Cafe Momo . Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.

Restaurant sættes til salg

Café Momo – et af de spisesteder i Rønne, der skiller sig ud fra mængden – er sat til salg.

Det meddeler Bornholms Erhvervsmægler, som oplyser, at prisen for at overtage konceptet og restaurantens inventar er 200.000 kroner.

Den nye restauratør bliver lejer, og huslejen vil være 7.700 kroner eksklusiv moms om måneden

Café Momo, der ligger på gågaden i Rønne, åbnede i foråret 2018. Fra starten har folkene bag lagt vægt på lokale råvarer, bæredygtighed og plantebaseret mad. Forretningen blev stiftet af Morten Søfting, Lily Collé og Simon Sandbye. Sidstnævnte trak sig fra Momo undervejs, og i stedet sluttede fire andre sig til holdet bag caféen, der blev omdannet til et arbejdskollektiv.

Sidste efterår besluttede caféejerne at lave flere debatmøder, men de er på grund af coronalukningen blevet forhindret i at gennemføre mange af de planlagte arrangementer.