Foto: Anders Beier

“Skov og Ballade” er aflyst

Kræfterne bag Bornholms Sommerrevy i Kyllingemoderen i Almindingen har i lang tid haft et håb om at kunne gennemføre, men nu er afgørelsen truffet:

“Det er med dyb beklagelse, at vi har set os nødsaget til at aflyse Bornholms Sommerrevy 2020 pga Covid-19, men vi lover at vende tilbage næste år med masser af gode grin”, skriver Søren Hauch-Fausbøll og Gunvor Reynberg til dem, der har købt billetter til årets forestilling.

“Dine billetter bliver automatisk ombyttet til et tilgodebevis til Bornholms Sommerrevy 2021. Ved at takke ja til denne løsning er du/I med til at sikre revyen fremadrettet. Du er selvfølgelig også i din gode ret til at få pengene refunderet”, skriver de to revyskuespillere.