Foto: DAT

DAT: Stigning på 700 procent

Flyselskabet DAT har oplevet en stigning i antallet af bookinger til Bornholm på 700 procent siden starten af Coronakrisen. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Direktør Jesper Rungholm fortæller, at man er hårdt ramt af coronakrisen, men man ser “et stort potentiale for dette års sommersæson”.

– Sammenlignet med 2019 har vi øget vores antal flyvninger fra Jylland til Bornholm med 19 procent. Vi tilbyder 10.500 pladser i alt til Bornholm, hvor man kan se, at der er en meget positiv tendens til ferier i Danmark og især på Bornholm, siger han ifølge pressemeddelelsen.

Den store stigning i antallet af bookinger viser ifølge direktøren, “at folk igen stoler på, at de kan have en sikker og behagelig ferie i Danmark.”