Hop ud i noget nyt, i stedet for at brokke dig, opfordrer 23-årige Marco Munch, der snart et færdig med en to-årig EGU-uddannelse på Møbelfabrikken i Nexø. Foto: Jens-Erik Larsen

Løbsk knallert blev en ny start for Marco

NEXØ

– Knallerten giver den bare fuld gas. Det var selve gaskablet, der var flosset op, så den hang ovenpå karburatoren, så den ikke kunne trække sig ned igen, så det var bare fuld gas hele vejen. Så måtte jeg bare hoppe af. Det måtte jeg bare. Jeg var på vej ind mod en væg.

Det fortæller 23-årige Marco Munch om en dag, der kom til at skubbe seriøst til det liv, han havde på det tidspunkt.

Han sprang for at undgå at ramme væggen, men uheldet med knallerten betød, at han ramte en væg i forhold til sine fremtidsplaner.

Ad lidt omveje fandt han en dør i den væg og er på vej i en helt anden retning end før.

Han er nu i gang med en erhvervsgrunduddannelse, EGU, på Møbelfabrikken i Nexø.

– Det er en uddannelse, hvor du i stedet for at sidde på skolebænken, er på en arbejdsplads, så du får uddannelsen gennem det faglige, forklarer Marco.

Uddannelsen varer to til to et halvt år, og at Marco snart er færdig med den, er vigtig inspiration for andre, mener direktør for Møbelfabrikken, Carsten Aalling.

Det kan være hammersvært

– Vi har en gruppe sårbare unge mennesker i dag og gode historier som Marcos, det er altså det, der skal til for at hjælpe, siger Carsten Aalling.

Han oplever, at der er en gruppe af unge, som er meget udfordret.

– Det kan være familiære udfordringer, det kan være mange ting, der kan gøre det hammersvært at komme videre og blive til noget, hvis man kan være så ærlig at sige det, siger Carsten Aalling.

For Marco Munchs vedkommende viste det sig at være et godt match af tid og sted, at han kom i praktik og senere blev EGU-elev på Møbelfabrikken.

– Jeg kan bare se, hvordan han har udviklet sig – virkelig – fra at være en ung mand, der har kæmpet og har mødt en masse modstand og har fået masser af nedture til, at han ligesom får haget sig fast her til, at han nu begynder at være den her solide, stabile fyr, siger Carsten Aalling.

Som ejendomstekniker skal man være lidt af en altmuligmand, forklarer Marco. Foto: Jens-Erik Larsen

Ville have været mekaniker

Da Marcos knallert løb løbsk i 2016 var han i gang med en uddannelse til automekaniker.

– Det gik galt med det, efter at jeg kørte galt på knallert. Jeg kunne ikke gennemføre prøverne til eksamen, fordi jeg havde fået en skade i min skulder, så det fysiske matchede ikke med kravene til uddannelsen. Det grundlæggende var, at jeg ikke kunne løfte det, jeg faktisk skulle kunne på det tidspunkt. Det er blevet meget bedre, efter at jeg har trænet skulderen op igen, men på daværende tidspunkt kunne jeg ikke leve op til kravene, fortæller Marco.

Så han stod på bar bund efter at være vokset op med drømmen om at blive mekaniker.

– Jeg har altid trukket knallerter midt ind i stuen for at stå og lave dem og sådan noget. Det har altid fanget mig at rode med noget mekanisk.

I stedet for at blive færdig som mekaniker, kom Marco på Bornpro i Rønne på linjen salg og service.

– Så fik jeg en praktikplads, fordi jeg syntes, det var lidt kedeligt derude, og så endte jeg her (på Møbelfabrikken). Jeg fik ikke nogen penge nogensteder fra. Det var faktisk pengene, der trak mig ind på Bornpro. Så får du skoleydelse, der er lidt højere end SU. Lige så du kan betale regningerne, forklarer Marco.

Nu er han elev og får elevløn.

Skilte sig ud

På Møbelfabrikken stiftede Carsten Aalling bekendtskab med Marco, og det var positivt fra dag et.

Møbelfabrikken fik elever i erhvervspraktik fra Bornpro, i dag FGU, deriblandt Marco.

– Han skilte sig en lille smule ud fra de andre, vi havde i praktik.

Hvordan?

– De unge kommer jo her og skal starte en praktikperiode. De fleste kommer lidt forsigtigt. De er måske lidt usikre på, hvad det her går ud på, og at de nu pludselig er på en rigtig arbejdsplads. Jeg noterer mig så bare, at her er et ungt menneske, som egentlig er parat til at ville gøre en indsats. Hvis man viser, at man gerne vil gøre sit bedste – uanset hvad man måske laver af fejl og er lidt forvirret i starten – så er jeg jo begejstret, så er vi på rette vej. Og det var sådan med Marco, fortæller Carsten Aalling.

Ikke to dage er ens

Marco fik flere gange forlænget sin praktik på Møbelfabrikken, og i januar 2018 tilbød Møbelfabrikken ham en egentlig elevplads.

Hvordan gik det i begyndelsen?

– Jeg synes, det gik meget godt. Der er to andre medarbejdere, der har lært mig op til jobbet. Kenth og Johnny. Det var meget fedt at have nogle ældre erfarne, i stedet for at man bare skulle lære det hele fra bunden. Mange af opgaverne i starten var bare sådan nogle, hvor jeg skulle give en hjælpende hånd, så hvis de stod på et stillads eller et eller andet, så kunne jeg stå og kigge på og så række værktøj op eller materialer. Men efterhånden som jeg kom ind i forløbet, så er det mig, de har sendt op på stilladset i stedet for, griner Marco.

Hvad synes du om jobbet?

– Det er en meget dejlig arbejdsplads at være på med mange forskellige lejere i huset og på hostellet om sommeren. Jeg tror ikke, der er en arbejdsplads, hvor du møder ligeså mange forskellige mennesker til daglig. Der er ikke to dage, der er helt ens. Der kommer både tyskere, polakker, japanere, englændere, man møder en del forskellige kulturer. Det synes jeg er meget spændende, og man lærer noget nyt under forløbet i stedet for, at man bare sidder og skifter dæk eller laver bremser. Jeg tror faktisk, at jeg er blevet gladere for det her, end jeg ville være blevet for at være mekaniker.

 

Rummet, vi sidder i her, har jeg malet og spartlet op.

 

Hvad laver du på en typisk dag?

– I dag, som er tæt på den første, indsamler jeg f.eks. el- og varmetal. Ellers går jeg rundt og vedligeholder. Jeg skifter elpærer ud, ordner vandhaner, forskellige døre og håndtag. Der skal måske bygges noget. F.eks. har vi isoleret 288 kvadratmeter i loftet og sat nye vinduer i hallen ved keramikfabrikken, bygget tagene på cykelskurene sammen med Bornpro, og rummet, vi sidder i her, har jeg malet og spartlet op.

Det er næsten en blanding af at være tømrer, elektriker og murer?

– Ja, det er lige før man kan kalde den altmuligmand, den uddannelse.

Marco har i forløbet også taget kørekort, og får undervisning i dansk og matematik udover den praktiske læring.

Stolthed

Carsten Aalling er stolt af sin elev, som netop har været på skoleophold i otte uger i Odense, hvor han blandt andet tog kørekortet.

– Det får virkelig nogle unge mennesker til at vokse, at de kommer hjemmefra og væk fra øen i en periode og kommer tilbage med noget godt i hånden. Et kørekort. Der kunne du mærke, at det var en ung mand, som havde fået meget mere selvtillid. Det er ikke bare sådan, at skulle bo på et skolehjem i otte uger og skal klare sig selv. Det modner. Marco var stolt, da han lige skulle vise papiret frem. Det, han har fået ud af det, er jo en stor, stor værdi for ham personligt, men jo også for hans videre færd.

Carsten Aalling, direktør for Møbelfabrikken er stolt af sin elev. Foto: Jens-Erik Larsen

Ellers havde jeg måske været på bistand

Forløbet har været meget positivt for alle parter, mener både Carsten Aalling og Marco Munch.

Hvad hvis du ikke var kommet på Bornpro og dermed i praktik på møbelfabrikken og dermed fået en elevplads?

– Det ved jeg faktisk ikke. Så tror jeg måske, jeg havde gået på bistand eller et eller andet. Jeg har aldrig haft held med de uddannelsesmæssige ting eller sådan noget. Det har altid passet med, at jeg ikke kunne få en læreplads de forskellige steder. Da jeg var mekaniker, da var jeg seks forskellige steder, flere forskellige ugers forløb, hvor jeg ikke kunne få lærepladser. Enten havde de lige optaget en læreplads, eller også havde de dem, de skulle bruge på værkstedet. Der er rigtig mange, der gerne vil være mekaniker.

Han skal videre

Da Møbelfabrikken valgte at ansætte Marco som elev, påtog iværksætterhuset sig også ansvaret for at planlægge et forløb for ham, hvor han blandt andet skal på mellem 10 og 12 ugers kurser om året, og at aftale sammen med eleven, hvilken vej skal han så skal gå.

Valget faldt på EGU-forløbet med videreuddannelse til at blive ejendomstekniker.

– Det er en moderne udgave af en vicevært. I dag skal de kunne langt mere end bare at feje fortov. Der skal både aflæses, tænkes komplicerede tanker omkring drift, der skal modtages gæster. Der er faktisk rigtig mange ting, og der kunne jeg bare se, at det havde Marco en vis evne til. Jeg tror bare ikke, han selv havde fundet ud af det, siger Carsten Aalling.

Jeg blev punket

Allerede nu er Marco i fuld gang med at planlægge sin videreuddannelse ovenpå EGU-forløbet, selvom skolegang egentlig altid har været en udfordring for ham.

– Jeg har altid haft lidt tungt ved det med skolen. Lige siden – det må være 5. klasse, tror jeg – har jeg ikke kunnet følge med, fordi min mor har haft kræft. Så har jeg været ovre til kræftforløb med hende, ikke. Jeg er altid blevet punket i hovedet over, at jeg ikke afleverede lektierne, eller gjorde, som jeg skulle i skolen, men det er fordi, jeg har haft nogle andre tanker i hovedet. Så i 9. klasse blev jeg sendt ud i erhvervsskolen i Rønne. Det var meget bedre at komme ud og lave noget andet i stedet for bare at sidde på skolebænken.

 

Jeg har bare altid været en mere aktiv type, i stedet for at sidde på skolebænken

 

– Da jeg gik i børnehave, kunne jeg ikke engang tegne en lige streg, fordi jeg var så hyperaktiv. Ikke fordi jeg har damp eller noget som helst. Jeg har bare altid været en mere aktiv type, i stedet for at sidde på skolebænken. Jeg tror, det er en blanding af min mors sygdomsforløb, og så at jeg ikke bare kunnet sidde og høre efter i de timer, man skulle, at det ikke gik så godt med skolen. Men nu lærer jeg dansk og matematik, og når jeg er færdig med EGU, vil jeg gerne køre videre med den videregående uddannelse, så jeg får nogle flere kompetencer inden for faget. Det giver flere muligheder i fremtiden for forskellige job rundt omkring.

Hvad er din plan på kortere sigt?

– Hvis muligheden byder sig, og jeg kan være fastansat her, så vil jeg gerne det.

Hænderne sidder rigtigt

Møbelfabrikken samarbejder med EGU, der har kurser i hele landet, så når Marco har været gennem EGU-forløbet, har han et stærkt udgangspunkt for at kunne komme videre i sin uddannelse, mener Carsten Aalling.

At Marco skal videre, er han ikke i tvivl om, for Møbelfabrikkens første elevforløb – med Marco – har været fantastisk, mener han.

– Jeg stoler på ham hundrede procent. Jeg kan lægge nogle gode opgaver ind til ham og ved, at han løser dem på allerbedste vis.

Carsten Aalling mener også, at ejendomsteknikeruddannelsen er rimelig fremtidssikret.

 

Den gode ting ved Marco er, at hans hænder sidder fuldstændig rigtigt, og han er jo også supersej inden for alt det moderne, altså hardware, software, ja, al teknik

 

– Det er ikke et af de her harmonikajob, hvor man ansætter og fyrer, og ansætter og fyrer. Eller tre måneder, du skal arbejde for at klare dig et helt år i turistbranchen. Det er et stabilt job, og dem har vi bare rigtig meget brug for.

Næste punkt er et seksugers forløb, formentlig i Svendborg, hvor Marco Munch skal lære nogle grundbegreber indenfor det at være ejendomstekniker.

– Du skal kunne lidt af hvert – du skal være lidt elektriker, lidt tømrer, du skal være lidt murer, du skal være lidt vvs’er. Den gode ting ved Marco er, at hans hænder sidder fuldstændig rigtigt, og han er jo også supersej inden for alt det moderne, altså hardware, software, ja, al teknik. Han er virkelig den der moderne udgave af en vicevært, for de skal kunne så mange ting i dag. Samtidig kan jeg jo også bevise – fordi vi har besøgende her på stedet – at han også godt kan tage mod folk og være en høflig ung mand og udøve service.

Man skal bare hoppe ud i det

Tiden på Møbelfabrikken har også sparket til Marcos udvikling på det personlige plan.

– Jeg synes, jeg har åbnet mig meget mere i forhold til starten. Jeg var meget genert. Når jeg mødte folk, så var det bare lige sådan noget med at nikke og sige ja eller hej. Nu åbner jeg selv samtaler med folk. Det er meget rart. Jeg tror, at jeg har indset, at hvis jeg er så tilbageholdende, så får jeg ikke rigtig snakket med så mange folk, som jeg egentlig burde. Jeg tror egentlig bare, at jeg er blevet mere voksen på det punkt.

Hvad tænker du så om, der hvor du er nået til nu?

– At jeg er nået til et godt sted. Der er ikke rigtig noget, jeg mangler lige nu. Jeg synes faktisk, det kører rigtig godt. Jeg synes ikke, jeg kunne være endt et bedre sted. I hvert fald ikke hvad jeg har prøvet før.

Har du nogle gode råd til andre unge, der strander lidt og er havnet i en dum situation?

– Prøv noget nyt. Det kan godt være, det ikke lyder spændende, men det kan godt være, at det bliver det. Man kan ikke vide det, før man har prøvet det. Det var sådan, jeg fandt ud af det her. Man skal bare hoppe ud i det, før man ligesom brokker sig over tingene. Jeg havde selv lyst til at lave noget andet, i stedet for bare at sidde på Bornpro, og så havde jeg muligheden. Jo mere, jeg tog mig sammen, jo flere gange, fik jeg lov til at komme igennem en ny periode med praktik, så jeg har faktisk forlænget min praktik måske fem gange.

Hvad gik der så egentlig galt med knallerten?

– Det var et gaskabel, der hang sig, så jeg kunne ikke bremse den. Det var heldigt, at knallerten ikke ramte nogen. Jeg kunne ingenting gøre, siger Marco.

Heldigvis kunne han så gøre en masse andet.

 

 

– Giv de unge mennesker en chance, opfordrer Carsten Aalling, direktør for Møbelfabrikken i Nexø. Foto: Jens-Erik Larsen

Direktør for Møbelfabrikken: – Vi må ikke tabe de sårbare unge

For lidt over to år siden indgik iværksætterhuset Møbelfabrikken sin første elevkontrakt nogensinde. Det har været så stor en succes, at direktør Carsten Aalling er klar til at tage flere elever.

Møbelfabrikken har løbende unge i praktik fra FGU (tidligere Bornpro).

– De spørger, om de kan komme i praktik her, og jeg tænker, hvorfor ikke, lad os da bare prøve det. Og det er egentlig der, ideen til få en elev ind her også kommer fra.

Samtidig hørte Carsten Aalling om EGU-uddannelsen, hvor du kan tage en elev i to år.

– Jeg tænkte, at det skal vi da have. Her sker jo meget, vi bygger og renoverer. De unge mennesker skal have chancen, mener Carsten Aalling.

– Så kan vi være med til at bringe en ung person videre i systemet. Vi er ikke større end, at vi nok kun har plads til en ad gangen, men vi har alle muligheder forl at kunne afprøve vedkommendes talenter hele vejen rundt.

Samtidig opfordrer han generelt til at give de sårbare unge en chance – også selvom det måske kan være hårdt arbejde.

– Vi har haft fem-seks unge i praktik. Kvaliteten er meget varierende. Der er en stor opgave i, at få de her unge mennesker på rette vej, siger Carsten Aalling, der dog ikke mener, det skal bremse for at give dem en chance.

– Der er nok mange årsager til, at de ikke kan være mødestabile. At de ikke har forståelse for at løse en opgave på den bedst mulige måde og alt det her. Der kan være lang vej, men altså hvad er alternativet? Skal vi bare tabe dem? Skal de så bare have en understøttelse og så leve et helt liv i Bornholms skygge? Eller skal vi ikke bare lave en kæmpeindsats, og så give dem tålmodigheden og muligheden for at løfte dem, siger Carsten Aalling.

– Fordi i virkeligheden, så sker der faktisk det for langt de fleste, at de bliver simpelthen så glade, når der er nogen, som gider at rose dem for et godt stykke arbejde. Og at de ser, at det de laver, det værdsætter man, og at det, de gør, det gør en forskel, siger han, der jævnligt ser eksempler på netop det i samarbejdet med FGU.

– Vi er rigtig heldige – vi har FGU-værksteder i huset. Det grønne værksted, e-sport, samt tekstil- og kreativt værksted. Det er eksempelvis en guldhistorie, hvordan de lavede vores urtegård sidste år. Det var noget, vi var virkelig glade for, og som virkelig blev værdsat af besøgende, af alle, og det skal de have skulderklap, opbakning og ros for, for de har knoklet for det og lært en masse. Så kan jeg se, at de her unge mennesker, der måske har døjedes med modgang og aldrig rigtig er blevet værdsat, de vokser jo med opgaven, siger Carsten Aalling, som også lige får tilføjet, at der ikke roses for rosens skyld, men kun når det er fortjent.

Så I vil gerne have en elev igen?

– Ja, vi har lidt “talentskole” i de tre FGU-værksteder. Jeg vil rigtig gerne have, at vi løbende ansætter elever, så vi hele tiden har en andet års og en første års elev og gør alt, hvad vi kan for, at de her unge mennesker vokser og bliver faste i kødet og tør se folk i øjnene og tage mod gud og hvermand.

 

 

Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

En erhvervsgrunduddannelse er en praktisk baseret uddannelse på to år, hvor der lægges vægt på læring gennem joberfaring, og hvor teori spiller en mindre rolle.

Eleven har en stor medindflydelse på indholdet og tilrettelæggelsen af forløbet.

EGU er fra den 1. august 2019 blevet en del af Forberedende grunduddannelse (FGU). Elever, som startede egu før den 1. august 2019, er fortsat omfattet af reglerne om EGU, indtil deres uddannelse er færdig.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet