Specialtilbuddet Mælkebøtten i Svaneke.

Mælkebøttens forældreråd: Undersøg om inklusionen fungerer

Forældrerådet ved Mælkebøtten har indgivet høringssvar til de fem forslag til specialbørnehavens fremtid.

De skriver blandt andet:

– at det virker uheldigt, at konsulentfirmaet har udformet rapporten om Mælkebøtten på baggrund af kommunens allerede eksisterende inklusionspolitik, som er ni år gammel. Der er i rapporten ikke stillet kritiske spørgsmål ved, om inklusionspolitikken er tilfredsstillende og den bedste for børn med særlige behov.

Forældrene mener ikke, at det reelt er blevet undersøgt, om inklusionen fungerer ude i de almene børnehuse. De mener, at det ikke fungerer for alle.

– at kampen om Mælkebøtten i virkeligheden har været tabt, siden kommunens politik rullede sig ud i 2011, og dødsstødet har været et efterhånden ni-årigt forløb, hvor faglige organisationer på Bornholm har råbt op med deres faglige viden om børn med handicap. Alle har stemt for en bevarelse af Mælkebøtten og med en større visitering af børn hertil. Børnetallet i Mælkebøtten har netop været nedadgående siden 2011, hvor den nye inklusionspolitik blev besluttet.

– at forældrerådet mener, at børnene er der, men de visiteres ikke længere til Mælkebøtten, pga. af at visitationen er i modstrid med kommunens politiske strategier om inklusion.

– at forældrene mener, at rapporten giver et forkert billede af specialbørnehaven: I rapporten beskrives specialbørnehaver, som et sted, hvor børnene er generelt er adskilt fra andre børn. Dette er på ingen måde tilfældet med Mælkebøtten, som hver uge er ude af huset og besøge en almen børnehave og ligeledes får besøg af en almen børnehave eller vuggestue.

– at forældrerådet anbefaler, at Mælkebøtten bevarer sin nuværende placering, samt at der visiteres flere børn hertil. Samt anbefaler at en almen børnehave kan flytte ind.

– at ifølge rapporten stigmatiseres børnene ved at gå i Mælkebøtten, hvilket nuværende og tidligere forældre i Mælkebøtten på ingen måde kan genkende. Tværtimod kan der være store problemer for nogle af børnene ude i normalområdet, hvor børnene ikke kan deltage på lige fod med de andre, og kan blive stressede og få nedsmeltninger med høje skrig og slag mod andre børn og voksne. Det er stigmatisering og eksklusion, mener forældrerådet.

– at forældrerådet peger på, at både Gentofte og Odense kommune har bibeholdt specialbørnehaver og ikke har udliciteret alle specialbørn i ressourcehuse eller inkluderet dem enkeltvis i børnehaverne. Vi må formode, at disse børn IKKE kan inkluderes i ressourcehuse og børnehaver, siden man ser et behov for at bevare specialbørnehaverne. Dette samme gælder for børnene i Mælkebøtten, de kan ikke inkluderes i børnehuse på dette tidspunkt i deres udvikling.

– at der ingen er, der politisk vil beslutte at inkludere børnene fra Kildebakkeskolen, selvom et flertal af børnene fra Mælkebøtten pt. starter i skole der. Det er forfejlet at tro, at børnene kan og bør inkluderes, når de er små, når de ikke kan, når de bliver store. De har samme sanseforstyrrelser og problematikker i alderen 0-6 år.

– at mange af af børnene i Mælkebøtten har et lavt immunforsvar og bliver oftere syge med mere alvorlige sygdomsforløb end andre børn, og har hyppigt behov for fysio- og ergoterapi som følge af deres handicap.

Handicaprådet: Der burde være 34 børn i Mælkebøtten

Handicaprådet for børn og unge med handicaps bakker i sit høringssvar Mælkebøttens forældreråd op. Rådet anbefaler scenarie et – altså at Mælkebøtten bevares og “at Mælkebøtten rent faktisk får visiteret de børn, som bør have en plads i Mælkebøtten”.

Rent statistisk burde der være 34 børn i Mælkebøttens målgruppe i forhold til elevtallet på Kildebakken, mener Handicaprådet, med henvisning til at der på Kildebakken går 1,5% af de bornholmske skoleelever – samme procenttal går på Heldagsskolen, men i Mælkebøtten vil der efter sommerferien være 0,22 % af børnene i alderen 0 til 6 år.

Rådet peger på at der efter den politiske behandling af Mælkebøtten i 2016 blev besluttet, at der skulle kikkes på visiteringen og der skulle oprettes familiebehandling af 10 børn i Mælkebøtten – de 10 børn er aldrig kommet derned, skriver Handicaprådet i sit høringssvar.

De første leveår danner grundlag for læring og trivsel resten af livet – det gælder også børn med handicaps. Deres handicaps skal beskrives/udredes og deres behov tilgodeses, så de får de bedste muligheder for at udvikle sig – i det miljø som har specialviden til opgaven og ikke bare opbevares til de når skolealderen, skriver rådet i sit høringssvar.