Kunstmuseet må åbne i juni – men direktøren er mere harm end glad

Hvis man tror, at direktør Lars Kærulf Møller er helt igennem lykkelig over, at Bornholms Kunstmuseum må åbne igen den 8.juni…så tager man fejl.

– Jeg er både målløs og enormt irriteret. Vi havde regnet med at komme i gang i næste uge, for Statens Serum Institut sagde jo klart og tydeligt, at museer var nogle af de steder med den laveste smitterisiko. Men sådan skulle det altså ikke være, siger han.

– Det betyder, at vi kan se frem til et endnu større tab. Og vi har brugt rigtig mange ressourcer på at forberede noget, som vi nu ikke rigtig kan bruge til noget, siger Lars Kærulf Møller.

Samtidig er også arbejdet med at udbygge kunstmuseet og gøre det klart til fusionen med Bornholms Museum blevet forsinket. Oveni det hele fratræder Lars Kærulf Møller som direktør den 30. september, så coronakrisen bliver blandt hans sidste erindringer om tiden som museumsdirektør.

Meget arbejde er spildt

På den korte bane havde Bornholms Kunstmuseum planlagt at åbne en udstilling af maleren Claus Johansens værker den 15. maj. Den blev først udskudt til 30. maj, og åbner museets døre og dermed udstillingen så først den 8. juni.

Samtidig har Claus Johansen-udstillingen hele tiden haft en fast bagkant, for Øregaard Museum i Hellerup skal overtage den 30. august. Dermed kan Bornholms Kunstmuseum ikke bare forlænge udstillingen af en maler, der har været overset, men er blevet genopdaget i de senere år.

– Det giver os meget kortere tid til at tjene de penge ind, som vi har investeret i udstillingen: Katalog og hele produktionen. Så jeg håber da desto mere, at publikum vil tage godt imod udstillingen, men vi kender jo heller ikke vilkårene for at måtte åbne endnu, siger Lars Kærulf Møller.

– Hvis vi kun må lukke 50 mennesker ind ad gangen, er det lige før, at det bedre kan betale sig at holde lukket, siger han.

At Claus Johansen-udstillingen bliver forkortet lægger sig oveni to andre satsninger, der er blevet ramt af coronakrisen. Og et nybyggeri, der nu ikke holder sin tidsplan.

– Jeg har længe siddet med et kæmpe puslespil. I februar åbnede vi en udstilling af russisk kunst. Den er der ikke så mange, der har set, så den har stået til ingen verdens nytte. Og Den bornholmske biennale for moderne europæisk keramik og glas i september er aflyst, siger Lars Kærulf Møller.

– Her kan vi beholde de udstillinger, som vi har nu og sætte dem op i september. Men det er jo ikke det samme som en stor europæisk udstilling.

– Der er også spørgsmålet hvad der sker med udbygningen, og hvornår den kommer i gang? Vi skulle have været i gang med detailprojekteringen nu, men vores arkitekt sidder i New York og er endnu mere lukket ned, end vi er. Vi er heldigvis kommet så langt, at vi kan se begyndelsen på en ny tid, siger Lars Kærulf Møller.

Hvor har ministeren været?

Midt i alle de nære ærgrelser ærgrer Lars Kærulf Møller sig næsten allermest over politikerne. I almindelighed over at museerne ikke kom med blandt de institutioner, der må åbne i næste uge. Og i særdeleshed over kulturminister Joy Mogensen (S), der under coronakrisen mest markerede sig, da hun søgte at tysse kulturlivet ned, da kulturinstitutionerne klagede deres nød og bad om den hjælpepakke, som de siden fik.

– Det mest sørgelige er alle de ord, som vi har hørt om, at de svageste skal være de stærkeste i den her tid med corona. Vi har en større andel af den ældre befolkning blandt vores publikum, og det er jo ikke dem, der går på café, siger Lars Kærulf Møller.

– Jeg er selvfølgelig glad for, at vi må åbne, men jeg har godt nok savnet en synlig kulturminister og en klar kulturpolitik i flere måneder. Det første vi hørte fra ministeren var, at det var pinligt at tale om kultur på sådan et tidspunkt som nu – og så hørte vi ikke fra hende, før hun skulle forsvare sin musiksmag, siger han.

For Lars Kærulf Møller kommer coronakrisen også til helt at farve hans afgang som kunstmuseets direktør. Han stopper med udgangen af september.

– Det er en meget mærkelig situation, og den bliver dobbelt mærkelig af, at jeg stopper lige straks. Det er en mærkelig måde at slutte en 30 år lang karriere. Det bliver jo ikke det museum, som jeg gerne ville aflevere til min efterfølger.