En nedvisnet mark på Sydbornholm, som blev sprøjtet med Roundup i slutningen af april. Grøftekanterne har fået et pust også, undtagen i området omkring vejskiltet. Foto: Holger Øster Mortensen

Trafikskilt redder grøn plet fra sprøjtemidler

LANDBRUG

Ukontrolleret sprøjtning med Roundup går hårdt ud over grøftekanterne på Bornholm. Det skriver Holger Øster Mortensen fra Snogebæk i et indlæg på miljøaktitivisten Kjeld Hansens webside Gylle.dk.

“Landet over ser man i det åbne landskab mange sprøjteskader efter landbrugets hærgen med diverse sprøjtemidler. Tydeligst ses sprøjteskaderne efter brug af Roundup. Således også på Bornholm, hvor nogle frøgræsmarker er nedvisnet – men altså over visse strækninger også udover grøftekanterne. Efter nedvisning i det tidlige forår, er markerne efterfølgende tilsået direkte i den døde grønsvær med hestebønner“, hedder blandt andet i indlægget.

Sprøjter med fuldt overlæg

Det fremgår af Holger Øster Mortensens debatindlæg, som er ledsaget af fotografier af visnede grøftekanter på Sydbornholm, at han kender til landmændenes argumenter.

“Landmændene vil muligvis henvise til, at der er tale om ‘vinddrift’ af de giftige aerosoler, men i så fald skulle vinden den pågældende dag være kommet fra alle verdenshjørner. Det er nemlig grøftekanter langs fire-fem forskellige marker, der er tale om”, skriver Holger Øster Mortensen på Gylle.dk og uddyber overfor Tidende:

– De gør det med fuldt overlæg. De kører bare. Og der er ingen kontrol. Det er i hvert fald minimalt, siger Holger Øster Mortensen.

Et af de områder som er hårdt ramt af orange grøftekanter er strækningen langs Langedebyvejen og Hønselundsvejen tæt ved Nexø. Foto: Jens-Erik Larsen

En enlig svale

Et af de områder som er hårdt ramt af orange grøftekanter er strækningen langs Langedebyvejen og Hønselundsvejen tæt ved Nexø. Markerne tilhører St. Kannikegård, som ejes af Ocean Prawn A/S. Lars-Martin Kjøller er driftsleder på St. Kannikegård, og han lægger sig med egne ord fladt ned i forhold til kritikken.

– Det er mig selv, der har kørt med marksprøjten dernede, og jeg er ked af, at jeg er kommet for tæt på grøftekanten, siger han til Bornholms Tidende og tilføjer:

– Det var en enlig svale. 99,999 procent af tilfældene holder jeg mig på marken.

Samtidig vil Lars-Martin Kjøller gerne nuancere omtalen af Roundup.

– Det er et af de mest skånsomme sprøjtemidler, vi har. Selv Lea Wermelin (miljøminister, red.) har ikke noget at indvende imod det. Vi bruger det for at undgå at pløje, hvorved vi sparer en masse dieselolie. Desuden undgår vi at bruge ukrudtskemi efterfølgende. Der er ikke noget i landbrug, der er sort-hvidt, siger Lars-Martin Kjøller.

Uenighed i landbruget

Brugen af sprøjtemidlet Roundup har i årevis været stærkt omdiskuteret, da forskere har påpeget, det aktive stof glyphosat kan være kræftfremkaldende.

De konventionelle landmænd er uenige. De mener ikke, man kan dyrke markerne uden Roundup og kæmper i disse år en indædt kamp for fortsat at få lov til at bruge sprøjtemidlet på deres marker.

Hos Landbrug og Fødevarer, dansk landbrugs politiske hovedkvarter i København, går viceformand Thor Gunnar Kofoed et skridt videre end Lars-Martin Kjøller.

– Man kan ikke udelukke en positiv effekt af Roundup. Når græsset slås ned, bliver der plads til, at andre planter og blomster kan komme op, siger Thor Gunnar Kofoed og minder om, at Roundup er et tilladt og godkendt sprøjtemiddel.

Han afviser Holger Øster Mortensens påstand om at visse landmænd sprøjter ud over grøftekanterne med fuldt overlæg.

– Det er der ikke en eneste landmand, der gør. De forsøger allesammen at undgå at sprøjte ved siden af marken. Men der skal ikke mere end et vindpust til, for at sprøjtemidlet bevæger sig ud over kanten, og det kan ske i flere hundrede meters længde. Det er svært at sidde i maskinen og vurdere, om der kommer en brise, lyder det fra Landbrug og Fødevarers hovedkvarter i København.

Han afviser ligeledes græsrodsbevægelsernes påstande om, at det aktive middel i Roundup er kræftfremkaldende.

– Det er der intet videnskabeligt belæg for. Hvis du skal forbyde Roundup, skal du også forbyde slik, ansigtscreme og p-piller, siger Thor Gunnar Kofoed.

En dårlig undskyldning

Grøftekanterne er ikke desto mindre et af de få fristeder for vilde blomster i et moderne landbrugslandskab.

Det mener Aage Hansen, ingeniør og gårdejer, som har været aktiv i Venstre på Østbornholm i mange år.

Han har også set Holger Øster Mortensens opslag på Gylle.dk og har set skaderne i det aktuelle område. Han køber ikke helt Thor Gunnar Kofoeds fremstilling af sagen.

– Den sprøjtning er selvfølgelig ulovlig, og det bør medføre bødestraf til synderen, siger Aage Hansen, pensioneret gårdejer fra Nexø.

Desværre er det ret normalt, at sprøjtningerne ikke holder sig inden for egne grænser, siger han.

– Vinden får ofte skylden, men det er en dårlig undskyldning, for der skal tages hensyn til vindretning, når man sprøjter.

Mange landmænd er ifølge Aage Hansen kronisk trætte af kritikken fra naturorganisationer som Gylle.dk og andre grønne medier.

– Men denne gang har Gylle.dk ret, konstaterer han.

Holger Øster Mortensen har fotograferet grøftekanterne og sendt billederne til Bornholms Regionskommune, som lover at kigge på sagen.