Til venstre: Johannes Hansen (1901-1968) var baptist, politimand og modstandsmand under Anden Verdenskrig. Foto: danskbaptismeogtysknazisme.dk Til højre: Fotohandler G.W. Moegreen fra Rønne (1880-1947) sympatiserede med nazismen og havde mange foto-opgaver for den tyske besættelsesmagt. Samtidig var en lægprædikant i baptistkirken. Foto: danskbaptismeogtysknazisme.dk

Baptistkirken rummede både nazi-sympatisører og modstandsfolk

BESÆTTELSEN

Den bornholmske baptistkirke rummede under Anden Verdenskrig både nazi-sympatisører og modstandsfolk. Uden for kirken modarbejdede de hinandens agendaer, men i kirken kunne de omgås fredsommeligt.

Det fortæller den nye internet-bog “Dansk baptisme og tysk nazisme”. Bogen er forfattet af historieskriver hos Baptistkirken i Danmark, Bent Hylleberg. Med udgangspunkt i historiske kilder fortæller han i et langt afsnit om både nyere bornholmsk kirkehistorie og om Bornholm under besættelsen. Hele tiden med baptisterne som omdrejningspunkt.

– Jeg har i det her projekt undersøgt menigheder i hele landet. Kun få steder har jeg fundet eksempler på, at der både var modstandsfolk og folk, der engagerede sig selv for tyskerne. Bornholm var et af de steder, hvor der var tilbøjeligheder til begge sider. Men alle blev i menigheden, og ingen blev lukket ude.

– Det var i menighedssammenhænge ikke afgørende, hvordan man engagerede sig politisk. Det var troen på Kristus og det, han forkynder og kommer med, der var vigtigt. Evangeliet var med til at sætte både det nationale og de ideologier, der var i spil i samtiden, i anden række. Evangeliet samlede. Derfor måtte også både tyske og russiske soldater sidde på menighedens bænke i kirken under gudstjenesten. Man skulle regne dem som nogen, der havde brug for evangeliet, frem for soldater fra Tyskland og Rusland, fortæller Bent Hylleberg.

Afslørede verdens første krydsermissil

Blandt de baptistiske modstandsfolk var politimand Johannes Hansen. Af nazisympatisører nævner Bent Hylleberg i bogen lægprædikant G.W. Moegreen, der havde øens førende fotoforretning i Rønne. Han beundrede Adolf Hitler og læste førerens selvbiografi Mein Kampf. Samtidig havde han under besættelsen en god forretning med at fotografere for den tyske værnemagt.

De to baptisters vej krydsedes, da modstandsmanden Johannes Hansen en sensommerdag i 1943 fik fremkaldt nogle meget særlige billeder i Moegreens forretning. Fotografierne var så kontroversielle, at det endte med, at modstandsmanden blev taget af tyskerne.

Sagen var, at Johannes Hansen i kraft af sit arbejde som politikommissær var den første, der var fremme, da en prøveaffyret tysk V1-bombe landende på en mark ved Bodilsker. I de 15 minutter der gik, før tyskerne nåede frem, lykkedes det ham at affotografere genstanden. Han vidste intet om, at det var et ikke-armeret eksemplar af verdens første primitive krydsermissil. Men han vidste, at fundet sandsynligvis ville være af interesse for de allierede lande, der var i krig med Tyskland.

Modstandsmanden skulle have billederne af bomben fremkaldt, så de kunne blive overleveret til de allierede. Han afleverede derfor sin film til fremkaldelse i Moegreens fotoforretning. Moegreens ansatte Asta Nicolaisen – der også var baptist – tog sig af fremkaldelsen, og havde ingen forestilling om, hvad hun medvirkede til. Hun gav Johannes Hansen sine billeder og troede, at det var den sag. Men dagen efter så hun ham igen i forretningen – i selskab med mænd fra nazisternes hemmelige politi, Gestapo. De stillede hende spørgsmål om fotografierne, og hendes ærlige svar førte til, at Johannes Hansen blev genstand for tyskernes interesse.

– Det faldt ikke Asta Nicolaisen ind, at hun kunne have skaffet sin trosfælle fra menigheden et godt alibi. Langt mindre tænkte lægprædikanten Moegreen herpå: ‘Min chef gik skarpt i rette med mig: ‘Hvor kan det falde dig ind at stå og optræde usikkert overfor overmagten [værnemagten]? De er her udelukkende for at overvåge vores sikkerhed.’ Og efter en pause fortsatte han: ‘Hitler er en af de mægtigste mænd i verden.’ Han havde lige læst Mein Kampf,’ skriver Bent Hylleberg i sin bog og citerer Asta Nicolaisen erindringer.

Året efter hjalp Johannes Hansen allierede flyvere, der var nødlandet på øen, videre til Sverige. Det førte til, at han blev opsøgt på sin bopæl af tyskerne og ført til Vestre fængsel i København. Tyskerne opgav dog hans sag, og han kunne vende tilbage til Bornholm, hvorfra han og hans familie blev sejlet til Sverige sidst på året 1944. Han vendte hjem igen med Den svenske Brigade i maj 1945.

Modstandsmand og baptist Johannes Hansen kom før tyskerne til en mark ved Bodilsker, da da der landede en prøveaffyret V1-bombe fra Nazi-tyskland. På 15 minutter tog han mange fotografier, og denne skitse blev tegnet af Hansens kollega. Så ankom tyskerne. Informationerne om verdens første krydsermissil tilflød efterfølgende de allierede lande, der var i krig med Tyskland. Oplysningerne om V1-bomben var den bornholmske modstandsbevægelses nok vigtigste bedrift efterretningsbedrift. Foto: danskbaptismeogtysknazisme.dk

Tankefrihed del af baptisters DNA

Når man hører beretninger som ovenstående, kan det være svært at forstå, at Johannes Hansen kunne være I en menighed, hvor G.W. Moegreen talte i kirken. Men ifølge Bent Hylleberg er det slet ikke så mærkeligt.

– Det hænger sammen med noget af vores DNA i baptistkirken. Vi er et, når det drejer sig om at forholde sig til evangeliets centrale budskab om Vor Herre Jesus og treenigheden. Men vi sætter hinanden fri, når det gælder samvittighedsfriheden. Religionsfriheden er et træk, der er nedfældet i vores DNA efter de store forfølgelser af baptister i 1830erne. De første baptister blev forfulgt, da de før Grundloven – sammen med Grundtvig og andre – kæmpede for religionsfrihed. Så vi insisterer på, at den enighed, der er i evangeliet, godt kan parres med den personlige frihed.

– Det er derfor, vi ser nogen går til den ene side, og andre til den anden. Under besættelsen var der flest af modstandsfolkene i baptistkirken, men der var også folk med nazistiske sympatier. Og så var der den store midtersektion, der gjorde som de fleste og gemte sig bag nedrullede gardiner. Men uanset hvor man som baptist placerer sig, skal man altid stå til ansvar for sine handlinger, siger Bent Hylleberg.

Det gjorde den tyskvenlige fotohandler Moegreen og hans ansatte også, da krigen var færdig. Da flyttede de til Vendsyssel i Nordjylland.

 

 

 

Rønne baptistkirke reddet af kirkeligt samarbejde

De bornholmske baptisters gode forhold til de andre kirker på Bornholm betød, at de havde det lettere under den tyske besættelse. Menighedens præst siden 1937, pastor Aage Wenzzel, kom rigtig godt ud af det med repræsentanter fra øens andre trossamfund – også Folkekirkens provst, Matthias Matthiesen. De kendte hinanden fra det økumeniske samarbejde i Evangelisk Alliance.

Det kom menigheden til gavn, da tyskerne i begyndelsen af 1945 ville beslaglægge baptistkirken på Lille Torv i Rønne til indkvartering af tyske flygtninge. Tyskerne gav pastor Wenzzel fire timer til at tømme kirken, inden de ville overtage den. Men hjælpen i skikkelse af folkekirkens provst var ikke langt væk.

– Wenzzel ringede straks til provst Matthias Matthiesen i Knudsker og satte ham ind i situationen. Han var sønderjyde og fulgte straks med Aage Wenzzel til det tyske hovedkvarter på Galløkken. Ankommet til kommandantens kontor satte provst Matthiesen sig overlegent på et bord, dinglede med benene og protesterede over det tyske krav, fordi ‘Baptisterne ikke har andre Kirker her i Byen.’ Han foreslog tyskeren, at de kunne beslaglægge ‘et Missionshus,’ for ‘de, der kommer der, er jo Medlemmer af Folkekirken.’ Resultatet blev, at Baptistkirken gik fri, skriver Bent Hylleberg i bogen Dansk baptisme og tysk nazisme.

Han fortæller, at det på landsplan også var et gennemgående træk, at kirkernes ledere snakkede med hinanden under besættelsen. Blandt andet om at bistå de danske jøder.

 

 

 

Ny bog om baptister under krigen

5. maj – dagen for 75-året for befrielsen – udgav Baptistkirken i Danmark historien om de danske baptisters forhold til den tyske nazisme.

Det skete i en bog, som kan læses gratis på internettet – nærmere bestemt på websiden: danskbaptismeogtysknazisme.dk

Under overskriften “menigheder” kan man læse detaljeret om Bornholm og de lokale baptister under besættelsen.

Bogen er skrevet af Bent Hylleberg fra Tølløse på Sjælland, og Johannes Aakjær Steenbuch fra Nylars har lavet den webside, hvor man kan læse den. Modstandsmand og baptist Johannes Hansen kom før tyskerne til en mark ved Bodilsker, da da der landede en prøveaffyret V1-bombe fra Nazi-tyskland. På 15 minutter tog han mange fotografier, og denne skitse blev tegnet af Hansens kollega. Så ankom tyskerne. Informationerne om verdens første krydsermissil tilflød efterfølgende de allierede lande, der var i krig med Tyskland. Oplysningerne om V1-bomben var den bornholmske modstandsbevægelses nok vigtigste bedrift efterretningsbedrift.