om. På Bornholms Højskole har der gennem tiden været gruppedannelser, som har foranlediget konflikt på konflikt på konflikt. Et af problemerne er, at der ikke har været transparens i, hvad man har gjort. Da Lillian gik af for eksempel (Lillian Hjorth-Westh gik af som forstander i 2016, red.), handlede det om, at nogle lærere havde udtalt sig til avisen – en meget sønderlemmende kritik – og ingen ville stå ved det. Og der har været andre historier, hvor det var fuldstændig det samme. Og der har Peter og jeg sagt: “den går ikke, vi er nødt til at gøre tingene i fællesskab”. Og derfor kom vi på mødet med den indstilling: Nu tager vi det stille og roligt, sagen er lagt død.

Jeg forstår godt, hvad du siger og intentionerne bag. Men som tidligere topleder, hvis du stod udenfor og kiggede ind på det her, hvad ville du så gøre? Hvad gør man med to tidligere ansatte, der har trukket sig og sagt: “det her, det vil vi ikke være med til, og som så begynder at bidrage til, at der nu skal holdes generalforsamling med det direkte formål at vælte den nye ledelse … det ser meget forkert ud.

– Jamen for helvede, jeg fortæller dig jo …

Jamen er det ikke sådan, at når man er gået, så er man gået? Sådan er det da også i politik. Når man er gået, så er man gået. Så holder man op.

– Jeg har ikke tænkt mig at holde min kæft, bare fordi Bornholms Tidende ensidigt belyser den ene side af sagen. Det er jo det, det handler om.

Du føler dig fejlfremstillet i pressen?

– Tommy Kaas (lederskribent på Bornholms Tidende, red.) har udlagt mig som en sur gammel stodder, der ikke vil være med til et dagsordenspunkt. Og det er slet ikke det, det handler om! Jeg vil gerne have dokumentation for den surhed, han har skrevet om. Det kan jeg kræve ifølge Pressenævnet. Og han kan ikke levere dokumentation.

Men er det ikke lige præcis humlen og giften i al gruppedannelse og fraktionsdannelse? At folk ligger og bekriger hinanden på den her måde?

– Jeg bekriger ingen i det her. Jeg fortæller præcis, som det foregik, for jeg gider ikke at blive hængt ud i avisen som en, der bare blev sur og gik. For sådan var det ikke. Det gider jeg ikke.

Det vil vi da gerne skrive, at du ikke var. Vi vil gerne være fair, ingen tvivl om det. Men det overrasker mig bare at især du bidrager til det her efterspil, fordi du selv er tidligere toppolitiker.

– Jamen jeg bidrager jo ikke for helvede, jeg er jo nødt til … hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal fortælle, hvordan det hænger sammen? Det kan jeg gøre ved at snakke med dig, du vil ikke snakke med mig, avisen skriver, at jeg var stort set et dumt svin, TV2 har heller ikke lavet noget, hvilke muligheder har jeg så?

Så hvis vi skriver din version af sagen, hvilket vi meget gerne vil, er der så ikke mere i det for dig?

– Nej. Det er der ikke.

Du vil bare gerne have en fair fremstilling af din rolle i det her?

– Jeg mener, jeg har optrådt som demokratiets og transparensens vogter i det her spil. Og når det ikke kunne ske, og når jeg ikke … jeg har sagt til Kaas, at nu vil jeg vente et par dage og se, hvordan Bornholms Tidende agerer, og hvis I ikke agerer sådan, at I beskriver, hvad der rent faktisk skete, så vil jeg sende sagen til Pressenævnet.

Det er din gode ret.

– Det vil jeg gøre. Og det, jeg siger til dig nu, det er ikke et partsindlæg. Jeg har ingen intentioner om noget som helst. Jeg gider bare ikke stå model til den fremstilling, som avisen har lavet og den manglende fremstilling, som TV2 har lavet. Det gider jeg ikke stå model til. For der var ingen sur gammel mand, der bare gik og slog med døren. Det var der ikke. Det var nøje velovervejet, og jeg orienterede alle om, hvad det handlede om. Der er ingen af de tre i flertallet, der kan komme efter mig og sige, du har kikset på det og det. Og når de så skal finde en anledning til at forklare, hvorfor de stemte imod mig, så handlede det slet ikke om det her. De finder tilbage til en sag om valg af revisor for halvandet år siden. En indstilling, som de selv har været med til at træffe. Det skriger til himlen.

Så hvis vi nu runder den her sag af med at skrive noget, der gør dig glad, hvad vil du så råde den nye forstander til?

– Det vil jeg slet ikke blande mig i.

Det handler om højskolens fremtid kan man sige?

– Det vil jeg slet ikke blande mig i. Nej.

Undgå mudderkastning, undgå fraktioner, sørg for at have åbenhed i dialogen?

– Det allervigtigste på Bornholms Højskole, det er, at den nye forstander meget hurtigt får sat sig ind i, hvordan man kan forhindre den fraktionsdannelse, der gennem tiderne har været forbandelsen på højskolen.

 

PRÆCISERING

Bornholms Tidende ønsker at præcisere følgende i forhold til den omtalte leder fra onsdag den 13. maj:

I lederen konstaterer vi, at bestyrelsen ikke udtrykte mistillid til den siddende formand, og at bestyrelsen ønskede oplysninger på bordet, som formanden ikke ville give. Men da formanden betragtede bestyrelsens udmelding som mistillid, og at der var tale om påstand mod påstand, burde der i lederen have stået, at oplysningerne stammede fra de bestyrelsesmedlemmer, vi havde talt med.