Bornholms Tidende tilbragte en arbejdsdag i testteltene på hospitalet. Her er medicinstuderende Alma Jensen i gang med en podning. Foto: Jacob Jepsen

Under teltdugen: Se billederne fra en arbejdsdag i hospitalets corona-testområde

Siden coronavirussen begyndte at sprede sig i samfundet, er de daglige opgørelser af smittetallet blevet fulgt med lup. Nyheder om, at der ikke er fundet nogen nye virustilfælde i det seneste døgn, mødes med lettelse, mens pludselige ryk i statistikken kan vække bekymringer. Alt sammen er tal, der stammer fra prøver analyseret på de store hospitaler og viderebringes af Statens Serum Institut.

Arnestedet for testningen er teltene. Her møder læger og sygeplejersker de danskere, der er henvist til en podning, fordi de udviser symptomer på covid-19 eller har haft kontakt med smittede.

Arbejdet i frontlinjen på Bornholms Hospital har hidtil været beskrevet uden billedside, da pressen som led i forsøget på at nedbringe smittefaren ikke har kunnet være til stede på hospitalet. Forrige torsdag blev der gjort en undtagelse, og Bornholms Tidendes fotograf Jacob Jepsen tilbragte en arbejdsdag i teltene. Det skete i ugen, hvor det daglige antal testede personer på hospitalet blev forøget til 100.

Han fulgte sundhedsmedarbejderne under deres møder med bornholmere, som mødte op for at blive podet i halsen og næsen, så de kunne få et svar på spørgsmålet: “er jeg smittet eller ej?”

 

Efter et par timer blev det
almindeligt, og så var det ikke
uhyggeligt længere. Der var ikke
skyggen af, at nogen var bange

 

Fotografen skulle bruge værnemidler for at kunne opholde sig i teltet, og sundhedspersonalet instruerede ham i at tage udstyret på og af i en helt bestemt rækkefølge.

– Det, jeg var mest chokeret over, var proceduren, når man tager det af, fortæller Jacob Jepsen.

Først skal man rive kitlen i stykker på ryggen og læne sig forover, så ærmerne kan glide ned uden berøring. Ved hjælp af indersiden af kitlen kan man trække handskerne af, og det indvendige af handskerne bruges derefter til at løsne mundbind, hætter og brillestellet. Mellem hvert trin bliver hænderne sprittet af.

Alle værnemidler er engangsudstyr, som smides i en affaldssæk efter brug.

– Det, der gjorde mest indtryk på mig, er, hvor hurtigt man slapper af i det, siger fotografen om oplevelsen i teltet.

– Efter et par timer blev det almindeligt, og så var det ikke uhyggeligt længere. Der var ikke skyggen af, at nogen var bange, fortæller Jacob Jepsen om de bornholmere, som han fotograferede i teltet.

Efter aftale med hospitalet gav alle afbildede patienter og hospitalsansatte forud for fotograferingen samtykke til Bornholms Tidende.

Medicinstuderende Alma Jensen finder prøvesæt frem til eftermiddagens patienter.

 

Alma Jensen bærer fem slags værnemidler, når hun poder patienter – kittel, mundbind, handsker, hætte og briller. Alle værnemidler er engangsudstyr, som smides i en affaldssæk efter brug.

 

Familien Lund Birk bliver podet. Først bliver patienten podet i svælget, og derefter næsen tages en prøve i næseboret. Familiens yngste medlem bliver her testet lige efter sin far. Hun klarede det uden problemer trods lidt rynken på næsen.

 

Testpersonalet bærer fire handsker ad gangen. Det inderste par bliver siddende, mens det yderste bliver skiftet for hver ny patient.

 

Bornholms Tidende fulgte kun arbejdet i telt B. Det andet telt, A-teltet til højre, bliver benyttet til patienter, der henvises med kraftigere symptomer og derfor skal tilses grundigere af sundhedspersonalet.

Jari Lind var en af dem, der havde det svært med at få stoppet podepinden i gabet. Den strejfer mandlerne, og det kan godt føles ubehageligt. “Skriv endelig, at folk skal tage det her mere seriøst” var hans ord, inden han forlod teltet.

 

Johnny Bloch er klinisk psykolog fra Sjælland, men med sommerhus på Bornholm. Han har overholdt alle regler og ikke været sammen med nogen, men fik alligevel symptomer under et ophold i sommerhuset. “Det kan jo være fra en handletur” siger han.

 

Lauge Rasmussen tager et grundigt kig på Jari Linds hals inden podningen. Han er fra Beredsskabsstyrelsen og er i gang med at blive oplært i at teste patienter.

 

Nickola Jensen venter på, det bliver hendes tur. På forhånd syntes hun, det hele føltes lidt skræmmende – næsten som om man er med i en film.

 

Nickola Jensen arbejder i hjemmeplejen, hvor hun har gået tæt op og ned ad en kollega, som blev testet positiv nogle dage forinden.

 

Teltet består af tre rum. I første rum, som billedet er taget fra, får patienterne maske på og bliver sprittet af. Det andet rum er selve testrummet, mens kun personalet opholder sig bag det sidste forhæng.

 

Podepinden puttes ned i et plastrør og knækkes af der, hvor fingrene har rørt. Prøverne skal sendes til Hvidovre. Patienterne får at vide, at de skal forvente, at der går mellem 24 og 36 timer, før de får svar. I nogle tilfælde er ventetiden længere.

 

Testen skal sendes til Hvidovre. På konvolutten er det tydeligt markeret, at den kan indeholde virussen, hvis fulde navn er “Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2”.

 

Efter overstået podning får patienterne et brev med vejledning om, hvad der kommer til at ske i tilfælde af positive og negative svar. Blandt andet er der en liste med råd til, hvad man bør gøre for at undgå at blive smittet.

 

Medicinstuderende Thomas Bentzon gør sig klar til dagens job. Sundhedspersonalet skal følge en fast procedure, når kittel, handsker, mundbind, hætte og briller tages på.