Snart to år gamle Karla er født med cerebral parese, et livslangt handicap. I Mælkebøtten har hun en hverdag, hvor hun får den hjælp, hun har brug for. Forældrene frygter at børn som Karla vil blive overset, hvis Mælkebøtten lukker og børnene flyttes ud i andre børnehaver. Privatfoto.

Far: Det er camoufleret inklusion, hvis man flytter børnene fra Mælkebøtten ud

– Det vil være en katastrofe at lukke specialbørnehaven Mælkebøtten i Svaneke, medmindre man etablerer et lignende samlet tilbud et andet sted, mener Troels Cort Nielsen, far til et barn i specialbørnehaven.

Hans datter Karla har cerebral parese. Et medfødt og livslangt handicap, man tidligere kaldte spastisk lammelse.

Hvis kommunen lukker Mælkebøtten, og flytter de p.t. 5-8 børn i specialbørnehaven ud i andre vuggestuer/børnehaver med støtte, vil det ramme børn som Karla hårdt.

– Man kan ikke inkludere alle. De vil tværtimod blive ekskluderet. De vil blive løbet over ende, mener Troels Cort Nielsen.

Det bekymrer ham, at de ganske få forældre til børn i Mælkebøtten skal kæmpe for alle småbørn med funktionsnedsættelser. For vælger politikerne at lukke Mælkebøtten, vil det ikke kun ramme de børn, der er i specialbørnehaven lige nu, men også alle de børn, der fremover flytter til øen med funktionsnedsættelser eller bliver født med funktionsnedsættelser.

– Vi er ikke en stor forældregruppe, og ikke en særlig stor stemme, konstaterer han.

Før familien flyttede til Bornholm, var deres datter i et specialpasningstilbud i København, hvor hun fik den hjælp, hun har behov for i forhold til sit handicap.

Karla er født med misdannelser i hjernen og har en diagnose, og da familien flyttede til Bornholm, fik de fik også en plads til datteren i Mælkebøtten, men havde forud en oplevelse af, at de blev forsøgt presset til i stedet at lade deres datter begynde i almindelig børnehave med støtte.

– Vi kunne mærke, at der var en agenda om, at det var inklusion, kommunen ønskede. Vi fik lov til at få hende i Mælkebøtten, men vi kunne mærke modstanden, siger Troels Cort Nielsen.

Er de tryllet væk

Han undrer sig over, at man igangsætter det store projekt De Små Børns Bornholm, og samtidig vil lukke specialbørnehaven.

– Jeg gik ud fra, at De Små Børns Bornholm også gælder børn med handicap. Det er jo i de første leveår, at man udvikler sig, og det gælder selvfølgelig også for børn med vanskeligheder. Men det virker som om, man mener, at børn først ved seks års alderen har behov for specialhjælp. Som om de ved et trylleslag pludselig dukker op, når de er gamle nok til at skulle på specialskolen Kildebakken. Man har jo ikke talt om at fjerne Kildebakken, siger Troels Cort Nielsen.

Regionskommunens projekt De Små Børns Bornholm har modtaget over 12 million kroner fra Egmont Fonden og skal samlet set give et løft til småbørnsområdet – de 0-6 årige – over de næste fire til otte år. Hovedformålet er, at flere børn får de rette betingelser for at trives, lære og udvikle sig, og at flere småbørn får en god start på livet.

Skrækscenariet

Troels Cort Nielsen anerkender, at det ikke er rentabelt at drive Mælkebøtten med så få børn, som nu, men mener ikke, at den rigtige løsning er at lukke børnehaven.

– Der er jo kun så få børn visiteret til Mælkebøtten, fordi man ønsker at inkludere alle børn i almenområdet.

Men er det ikke kun godt?

– At udflytte Mælkebøtten kunne være ok, hvis rammerne er til det. Men bliver børnene splittet op med et eller to børn med funktionsnedsættelser i hver deres institution, så vil personalet få udfordringer, og vi frygter, at det bare bliver en camoufleret inklusion, siger Troels Cort Nielsen.

– Skrækscenariet er, at de støttetimer, der følger med barnet, ikke bliver brugt på de børn, der har behov, hvis der i øvrigt mangler personale, og at andet fagpersonale som ergoterapeuter og fysioterapeuter skal bruge deres tid på at køre rundt på øen, og at det bliver meget skemalagt, hvornår børnene kan få tid med dem.

Hvad mener I er den rigtige løsning?

– Der er jo fire scenarier i rapporten. Et af dem er at bevare Mælkebøtten og få en anden institution ind på samme adresse. Det ville være godt for vores børn, men også godt for de andre børn. Brug faciliteterne, som har kostet mange fondsmidler, og skru ned for inklusionspolitikken.

Så vil det jo gå ud over andre børn og forældre, at de så skal flyttes?

– Der er ikke nogen af os, der har lyst til at gamble med vores børn. Men nogle gange må man også lige se ud over sin egen næsetip, ligesom vi gør nu, hvor vi har lukket samfundet ned for at beskytte de svage grupper mod corona. Vigtigheden af at tage hensyn til de svage børn må overskygge, at man f.eks. kan aflevere sit barn nemt og bekvemt ved siden af skolen, mener Troels Cort Nielsen.

Han er ikke i tvivl om at lukkeplanerne er for at spare penge.

– Det er jo ikke kun vores børn, vi kæmper for. Der kommer andre. Det kan ende med at blive meget dyrt senere hen, hvis de her børn ikke får et ordentligt tilbud. Hvis man ikke vil rykke på inklusions-politikken, så lav en miniput-udgave af Mælkebøtten, fremfor de foreslåede “ressourcecentre.

Er Bornholm u-landsdanmark

Troels Cort Nielsen er sammen med sin kæreste Ane Brinkgaard flyttet til Rønne og begge har job, dels som UU-vejleder, dels på Campus Bornholm og i Ungdomsskolen. De har også en søn i børnehave. Ane Brinkgaard er født på Bornholm, og Troels Cort Nielsen har familie her. Kort sagt en ung familie af den slags, kommunen brænder efter at få til øen for at hæve indbyggertallet. Begge arbejder de i deres job på forskellig vis med at løfte unge mennesker.

– Vi er kommet hertil, og vil enormt gerne være med til at rykke noget. Vi har lyst til at være her og lægge vores kræfter og energi her. Vi er ressourcestærke, men vi kan ikke være her, hvis det går udover vores datters liv og velfærd, så må vi rykke teltpælene op igen, siger Troels Cort Nielsen, som mener, at andre tilflyttere kan blive skræmt væk.

– Mange vil gerne flytte til Bornholm, men de vil ikke flytte til et ulands-danmark. Når man allerede ved, at der er mange børn og unge, som har det svært på Bornholm, er det problematisk at man så også signalerer, at man ikke vil opfylde de små børns behov og gøre noget for handicappede børn.