Steen Colberg Jensen overtog formandsposten på Bornholms Højskole efter Knud Andersen. Foto: Jacob Jepsen

Steen Colberg ånder lettet op efter tre ugers stormvejr på højskolen: Der skulle gøres en alvorlig indsats

AAKER

Steen Colberg Jensen er et navn som de fleste bornholmere kender. Tømmermesteren fra Allinge sad i ni år som gruppeformand for Venstre, heraf fem år som viceborgmester i kommunalbestyrelsen. Begge funktioner medførte, sideløbende med de aktuelle politiske sager, en del omtale i medierne.

I 2015 trak han sig ud af det politiske arbejde for at hellige sig sin virksomhed, og siden da er der ikke mange, der har hørt fra den nu 62-årige ekspolitiker.

Og så, for et år siden, dukkede han pludselig ud af glemslen og trådte ind i bestyrelsen på Bornholms Højskole.

Den 30. april 2020 rykkede Steen Colberg Jensen en klasse op i rækkerne og overtog formandsposten efter Knud Andersen, der havde forladt bestyrelsen to dage før i noget som nogle sikkert vil betegne som vrede.

Steen Colberg Jensen er nu – lidt modstræbende – vendt tilbage i det offentlige billede, som kaptajn på et skib, der i høj grad trænger til en mand med ledelserfaring og forstand på byggeri.

Det har været meget spændende, fortæller han – og også lidt udfordrende – at stå med en virksomhed uden formand, uden forstander og med en økonomi, som er tæt på at kuldsejle efter to måneders nedlukning.

Her fortæller Steen Colberg Jensen for første gang, hvordan det har været at stå på højskolebroen i de seneste tre ugers stormvejr.

 

Jeg har jo, siden jeg trådte ud af kommunalbestyrelsen, kunnet koncentrere mig 100 procent om min virksomhed, og det har jeg nydt rigtig meget

 

Vi starter med begyndelsen:

Det var Knud Andersen (tidligere amtsborgmester, Venstre-mand og formand for Bornholms Højskoles bestyrelse siden marts 2018, red.) der opfordrede dig til at gå ind i Bornholms Højskoles bestyrelse. Blev du overrasket?

– Ja, jeg blev lidt overrasket, for jeg har egentlig holdt lav profil i de fleste forhold, udover mit virke som tømmermester. Men jeg syntes, jeg havde plads til at lave et stykke frivilligt arbejde. Jeg har jo, siden jeg trådte ud af kommunalbestyrelsen, kunnet koncentrere mig 100 procent om min virksomhed, og det har jeg nydt rigtig meget. Det har været meget afslappende at kunne arbejde fuldtids. Men jeg har ikke voldsomt mange andre hobbyer end byggeri. Jeg bygger både i arbejdstiden, og når jeg kommer hjem, for sjov. Højskolen var måske et godt bud, hvis man skulle udvide horisonten lidt.

– Plus at det jo ingen hemmelighed er, at jeg måske kunne bidrage til at løse nogle af de økonomiske udfordringer, som højskolen stod i. På samme måde er højskolen bygningsmæssigt af ældre karakter, og der kunne jeg måske bidrage med noget viden qua mit håndværk og mit fag.

Hvad er din plan i forhold til økonomien?

– Da jeg trådte ind i bestyrelsen, havde jeg fulgt udviklingen på Bornholms Højskole på afstand ligesom alle andre bornholmere. Jeg havde set, hvordan højskolen gik fra at have en rimelig solid økonomi til at bevæge sig i en retning, hvor pengene ligesom forsvandt, og økonomien blev mere og mere anstrengt. Og det var også på den baggrund, at Knud Andersen blev formand; for at rette op på det.

– Jeg kendte ikke problemerne i detaljer, men jeg vidste godt, at der skulle gøres en alvorlig indsats for at rette det op. Og det har jeg prøvet i andre sammenhænge i kommunalt regi.

 

Når man påtager sig en opgave, så skal man gøre sit bedste for at løse den

 

Og nu er du bestyrelsesformand?

– Ja. Det er jeg.

Hvordan kom det i stand?

– Der opstod en situation, hvor vi mangler en bestyrelsesformand, fordi bestyrelsesformanden går. Og så blev jeg af de øvrige bestyrelsesmedlemmer bedt om at påtage mig den opgave – og det gjorde jeg så. Og når man påtager sig en opgave, så skal man gøre sit bedste for at løse den. Men det er jo ikke sådan, at hele højskolens bestyrelsesarbejde nu hviler på mine skuldre. Bestyrelsen på Bornholms Højskole har i de forgangne uger vist en helt enestående evne til at arbejde. Alle bestyrelsesmedlemmer løser deres opgaver og har adgang til et meget stort netværk. Det kommer os til gode nu, hvor vi har skullet finde i første omgang en ny forstander, men i den kommende tid måske også flere medarbejdere.

Det er lykkedes for jer at konstituere en ny forstander på ti dage?

– Ja. Vi har alle sammen arbejdet solen sort i de her dage for at få tingene til at lykkes. To dage efter at den tidligere formand gik, holdt vi i bestyrelsen et seks timer langt møde. hvor vi gennemgik alt, hvad vi overhovedet kunne komme i tanke om om højskoledrift, og hvad vi kunne genbruge, og hvad vi skulle finde … you name it. Flere siders dagsorden med masser af underpunkter. Så vi var rigtig langt omkring, og den aften fik vi faktisk skabelon på, hvordan vi skulle gøre tingene.

Hvor stod I i forhold til den daglige ledelse?

– Vi kørte med en plan A og en plan B. Plan A var at forsøge at få Allan Gardersøe til at blive. Plan B var at finde en ny forstander. Og vi havde allerede navne på blokken, for alle i bestyrelsen var optaget af, at det her skulle lykkes. Vi manglede en formand, det blev så mig, og vi manglede en forstander.

 

Vi havde flere kvalificerede navne på blokken, men Niels Glahn stod øverst. Og han sagde heldigvis ja.

 

Og Allan Gardersøe ønskede ikke at fortsætte?

– Vi havde møde med Allan om fredagen og igen om mandagen (4. maj, red.), hvor vi skulle afgøre om Allan ville blive. Det ville han så desværre ikke. Og så havde vi bestyrelsesmøde igen tirsdag, hvor vi besluttede at ansætte en ny forstander. På det tidspunkt havde vi flere kvalificerede navne på blokken, men Niels Glahn stod øverst. Og han sagde heldigvis ja.

– Vi mener, at Niels Glahn var det stærkeste kort overhovedet. En mand som har den erfaring og den baggrund fra lige præcis højskoleverdenen – jeg kan næsten ikke forstille mig en mere kvalificeret forstander. Så jeg synes, vi har meget heldige, at lige præcis den øvelse er lykkedes.

Har I også været heldige, at både formand og forstander har været så klare i deres exit?

– Nej, det synes jeg faktisk ikke. En ting er, at formanden trækker sig, det kan man klare med en omkonstituering i bestyrelsen. Det er straks vanskeligere med en forstander. Forstanderen er jo den, der har hands on på skolens drift eller bør i hvert fald være det. Så det er vanskeligt, når begge stopper på én gang. Hvis du har en formand, der kan overlevere til den kommende forstander, så kan det gå. Eller du har en forstander, som kan tage en ny formand i hånden, så kan det også gå. Men når du både skifter forstander og formand, så er det et meget stort arbejde, næsten grænsende til detektivarbejde at lave den der overlevering. Så vi har været nødt til at handle hurtigt.

Colberg: Vi mistede en lille million på en tabt retssag. Foto: Jacob Jepsen

Det har set med jeres øjne været et katastrofalt år med coronakrise og aflyst folkemøde. Og så mistede I en million på en voldgiftssag, fordi den forhenværende bestyrelsesformand fyrede forstanderen før Allan Gardersøe (Bente Larsen, forstander fra 2017-2018, red.)?

– Ja, så mistede vi en lille million på en tabt retssag.

Var det rigtigt set at gøre det?

– Det skal jeg ikke kunne sige, for jeg kender ikke hele forhistorien. Men det man jo i hvert fald kan sige, det er: Hvis man vil skille sig af med ansatte, så skal man som leder huske og iagttage de personalejuridiske regler, der er gældende i det her land. Det nytter ikke noget at tro, at man bare kan stritte folk ud, fordi de ikke passer til tapetet. Det går simpelthen ikke. Jeg kender ikke sagen og har sådan set heller ikke til hensigt at gå tilbage og grave i den, men jeg ved bare, at når vi har tabt en retssag – og tabt mange, mange hundrede tusinde kroner på det – så er der nogen, der har gjort noget galt. Det var helt unødvendigt. Og det er ærgerligt.

 

Vi skulle meget gerne have vendt det til et overskud, for ellers er skolen ikke levedygtig

 

Hvordan ser Bornholms Højskoles økonomi ud lige nu?

– Vi kom ud af 2019 med et lille underskud. Det er mindre end de to foregående år, så det går fremad, men vi skulle meget gerne have vendt det til et overskud, for ellers er skolen ikke levedygtig. Jeg vil nødigt udtale mig om regnskab 2020, fordi der er så mange usikkerhedsmomenter. Vi er ramt af coronasmitte, og det påvirker os rigtig, rigtig meget. Det er en joker, som vi ikke er 100 procent sikre på, hvordan vil udvikle sig. Det er der ingen virksomheder, der er. Vi ved endnu ikke, hvad vi kan få i kompensation, vi kender ikke sommeren og efteråret, hvad får vi af kursister, hvad bliver der mulighed for? Regnskab 2020 er pt. et spørgsmålstegn. Men det. vi kan se, er at vi er meget pressede på likviditeten. Vi skal jo sørge for, at vi har penge til at betale lønninger og regninger, og likviditeten er det allerstørste problem lige nu.

Det er tidligere meldt ud at banken har reduceret højskolens kassekredit til 100.000 kroner. Det er ikke meget?

– En kassekredit på 100.000 kroner til en højskole, det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt. Men jeg er i rigtig god og fornuftig dialog med vores finansielle partnere, som er en lidt bredere kreds, og vi nyder faktisk stor forståelse rundt omkring os. Jeg tror selv, det lykkes at redde højskolen, det kræver bare benhårdt arbejde, og det kræver hurtigt arbejde. Man har set tilfælde, hvor det kan gå galt næsten ved en fejl.

Når du siger fejl, går jeg ud fra, at du blandt andet hentyder til, at der pludselig kan komme en kreditor og begære jer konkurs, fordi I ikke kan betale?

– Ja, lige præcis og det er det, vi ikke skal risikere. Det er nødvendigt at have et likviditetsværn, så vi ikke bliver erklæret konkurs ved en fejl.

Er det en reel risiko, tror du?

– Nej. Det er slet ikke der, vi er. Men man er nødt til at være realist.

Alt det her, er det noget, der påvirker strategien på Bornholms Højskole?

– Nej vi har ikke ændret på strategien for højskolen. Vi arbejder målrettet på at opfylde de strategiske mål, som højskolen hele tiden har haft, og som jo er udstukket af den nuværende bestyrelse. Så der er ikke det store nye udover, at stort set alle boldene er oppe i luften, fordi formanden er gået, og forstanderen er gået. Det er det, der giver os lidt udfordringer, og det er derfor, vi nu sidder som arbejdende bestyrelse.

– Heldigvis trådte Niels Glahn til i mandags. Vi ser meget frem til samarbejdet med ham og til at få gang i administrationen igen og få en forstander og en bogholder på plads, som kan køre det daglige arbejde.